Event

Hvordan accelererer vi den cirkulære omstilling? - Fokus på udvikling af cirkulære løsninger og teknologier

DAKOFA - Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

dakofa.dk/

  • dakofa@dakofa.dk
  • +45 3296 9022
  • Vesterbrogade 149, Bygning 8, 4. Sal. 1620 København
Se profil  
Type: Konference
Start dato: 15.09.2022
Start tidspunkt: 09.00
Sted: Munkebjerg Hotel Vejle
Tilmeld  

En fælles køreplan er lagt mellem regeringen og Folketinget for en klimaneutral affaldssektor i 2030, og en national handlingsplan for cirkulær økonomi er på skinner med 129 initiativer inden for en lang række områder.

Danmark vil være forrest i kapløbet om nye løsninger inden for klima og cirkulær økonomi - så hvordan accelereres den udvikling, der skal bringe Danmark i front?

DAKOFAs Årskonference 2022 vil tage udgangspunkt i den danske strategi for udviklingen af innovative cirkulære løsninger og teknologier. Vi zoomer ind på forskningsmissionen for cirkulær økonomi, hvor der er fokus på plast og tekstiler, og vi dykker ligeledes ned i de projekter, der har været støttet inden for cirkulært byggeri.

Formålet med DAKOFAs Årskonference 2022 er at skabe et overblik over de danske, støttede projekter inden for plast, tekstiler og byggeri samt at debattere, hvad der yderligere skal til for at bringe Danmark i front inden for cirkulær økonomi.

Regeringen lancerede i 2020 de fire forskningsmissioner, der danner rammen for Innovationsfondens investeringer inden for fokusområdet cirkulær økonomi. For at nå klimamålene har regeringen og Folketingets partier afsat 700 mio. kr. i 2021 til investeringer i de missionsdrevne, grønne forsknings- og innovationspartnerskaber, hvor af den ene mission er cirkulær økonomi med fokus på plast og tekstiler. I 2022 har Folketingets partier lagt 295 millioner kroner oven i puljen af midler til realisering af de fire grønne missioner. Midlerne kan søges af forskere og virksomheder gennem Innovationsfondens programmer.

Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) har, siden programmet blev etableret under Miljøministeriet i 2008, understøttet den miljø- og klimapolitiske dagsorden i Danmark. Projekterne i 2021 har i lighed med tidligere år det til fælles, at de fremmer nye innovative idéer, der bidrager til miljøforbedringer, danske arbejdspladser og eksport af dansk miljøteknologi. I 2021 var fokus på klima, rent vand og ren luft, cirkulær økonomi og biodiversitet.

MUDP har i 2021 prioriteret projekter, som udvikler og demonstrerer teknologier, der kan øge genanvendelsen af emballage, plast, tekstiler, bygge- og kompositmaterialer. Herunder også projekter, der substituerer skadelige kemikalier, som kan forhindre genanvendelsen af disse produkter. MUDP har siden 2009 haft fokus på cirkulære processer og der har i alt været støttet 155 projekter med 369 mio. kr. ud af en samlet sum på 997 mio. kr..

Der er i alt givet støtte til 50 projekter inden for plast, beton og tekstiler:

  • Plast: 29 projekter er støttet med 77 mio. kr. ud af et samlet projektbudget på 164 mio. kr.  
  • Beton: 13 projekter er støttet med 56 mio. kr. ud af et samlet projektbudget på 239 mio. kr.

  • Tekstil: 8 projekter er støttet med 19 mio. kr. ud af et samlet projektbudget på 42 mio. kr.  

I 2021 har der også været fokus på plast og tekstiler, og der er ligeledes givet penge til øvrige projekter inden for cirkulært byggeri, og som det fremgår af MUDPs årsberetning for 2021, er fremtidens teknologier cirkulære!

SÅ MØD OP TIL DAKOFAs ÅRSKONFERENCE 2022, hvor du dels vil få et overblik over nye løsninger og teknologier og dels kan være med til at debattere, hvordan vi accelererer udviklingen. Læs mere og tilmeld dig her

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere