25.03.2020  |  Menneskerettigheder

Hvordan beskytter vi bedst folkesundheden samtidig med, at vi respekterer menneskerettighederne?

Indhold fra partner Hvad er dette?

Covid-19 er for alvor kommet til Europa, og vi skal derfor til at stille os selv et spørgsmål, som vi har haft ringe mulighed for førhen: Hvordan kan vi bedst beskytte folkesundheden samtidig med, at vi respekterer den individuelles menneskerettigheder?

Vi har allerede set, hvordan COVID-19 coronavirus-udbruddet har disrupted de globale forsyningskæder og lukket fabrikker samt butikker rundt omkring i hele verden. Indtil Februar har det især været i Asien, at virksomheder har kæmpet med konsekvenserne af coronavirussen, deriblandt konsekvenserne for menneskerettigheder. Virussen er for alvor kommet til Europa nu, og vi skal derfor til at stille os selv et spørgsmål, som vi har haft ringe mulighed for førhen: Hvordan kan vi bedst beskytte folkesundheden samtidig med, at vi respekterer den individuelles menneskerettigheder?

Siden dens første udbrud i Kina har coronavirussen rejst en lang række af dilemmaer om menneskerettigheder for erhvervslivet samt det offentlige, herunder:

  • Vi har set diskrimination ansporet af frygt og angst, især mod asiatiske, etnisk kinesiske eller andre nationaliteter: der har blandt andet været rapporter om, at nogle virksomheder over hele verden, deriblandt restauranter, forhindrede adgang til kinesiske og asiatiske kunder. Sådanne diskriminerende handlinger er yderligere styrket af mediesensationalismen, da nogle nyhedskanaler er blevet kritiseret for deres måde at rapportere om krisen.  
  • Retten til privatliv, som set i både Kina, Sydkorea og nu Israel, sundhed og andre personlige data indsamles på arbejdspladser og i det offentlige via ansigtsgenkendelse, andre biometriske teknologier (såsom temperaturtests) og ved brug af nye apps. Dette rejser igen bekymring for sikkerheden ved datalagring, fremtidig brug (og misbrug) af data samt risikoen for at styrke autoritære regimer. Også virksomheder er begyndt at udvikle mere sofistikerede teknologier, der har evnen til at identificere personer, selv hvis de bærer ansigtsmasker. Kritikere af sådanne teknologier er bekymrede over, at coronavirussen giver myndighederne og virksomhederne lejlighed til at øge overvågningen. Samtidig er der stor risiko for, at de nye tiltag fra virksomheder og regeringer får lov til at bestå, når krisen er ovre. I Danmark og EU har vi heldigvis stærke bestemmelser til beskyttelse af data samt privatlivets fred. Med det sagt, så kan man endnu ikke vide, hvordan situationen udvikler sig. Vi kan derved ikke udelukke, at det i ekstreme situationer ikke bliver nødvendigt at indsamle data for at overvåge spredningen af virussen blandt befolkningen.
  • Arbejdstagerrettigheder og arbejdstagernes velfærd med øgede risici for udsatte arbejdere. På den ene side risikerer arbejdstagere usunde og stressede level- og arbejdsvilkår, hvis arbejdsgiveren ikke fastlægger en politik, der giver mulighed for at arbejde hjemmefra, selv-karantæne eller tage betalt sygeorlov. På den anden side risikerer arbejdstagere tabt løn eller tab af job, hvis arbejdsgivere opsiger kontrakter eller vælger at tilbageholde løn på grund af fravær for sygdom, karantæne eller pleje af et sygt familiemedlem. Virksomheder kan også vælge at øge arbejdstiden for at kompensere for en reduceret arbejdsstyrke, hvilket kan medføre udnyttelse af arbejdstagerne og underminering af deres generelle helbred og trivsel. Vi er især nødt til at stille disse problemstillinger op for de kritiske erhverv såsom vores sundheds- og transportsektor. Hvordan sørger vi for de ansatte i blandt andet disse sektorer får bedst mulige vilkår under de ekstreme omstændigheder?
  • Retten til sundhed, en basal menneskerettighed som man specielt i Europa ofte kan tage for givet. I disse dage er sundhedssystemer under massivt pres og vi har for nyligt set, hvordan man har stillet telte op foran hospitaler for at forberede sig på det værste. Derfor har man også været nødsaget til at opstille kriterier for, hvem der skal modtage behandling, og hvem der ikke skal. Dette rejser spørgsmålet, hvordan sørger vi for den essentielle behandling til alle befolkningsgrupper samt for de udsatte grupper såsom de ældre? Vi har allerede været vidne til at ikke-kritiske services er blevet udsat på ubestemt tid, såsom dagtilbud til ældre og gravide.
  • Retten til undervisning, da det er en fundamental søjle i samfundet. Børn og unge er de sidste par uger blevet sendt hjem fra skole og uddannelsesinstitutioner uden vished om, hvordan undervisningen kommer til at se ud fremadrettet. Heldigvis, har vi set en stærk forandringsparathed i det danske skolesystem, hvor lærere i højere grad har taget digitale løsninger til sig for at muliggøre undervisning hjemmefra. Både store som små modtager nu fjernundervisning gennem virtuelle portaler eller direkte klasseundervisning igennem services som Zoom og Skype. Virtuelle midler kan dog endnu ikke erstatte læringen fra klasselokalerne. Elementer såsom relationsskabelse er sværere at inkorporere og børnenes kendte dagligdagsstrukturer er vendt på hovedet. Derfor vil kontinuiteten af undervisningen blive påvirket med potentielle konsekvenser for om og hvordan, børnene og de unge skal indhente det tabte det kommende skoleår.
  • Grundlæggende bevægelsesfrihed, som vi allerede har set blive indskrænket i flere Europæiske lande. Som en respons til virussen har mange lande allerede lukket deres grænser samt luftrum, og derved er utallige mennesker nu strandet rundt omkring i verden. Samtidig har regeringer indført strenge karantæneregler, såsom den franske og italienske, der har indført udgangsforbud for alle borgere med kun få undtagelser. Derudover har den australske regering sendt hundredvis af australiere i karantæne i et immigrationscenter, der tidligere er blevet udskældt for dets ”inhumane tilstande”. Netop disse former for karantæner, der begrænser bevægelsesfriheden, skal pålægges på en sikker samt respektfuld måde, så folkets rettigheder respekteres og beskyttes. Blandt andet skal der sikres adgang til lægehjælp, mad samt andre nødvendigheder. Det sætter regeringerne i et svært dilemma, for hvordan sørger man for at træffe de nødvendige foranstaltninger for undgå spredningen af virussen samtidig med, at man sikrer befolkningens adgang til sundhedssystemet?

