23.09.2016  |  Samfund

Indspark: Ikke alle CSR-mærker kan bruges til noget

For nogle uger siden skrev CSR.dk om, at Aabenraa Kommune har givet 57 virksomheder et CSR-mærke. Tidligere i år fik 98 virksomheder i Horsens også et CSR-mærke. I begge kommuner uddeles mærket til virksomheder, der gør en indsats for at tage et socialt ansvar og integrere ledige på arbejdsmarkedet. Det er der isoleret set intet problem i. I Green Network mener vi også, at virksomheder, der gør sig særligt umage med at løfte et samfundsansvar, skal belønnes - det skal blot gøres på et grundlag, der er med til at demonstrere den professionalisme, der er på CSR området.

Mærker kan give adgang til forretning…
Problemet er, at kommunerne vælger at kalde deres påskønnelse for et CSR-mærke. For hvis alt hedder et CSR-mærke, hvornår ved man som virksomhed så, om man har fået ét der duer til noget eller ej? Særligt når et CSR mærke uddeles på baggrund af nogle enkelte isolerede områder indenfor CSR. Samtidig vil forvirringen være total, hvis samtlige landets kommuner lavede CSR mærker ud fra en snæver kommunal (politisk) agenda, og integrerede dette i kravene i forbindelse med udbud. Det kan meget nemt være på kanten af udbudsloven og det vil under alle omstændigheder være med til at forfladige arbejdet med CSR og ikke gavne en bæredygtig udvikling.

Langt hovedparten af vores partnervirksomheder arbejder med CSR for at være klar til at opfylde krav fra deres kunder, herunder også offentlige kunder. I de fleste tilfælde kræver det, at man har en form for certificering eller lever op til kravene i en mærkningsordning inden for CSR, som er baseret på nationale eller internationale retningslinjer. Kun med den type dokumentation og substans får man adgang til store kunder, lukrative kontrakter og eksportmarkeder.

…men ikke hvis de er hjemmelavede
Vi kan godt være bekymrede for, om en fagligt set løsere omgang med begrebet CSR-mærkning kan foranledige især mindre virksomheder til at tro, at hvis man blot har f.eks. et lokalt CSR-mærke, så opfylder man både nationale og internationale retningslinjer for CSR.

Det er jo mildt sagt slet ikke tilfældet. Og en sådan misforståelse kan i yderste konsekvens komme til at koste dyrt i tabte forretningsmuligheder, samt være resursetungt i forhold til at efterleve forskellige kommuners CSR-mærker.

Hvis vi kunne bestemme, fandt kommuner og andre på et andet ord for deres CSR-påskønnelser end CSR-mærke. Men det kan vi jo ikke bestemme. Så vi nøjes med at opfordre til, at hvis man deler CSR-mærker ud, som IKKE er baseret på anerkendte retningslinjer, så skal man sørge for at være endog meget tydelig i sin kommunikation med virksomhederne om mærkets betydning og begrænsning.

Samtidigt skal kommunerne måske overveje, hvad der skal ske efter CSR-mærkerne er delt ud, og pressen har bragt historien. 

Mere fra Kenneth

Kenneth Hald Jensen

Adm. Direktør

Entrepreneurial, dedicated and visionary leader with experience in building new business, turnarounds, spotting and unfolding the potential in new business ideas.

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere