Klimaet tilbage på dagsordenen

Præsentationen af Klimakommissionens rapport og World Climate Solutions var kun nogle af de klimabegivenheder – nationalt og internationalt – som fandt sted i slutningen af september og begyndelsen af oktober.

Ifølge Klimakommissionens rapport er det hverken svært eller dyrt at gøre sig fri af fossile brændsler. Og vi kan klare det uden at det går ud over vores velfærd. Skal prisen holdes nede kræver det dog, at vi kommer i gang nu, så vi undgår at betale høje priser for gas og olie. Det fremgår af Klimakommissionens rapport, som blev offentliggjort den 28. september. Den bygger på et scenarie, hvor energiforsyningen kommer fra vedvarende energi – især havvindmøller samt biobrændsel. Brug af fossile brændsler skal derimod straffes.

For at speede processen op vil klimakommissionen nemlig gradvist øge afgiften på fossile brændsler. Det skal gøre investering i energieffektivisering mere rentabel, for selvom vi bygger fx vindmøller og solcelleanlæg og installerer varmepumper på livet løs, kan vi ikke bare bruge. Derfor skal energien, ifølge kommissionens formand Katherine Richardson bruges langt mere effektivt.

”Hvis vi gør det rigtigt, kan vi halvere vores energiforbrug,” siger hun og peger på, at selvom erhvervslivet protesterer, så vil det give Danmark en fordel, hvis vi går forrest. Hun tilføjer, at vi skal i gang nu: ”Hvis vi venter til de fossile brændstoffer bliver for dyre, bliver omstillingen meget vanskeligere.”

Også biobrændsel er en knap ressource, og hun udelukker ikke, at det på sigt også skal pålægges afgifter. Knapheden illustreres af, at vi i dag importerer 80-90 procent af de træpiller, der bruges til opvarmning.

El-samfundet har brug for lagerkapacitet
Den foreslåede løsning indebærer, at vi får et samfund hvor energien først og fremmest kommer fra el – især havvindmøller, og her skal vi finde metoder til oplagring. Udover varmelagre kan nogle af dem være batterier i elbiler og elpatroner i varmepumper. Og vi skal have et intelligent system, som sørger for, at vores forbrug styres efter, hvornår energien er til rådighed. Vi skal ikke kun have intelligente systemer i vores bygninger, også det overordnede net skal være intelligent.

Biler og bygninger udgør til sammen hovedparten af vores CO2-udslip – 40 procent fra bygninger og 21 procent fra transport. Derfor er energirenovering et vigtigt element i anbefalingerne. Finansieringen skal komme fra bygningsejerne. Således foreslår kommissionen, at alle bygningsejere skal have en energikonto, dvs. at alle bygningsejere – private og offentlige – årligt skal indbetale på en opsparing. Beløbet fastsættes ud fra bygningens nuværende energiklasse (A-G), og pengene kan så bruges til certificeret konsulentbistand og efterfølgende energirenovering. De bedste energiklasser slipper helt. Katherine Richardson bemærker, at man politisk må finde nogle mekanismer, som modvirker social skævhed. Hvad angår transport skal elbiler erstatte benzin- og dieselbiler.

World Climate Solutions fulgte op
Selvom det måske ikke er alt, der bliver til virkelighed, taler meget for, at den ikke kommer til at lide helt samme skæbne som tidligere kommissionsrapporter. På World Climate Solutions fik den således statsminister Lars Løkke Rasmussen til at skrue op for ambitionerne i EU-sammenhæng, hvor han nu vil arbejde for, at EU’s forpligtelse bliver en reduktion af CO2-udslippet på 30 pct.

Og den folkelige opbakning til at gøre noget er stor. En undersøgelse foretaget af DONG Energy og Mandag Morgen viser, at danskerne betragter det klimaforandringerne som det næstvigtigste problem – kun overgået af fattigdom og sult.

Kommunerne har en nøglerolle
Et af de mange indslag på World Climate Solutions handlede om ESCO. Danske kommuner råder over et meget stort antal bygninger, som i mange tilfælde trænger til renovering, og det vil rigtig mange også gerne, men pengene mangler, derfor kan ESCO-partnerskaber, hvor ESCO-partneren investerer og efterfølgende tager sig betalt med de opnåede energibesparelser, være løsningen.

Nogle kommuner har allerede praktiske erfaringer med modellen. Tre af dem er Middelfart, Kalundborg og Gribskov, som har fået EU-midler til et to-årigt udviklings- og demonstrationsprojekt. Projektet, som har fået navnet ESCOmmuner, skal fremme og udbrede brugen af ESCO-konceptet i Danmark. De tre kommuner skal udarbejde en slags drejebog, som andre kommuner kan bruge til at gøre ESCO-kontrakter til et centralt element i energibesparelser i bygninger. Middelfart kommune, som er en af de erfarne ESCO-kommuner, deltog sammen med sin ESCO-partner, Schneider Electric, i en af seancerne på World Climate Solutions.

Mere for mindre
”Kommunerne ønsker at få mere for mindre, og det får de med ESCO. Indtil videre har vi gennemført 400 projekter, kun en pct. med negativt resultat,” siger Jeppe Rasmussen, Schneider Electric Buildings, hvis første danske ESCO-projekt blev gennemført i samarbejde med netop Middelfart kommune.

”Efter kommunalreformen begyndte vi at se på vores bygninger, vi læste om, hvordan ESCO-modellen blev brugt i Sverige, og vi talte med Schneider, som havde stået for det,” fortæller teknologi- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen, Middelfart kommune, som er utrolig godt tilfreds med resultaterne.

”Vi beskytter klimaet, vi sparer penge, og vi får et bedre indeklima,” siger han og tilføjer, at kommunens ansatte står for en løbende overvågning af forbruget. Han mener desuden, at der er en masse jobs i energirenovering.

Mange flere muligheder
Sverige var en af de første til at bruge ESCO-partnerskaber, men professor Lars J. Nilsson, universitetet i Lund, konstaterer, at de fleste ESCO-partnerskaber i både Danmark og Sverige handler om offentlige bygninger, og han ser langt flere muligheder. ”Hvorfor ikke bruge dem i det private?” spørger han.

Marketingdirektør Scott Petersen, Honeywell, som er på vej ind på det danske marked, konstaterer, at netop det er et kæmpemarked i USA, og til danske politikere siger han:

”Det er dansk politik at standse alle udgifter og samtidig spare 30 pct. af CO2-udledningen. Brug i stedet pengene på energibesparelser, og få en bedre økonomi.” Til det formål kan man ifølge ham bruge ESCO, som man allerede gør i Tyskland og USA.

”Det giver ingen udgifter lige nu, men en indtjening på længere sigt, og så genererer det lokale jobs,” tilføjer han.
Jeppe Rasmussen, Schneider Electric Buildings, peger på lovgivningsmæssige barrierer.

”Barriererne lige nu er faktisk den nationale lovgivning. Dertil kom kommunalreformen, som stoppede alt.”

”Det vigtige lige nu, er at flere kommuner kommer i gang og viser potentialet,” siger Thorbjørn Sørensen, og at dømme ud fra de mange kommunale deltagere i ESCO-arrangementet er interessen stor. For dem handlede det mest om at finde ud af, hvordan de i praksis kan bruge ESCO til at få hul på opgaven.