Coronavirussen har gjort os alle opmærksomme på, at vi skal være parate til at sikre, at menneskerettighederne respekteres, mens vi beskytter om folkesundheden. Spørgsmålet i dag går på, "Hvad er egentlig den bedste måde at gøre det på?"

Selvom alle ovenstående eksempler ikke kan påvirkes direkte af erhvervslivet, så kan virksomheder dog overveje følgende anbefalinger for at minimere de negative konsekvenser for menneskerettighederne, som stammer fra reaktionen på coronavirussen eller andre folkesundhedskriser ude i fremtiden:

  • Begrænse medarbejdernes eksponering af coronavirussen på arbejdspladsen gennem en række foranstaltninger:
    • Personlige beskyttelsesforanstaltninger f.eks. hånd- og åndedrætshygiejne understøttet af proaktiv træning og distribution af håndsprit.
    • Miljøforanstaltninger f.eks. hyppig rengøring af ofte anvendte overflader og fællesrum samt fokus på ventilationen.
    • Arbejdspladspolitikker f.eks. social afstand ved nødvendighed
    • Arbejdsarrangementer f.eks. rotationsplaner, der reducerer kontakt mellem personer samt muligheden for ”arbejde-hjemmefra-arrangementer” for personale med muligheden for netop dette.
  • Give betalt orlov i tilfælde af sygdom, karantæne eller for at pleje et sygt familiemedlem. Medarbejdere, der er påkrævet at arbejde hjemmefra på grund af udbruddet, skal fortsat modtage deres normale løn samt fordele.
  • Støtte op omkring medarbejdere, der arbejder hjemmefra for at reducere risikoen for smitte eller passer børn og andre familiemedlemmer, ved blandt andet at reducere arbejdstiden og oprette et støttenetværk for virksomhedens ansatte for at holde humøret højt. Social distancering betyder ikke, at virksomheder skal stoppe med at være et fællesskab – tværtimod.
  • Udvikle en handlingsplan med leverandører for at sikre arbejdstagernes velfærd og samtidig understøtte forretningskontinuitet, såsom fleksible kvoter og leveringsplaner.
  • Sørge for, at alle foranstaltninger til at øge arbejdstid for at kompensere for reduktion af arbejdsstyrken er tidsbegrænsede.
  • Etablere ikke-diskriminerende politikker og proaktive foranstaltninger for at beskytte personale og kunder mod forskelsbehandling.
  • Sørge for, at indsamling af personoplysninger følger gældende regler (f.eks. GDPR), er begrænset til, hvad der er medicinsk nødvendigt, leveres under informeret samtykke samt ikke opbevares eller bruges til formål ud over de folkesundhedsmæssige foranstaltninger til at forhindre spredning af coronavirussen.

Pandemier er i stigende grad sandsynligt i nutidens hyper-forbundne verden, og vores kollektive velbefindende er formet af velvære for alle. Coronavirussen har gjort os opmærksomme på, at vi skal være parate til at sikre, at menneskerettighederne respekteres, mens vi beskytter om folkesundheden. Spørgsmålet i dag går på, "Hvad er egentlig den bedste måde at gøre det på?"

Og spørgsmålene for i morgen er, ”hvordan forudser vi den næste pandemi, og hvilke erfaringer kan vi med fordel trække på?”

Mere fra BSR - Business for Social Responsibility

BSR - Business for Social Responsibility

https://www.bsr.org/

  • web@bsr.org
  • +45 3311 0510
  • Vester Voldgade 8, 1552 Copenhagen V, Denmark

BSR is a global nonprofit organization that works with its network of more than 250 member companies and other partners to build a just and sustainable world. From our eight offices in Europe, North America and Asia, we develop sustainable business strategies and solutions through consulting, research, and cross-sector collaboration. We are present in the Nordics with our Copenhagen office…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere