14.12.2011  |  Supply chain

Indspark: Indspark: CSR i forsyningskæden er stadig på vuggestueniveau

Der er lang vej igen. Mangel på topledelsesopbakning, viden, færdigheder, træning og incitamenter forhindrer virksomheder i at opnå succes med at implementere sociale og miljømæssige tiltag i forsyningskæden.

Der er sket voldsomme forandringer med ledelse af forsyningsnetværk i de sidste 20 år. Globaliseringen har skabt store muligheder for at skære omkostninger og lancere nye forretningsaktiviteter, men har også skabt nye udfordringer som for eksempel implementering af CSR-praksisser på tværs af kulturer, lovgivninger og politiske systemer. På dette område er der stadig store mangler. På Centre for Business Organizations and Society på University of Bath har vi gennemført en række forskningsprojekter inden for CSR i SCM med mere end 250 europæiske virksomheder. På den baggrund kan vi helt overordnet konkludere, at vi ser fremskridt inden for området, men at CSR i SCM stadig er på vuggestueniveau.

Tre anbefalinger
Der er ingen tvivl om, at bæredygtighed i forsyningskæderne får større og større vægt som forretningsparameter. En række mediestorme med virksomheder som Mattel, Tiffany’s, Nike og Apple har de sidste par år skåret dette ud i pap.

Vi har tre overordnede anbefalinger til virksomheder, der ønsker at implementere CSR i kæden: 1) Gransk jeres motiv, det vil gøre det lettere for jer at definere jeres engagementsniveau, aktivitetstyper og hvordan det matcher jeres forretningsstrategi, 2) indkreds de virkemidler, der er relevante for og vil skabe den rette effekt i jeres tilfælde, og 3) identificer de praktiske aspekter, som har betydning for supply chain lederens muligheder for at konvertere strategi til daglig drift.

Syv virkemidler
Vores forskning afdækker syv virkemidler, der generelt set hjælper virksomheder til at implementere CSR i kæden. Tre af virkemidlerne er interne nemlig: purpose, policy og people, mens fire er eksterne og omfatter: partners, public policy, peers og power. De syv virkemidler dækker over, at virksomheden skal udvikle en klar politik, at den skal kommunikeres tydeligt til alle relevante parter, og at topledelsen skal bakke op.

Det er ikke let at implementere CSR i forsyningskæden. Det kræver involvering af en lang række indsatser fra både interne og eksterne ressourcer, og supply chain manageren skal have hjælp til at foretage en række vanskelige prioriteringer. Men der er ingen tvivl om, at feltet indeholder potentiale til både at undgå negativ presseomtale og forbedre forsyningskædens samt bundliniens resultater.

Mere fra Stefan

Stefan Højmose

  • Horisont Gruppen a/s
Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere