26.01.2022 | Klima, miljø og energi
Indspark: Hvordan dokumenterer man bæredygtighed?
Det kan være svært at navigere i junglen af bæredygtige dokumentationsmetoder, og ikke mindst når man taler om standarder som dokumentationsform. Læs med her, om vores erfaringer med flere former for bæredygtige standarder.
Hvordan dokumenterer man bæredygtighed?
Det er efterhånden blevet velkendt at opruste sig med diverse former for dokumentation af sit bæredygtige arbejde, som ofte udmunder i en årlig CSR-rapport. Men bæredygtig dokumentation har mange og forskelligartede afskygninger, og metoderne til at gribe det an på som virksomhed, varierer også.
Standarder udgør en brøkdel af den dokumentation man som virksomhed kan indhente og tilegne sig, for at bidrage til en større tillid omkring sit bæredygtige arbejde, og i sidste ende kunne benyttes som markedsføring i forsøget på at opnå større transparens og åbenhed.
Standarder fungerer som et paraplybegreb, herunder finder man blandt andet ordningerne: mærkninger og certificeringer.
Mærkninger - En mærkningsordning er kendetegnet som producentens erklæring om, at produktet lever op til direktivernes og standardernes krav. Mærkning er ikke en certificering eller en godkendelse, men et mærke angiver, at man overholder visse krav til bl.a. sikkerhed, sundhed og miljø inden for det pågældende produktområde. Hos mærkninger ser man primært, at producenterne og virksomhederne selv har ansvar for at overholde kriterierne til en mærkningsordning, og dermed holde sig ajour med de løbende reguleringer der er at finde i hos den specifikke mærkningsordning.
Certificeringer - En certificeringsordning bearbejder en skarp opstilling af kriterier, der skal opretholdes af virksomheden i hele organisationen fra produktion til salg. Det er standarder der kræver godkendelse og som sætter strenge krav til produktion af forskellig karakter. Der er tale om en ordning, hvor der kræver skarp monitorering af de forhold der sættes kriterier til. Der kan eksempelvis stilles kriterier til følgende forhold: økologi, arbejdsforhold, andre sociale forhold, miljøkriterier, miljø system, energitiltag, kemikalieregulering, spildevandsrensning, sundhed af slutproduktet, kvalitetskrav. En certificering er en længerevarende proces der kræver tredjepartsgodkendelse.
Vigtigheden af at kunne skelne mellem disse to, afhænger i høj grad af hvilken form for standard, der passer til virksomheden og dennes branche og værdier. Derudover er der stor forskel på, hvordan standarderne arbejder i deres kriterier, og netop hvor tilgængeligt nogle af standarderne er. Man kan læse mere om nogle af de forskellige bæredygtige standarder i et nyligt udviklet opslagsværk hos Voresbæredygtighed.dk, i samarbejde og dialog med de indbyrdes ordninger: https://www.voresbaeredygtighed.dk/certificeringer/
Tredjepartsorganer som disse standarder er med til at højne niveauet for bæredygtig dokumentation, og ikke mindst skubbe mere til både national og international lovgivning – og derfor virker det ikke som en dårlig idé at støtte op om disse. Så kan vi i sidste ende også få nedkæmpet tendenser inden for greenwashing.