Jyske Bank-koncernens bæredygtighedsindsats og redegørelse for samfundsansvar 2016

I denne redegørelse finder du Jyske Bank-koncernens politikker og målsætninger på bæredygtighedsområdet. Samtidig vil du få et indblik i de projekter, vi har engageret os i 2016, samt de resultater, vi har opnået. Redegørelsen er en del af Jyske Banks årsrapport 2016.

Redegørelsen opstiller en systematisk gennemgang af Jyske Bank-koncernens kerneforretningsområder, og hvordan vi tænker CSR ind i disse. Der rapporteres også på, hvordan vi arbejder med risikoområder i CSR-indsatsen, og de politikker, vi har på området. Redegørelsen indeholder også Jyske Bank-koncernens rapportering på FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling med en redegørelse for, hvordan vi vil bidrage til at opnå 2030-agendaen, og hvilke udviklingsmål vi særligt sætter fokus på i det bæredygtige engagement.

Som vores administrerende direktør, Anders Damm, skriver i sit forord, har vores CSR-arbejde mange drivere: 

"Jyske Bank-koncernen har et ansvar for at drive en solid og bæredygtig forretning. Med den nye CSR-lovgivning, der trådte i kraft i 2016, skal vi og andre store danske virksomheder redegøre for vores politikker og indsatser indenfor en række CSR-områder, herunder miljø og klima, sociale- og medarbejderforhold, menneskerettigheder samt antikorruption og bestikkelse. Det gør vi gerne, for vi har meget at berette.

Heldigvis er det ikke kun loven, der dikterer ansvarlighed. Det gør koncernens værdier også, hvor en sammenhæng mellem det økonomiske, sociale og bæredygtige danner rammen om vores forretningsdrevne CSR. Vi er godt på vej, hvilket denne årsrapport gerne skulle vise med nye initiativer, succesfulde projekter og skærpede processer.

Men koncernens CSR-indsatser skal ikke kun ses som et produkt af vores måde at drive virksomhed på. Vi oplever i disse år en stigende forventning fra både kunder og investorer om, at vi er ansvarlige. Og de samme forventninger ser vi også fra virksomhedens medarbejdere."

09.01.2021Jyske bank

Sponseret

Ny analyse estimerer Jyske Banks indirekte CO2e-udledning

06.03.2020Jyske bank

Sponseret

Bæredygtige mødesteder skaber fællesskaber

10.12.2018Jyske bank

Sponseret

CSR kan bruges til at forbedre tilliden

19.09.2018Jyske bank

Sponseret

Billige cykler til studerende i Lyngby-Taarbæk

25.04.2018Jyske bank

Sponseret

Jyske Bank-koncernens bæredygtighedsindsats og redegørelse for samfundsansvar 2017

24.04.2018Jyske bank

Sponseret

Grønlandske MurMalerier skal motivere unge til at tage en uddannelse