Indspark: Integreret rapportering er i øjenhøjde med interessenterne

af Anne-Louise Thon Schur

Director, Head of Sustainability and International Development

Se profil  

Integreret rapportering (IR) er muligvis fremtidens rapporteringsform. Det mener CSR-director hos PwC Anne-Louise Thon Schur.

Integreret rapportering (IR) har ligget højt på CSR-agendaen den seneste tid. Det lyder både svært og kompliceret, og mange CFO’ere og CSR-ansvarlige har søgt information og viden hos rådgivningsvirksomheder og revisorer. Vi hører ofte spørgsmål som ”er det nu?”, ”er det for os?” og ikke mindst ”hvad er det?”. Derfor vil jeg i dette blogindlæg forsøge at bringe IR i øjenhøjde med virksomhederne – alle virksomheder.

Læs også: Gå efter guldet

For selv om IR er møntet på store virksomheder (med investorer), kan også de små og mellemstore lade sig inspirere af rammen for at arbejde med IR. Så lad mig allerførst lige slå fast: IR er muligvis fremtidens rapporteringsform, men de fleste virksomheder er stadig meget langt fra målet.

Interessenterne vil vide mere i dag
Hvor almindelig rapportering udelukkende ser på den økonomiske udvikling, er IR en måde også at inddrage fx produkternes liv i samfundet samt de mennesker og resurser, som er involveret i hele produktets levetid. IR er opstået i kølvandet på interessenternes behov for at få mere end finansiel viden om virksomhederne. Det handler ikke længere kun om, hvor meget virksomheden vokser økonomisk, men også hvordan den gør det.

Ét parameter er vækst, men et mere holistisk aspekt er ”god” vækst eller bæredygtig vækst. Interessenter, og ikke kun investorer, som IR oprindeligt er skabt for, er fx forbrugere, aktionærer og medarbejdere, der vil vide mere om, hvilket aftryk virksomheden efterlader på kloden. Positivt såvel som negativt. IR fortæller denne historie, men ser også ind i fremtiden. Hvor skal virksomheden hen på den korte, mellemlange og lange bane? Og hvordan kommer den derhen?

Lettere at forstå virksomheden som helhed
IR opfordrer samtidig til mere digital, grafisk, præcis og transparent information. Det vil sige, at man gør det lettere at forstå virksomheden som helhed. Havde man lavet bare lidt IR hos Enron Corporation, var det måske blevet lettere at gennemskue et af verdens hidtil største finansielle fatamorgana. Havde man set et grafisk billede af pengestrømme og produkter, så kunne det være, at verden ikke var blevet helt så forblændet, og at Enrons investorer, kunder og andre interessenter havde råbt vagt i gevær, noget før milliarderne forsvandt.

Læs også: Forunderlig forankring

Et godt eksempel på en grafisk beskrivelse af virksomhedens aftryk er Coca-Cola i Grækenlands beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og de input, output og outcomes, virksomhedens drift resulterer i. Se illutrationen.

Et godt eksempel på en grafisk beskrivelse af virksomhedens aftryk er Coca-Cola i Grækenlands beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og de input, output og outcomes, virksomhedens drift resulterer i.

Her ser vi, hvordan Coca-Cola tager udgangspunkt i IR’s anbefalede kapitaler: De finansielle kapitaler, menneskelige kapitaler, intellektuelle kapitaler, leverandørforhold og sociale forhold. Herfra går Coca-Colas holistiske verden og danner et billede af dér, hvor Coca-Cola tærer på vores planet, skaber produktet, involverer medarbejdere og produktion, påvirker CO2-emissioner, afsætter til kunder og ender hos forbrugeren og nærsamfundet. En grafisk oversigt, der er relevant, præcis, tilgængelig, åben og ærlig.

En IR-baseret rapport beskriver altså virksomheden som en helhed og ikke kun det historiske, faktuelle billede. Hvis man sammenligner med et prospekt til en børsintroduktion, så afdækker en IR-baseret rapport de risici og muligheder, der er forbundet med virksomhedens virke. Det skaber så naturligvis det dilemma for revisorer, at man jo ikke kan revidere fremtiden, men alene udtale sig om beskrivelsen af fremtiden og så relatere sammenhængen til fortiden, samt vurdere processen for skabelsen af tallene for fremtiden.

Læs også: CSR er midlet til at nå målet

Altså et ret komplekst dilemma. Det er også en udfordring at sætte tal på en ledelsesform og værdi på mennesker, men det arbejdes der stadig med i The International Integrated Reporting Council (IIRC), som er den komite, der skaber rammen for IR.

Skaber kommunikationsplatform, der inviterer til dialog
Vi CSR-rådgivere leder altid med lys og lygte efter ”det nye sort” inden for CSR, men om det ligger i IR er stadig uklart. Den rapporteringsmetode og det benchmark, vi bruger hos PwC, giver kunden et billede af, hvor på rejsen de befinder sig.

Der danner sig også langsomt et klart billede af, at IR ikke er for alle og slet ikke for alle lige nu, men selv om man ikke bliver first mover, så er det altid godt at vide, hvad der rører sig.

Dem, der kan drage nytte af IR, er de virksomheder, der ønsker at skabe en kommunikationsplatform, hvor strategi og målsætninger hænger sammen, og hvor man fortæller interessenterne om virksomhedens rejse og aftryk på verden. Det kan store, mellem og små virksomheder lade sig inspirere af, fordi IR bl.a. er en ny måde at fortælle på, en måde, der taler i øjenhøjde med de, der vil vide mere, og som derfor kan skabe en innovativ og inspirerende dialog.  

Læs også: Sådan får du CSR-rapporten til at leve hele året

Vi kan sige med sikkerhed, at der er en klar tendens til, at mennesker søger og får mere og mere viden og indsigt i de virksomheder, de på den ene eller anden måde har interesse i. Om det er fordi man køber eller anvender produktet, leverer til, arbejder i, brænder for, bor ved siden af eller har en eller anden ”aktie” i en given virksomheds aftryk på kloden, så er der brug for mere information end ”profit eller ej”. Det er det, som CSR-ansvarlige og CFO’ere skal bruge viden om IR til. Fremtidens interessenter vil vide mere end tal for finansiel performance.

5 ting du bør vide om IR:

1. Det handler om virksomhedens fortid og fremtid
2. Det gælder om at være præcis, relevant og transparent
3. Det omhandler beskrivelse af virksomhedens væsentlige kapitaler; det kan være den menneskelige, intellektuelle, sociale, miljømæssige, infrastrukturelle og finansielle kapital
4. Det beskriver virksomhedens forretningsmodel og værdiskabelse i samfundet
5. Det omfatter grafisk og digital kommunikation og vision, ikke kun tørre tal.