Indspark: Hvordan støtter vi en politisk grøn fremtid?

af Marie Bergh Lødrup

Rådgiver

Se profil  

Kilde: Grøn Grundlov

Grøn omstilling og bæredygtighed er på alles læber. Handling på grønne initiativer er efterhånden blevet et nøgleord for almene forbrugere, virksomheder og politikere. Men vi risikerer, at mange af de intiativer der sættes i gang for at handle mere på en grøn omstilling, kan sættes i bero, gå i stå eller tage længere tid end forventet, når der i et demokratisk samfund kan ske rokader og regeringsskifter. En sådan rokeringsrisiko beror sig på forskellige politiske holdninger - men miljø, klima og natur er ikke en politisk holdning, det er et grundlovs-anliggende. 

Grøn Grundlov
I 2019 udsprang der sig efter Folkemødet et samarbejde mellem flere organisationer, folketingsmedlemmer og virksomheder, et intitativ om en Grøn Grundlov. Sidenhen har flere virksomheder tilkendegivet sin støtte og opbakning omkring en sådan ændring af den danske grundlov. 

Grundloven blev underskrevet i 1849, og er sidenhen blevet tilpasset samfundets største ændringer. Senest i 1953 er der lavet en ændring - men der er sket meget siden da, ikke mindst bare forsknings- og udviklingsmæssigt.

"Vi ser det som vores pligt over for de kommende generationer at sikre, at miljøet, naturen og klimaet gives videre i en ordentlig stand. Regeringer, folketing og folkestemninger kommer og går, men vores ansvar for fremtiden er for evigt." (Kilde: Grøn Grundlov).

Sveriges grønne reform
I Sverige indførte man i 2017 en reform i den svenske grundlov, der stiller skarpe krav til den siddende regering. Den sikrer, at der er lige høje ambitioner uanset hvilken regering der sidder på styret, og den stiller bl.a. krav til at regeringen hvert fjerde år skal tegne en skarp plan for at opnå de klimamål der bliver sat. Derudover er der tilknyttet et klimapolitisk råd, som skal agere som et uafhængigt, tværfagligt ekspertorgan, der har til opgave at vurdere regeringens overordnede politik i overenstemmelse med de klimamål de har sat. (Kilde: Government.se) 

Som bosat i Sverige kan man som almen forbruger allerede se, hvilke kulturelle forskelle der er på Danmark og Sverige, når det kommer til at have en grøn grundlov. Det har sat sine tydelige spor på storbyerne, bl.a. på den offentlige infrastuktur og transport hvor hovedparten af al transport er elektrificeret og gjort tilgængeligt for borgerne.

Derudover det faktum, at Sverige siden 1991 har haft en kulstofafgift der sammen med en energiafgift udgør en hjørnesten i svensk klimapolitik. Betydningen af denne er kun øget sidenhen, og den bidrager i høj grad til en masse ambitiøse klimamål fra virksomheder og producenter i Sverige. Som almindelig forbruger ses det især på prissætningen og indretningen i supermarkederne. Man vænner sig mere og mere til at vælge grønne og mindre klimabelastende produkter, fordi det bliver naturligt at fravælge de produkter der bidrager til større forurening - bl.a. kød.

Hvad kan I som virksomhed gøre?
Virksomheder og organisationer, uanset størrelse, har meget at sige når det kommer til at få gennemført Grøn Grundlov. Jo flere virksomheder og organisationer der støtter op om initiativet, jo bedre. Tænk over at støtte de politikere der går ind for at indføre de grønne initiativer i grundloven, og spred gerne budskabet.
Det er hvad Vorebæredygtighed.dk og mange andre har gjort, for med en Grøn Grundlov kan vi gøre en stor forskel.
I lande med grønne forfatninger er der allerede påvist en 15% forbedring af miljøet. (Kilde: Grøn Grundlov).

Af Majken Svare
Studentermedhjælper hos Voresbæredygtighed.dk
(Og bosiddende i Sverige)