21.04.2022  |  Kommunikation

Indspark: Hvordan gør vi social bæredygtighed målbar?

Voresbæredygtighed.dk's medarbejder, Majken Svare, er specialestuderende i Digital Design, og vil i dette indspark komme nærmere ind på, hvilke processer der ligger bag at gøre social bæredygtighed målbar.

Eksisterende værktøjer

Der findes allerede eksisterende forskning og litteratur der berør bæredygtig dokumentation, eftersom det får mere relevans på fremtidens udvikling og økonomi. Nyligt i 2021er bæredygtig dokumentation blevet angivet som et skærpet kriterium fra Forbrugerombudsmanden. Det er udgivet i forbindelse med vildledende miljømarkedsføring, og forsøget på at komme nærmere en fælles tilgang og forståelse af, når noget er bæredygtigt eller miljøvenligt – mildest talt for at undgå greenwashing. Men hvad findes der af eksisterende forskning og metoder inden for bæredygtig dokumentation, og hvordan måles bæredygtighed som det ser ud nu?

Der findes allerede metoder og målestokke for at udregne påvirkningen af forskellige produktionsforhold og cyklusser. Man kan eksempelvis udregne Det Økologiske Fodspor, carbonfodsporet (CO2-målinger) og Livscyklusvurdering (LCA).

Disse tilgange og metoder har mange gode resultater, og har krævet en vis standardisering i form af værktøjer, for at have en fællesnævner inden for håndteringen af bæredygtig dokumentation. Men i mit arbejde med bæredygtighed og dokumentation, har jeg ud fra kendskabet til denne eksisterende forskning også identificeret en mangel, der udgør baggrunden for dette projekt. En mangel på at kunne dokumentere de sociale aspekter af bæredygtighed.

Henrik Mosgaard indkapsler denne mangel meget fint: 

Der er i LCA ikke en tradition for at inkludere svært kvantificerbare påvirkninger som eksempelvis æstetik, truede enkeltarter, arbejdsmiljø, rettigheder og andre sociale påvirkninger.” (Kilde: Arler et al., 2021)

Fra kvantitativ metode til kvalitativ metode

I arbejdet med at udvikle et værktøj, der udgør en dokumenterende egenskab for social bæredygtighed, må man gøre op med traditionen om, at de sociale påvirkninger skal være kvantificerbare. Og i stedet tage udgangspunkt i en mere kvalitativ metode. Med det sagt, at data kan repræsentere andre ting en tal, og derfor kan en kvalitativ metode udgøre en faktor ved, at man i stedet bygger dokumentationen op omkring betragtninger på data.

Circles of Sustainablity er et godt eksempel herpå. Her er der tale om en metode, man kan bruge til at forstå og vurdere bæredygtighed ud fra nogle principper, der kan synes som værende uløselige problemer. Man kan derfor bruge den til at styre projekter mod socialt bæredygtige resultater, men ud fra en kvalitativ vurdering. Overordnet kunne den bruges til videre projektudvikling for at tilvejebringe mere bæredygtige initiativer og indsatser (Se model i billedgalleriet).

Kvalitative vurderinger i social bæredygtighed

Altså den hvor man gør sig tanker om, hvordan man kan være en virksomhed, der også tager ansvar for mennesker. Det kan være mennesker med svære vilkår eller mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, både nationalt og internationalt.

Den sociale bæredygtighed er et lige så vigtigt element i den bæredygtige omstilling, som den miljørelaterede bæredygtighed er. Social bæredygtighed lægger vægt på menneskelige faktorer og ser menneskers liv, adfærd og velbefindende som afgørende for at skabe et bæredygtigt samfund. Det udgør også mange af FNs Verdensmål, bl.a. om at afskaffe fattigdom, om sundhed og trivsel, ligestilling og fred. 

Det er nogle af de vurderinger der udgør social bæredygtighed. Al menneskelig trivsel handler om vurdering, og derfor er det relevant at dokumentere social bæredygtighed ud fra kvalitative principper. 

Hvordan gør man så det? Det er hvad jeg sidder og prøver at udarbejde. Et værktøj der er skabt på vurderinger og observationer omkring af sociale forhold. En af de muligheder der testes lige nu, er at lave nogle forskellige visualiseringer der bygger på en teori om fysiognomi - altså at der findes en sammenhæng mellem ydre målbare egenskaber og indre mentale egenskaber. På den måde kan jeg skabe sammenhæng mellem data der eksempelvis angiver hvor mange hospitaler der er inden for et område, med den sundhed og trivsel der så er. Det skal resultere i nogle forskellige indsatsområder, der kan give anledning til fremadrettet udvikling af social bæredygtighed inden for en virksomhed.

Forhåbentlig ender værktøjet ud med at agere i en kontekst af at være et bevismateriale for virksomheder, der ønsker at vise deres arbejde med social bæredygtighed - og bruge det som dokumentation.

Hvilke overvejelser har jeres virksomheder gjort sig, for at udvikle på, og dokumentere jeres virksomheds sociale bæredygtighed?

Af Majken Svare
Specialestuderende i Digital Design på Aarhus Universitet
Studentermedhjælper hos Voresbæredygtighed.dk

Mere fra Marie

Marie Bergh Lødrup

Rådgiver

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere