Klimaforandringer tørlægger Argentina

BUENOS AIRES
Knastørre flodlejer og skovbrande. Døde kreaturer og landmænd, der ikke kan få de afmagrede dyr til at avle. Udtørrede kornmarker og ekstremt lave høstudbytter. Vandudbringning i lastbiler til isolerede landsbyer og en voksende spænding dag efter dag. Og ubrudte regnskyl og oversvømmelser i andre dele af landet. Tab på skønnede 20 mia. dollar (110 mia. kroner) alene i Argentina de sidste to år og en stigende opmærksomhed på vigtigheden af COP15 i december.

Argentina betaler prisen for klimaforandringerne. Og mens landets regionale og nationale myndigheder strides om regningen og fordelingen af katastrofehjælpen, trues tusindvis af landmænd på deres levebrød. Den sociale spænding stiger til et punkt, hvor helvede kan bryde løs, hvis hjælpen fortsætter med at være en dråbe i havet i forhold til skaderne. Hvem betaler regningen for de tilbagevendende tørkeperioder i Argentina, der siden 2008 har set store dele af landets korn- og kreaturbælter ramt af århundredets værste tørke?

På november-mødet i Barcelona nåede parterne ikke til enighed op til COP15. Men det blev blandt andet konstateret, at Latinamerika de sidste par år har lidt under en tredjedel af verdens naturkatastrofer, og at klimaforandringerne med stor sandsynlighed vil ramme kontinentet hårdest. FN kalkulerer med, at det sydlige Sydamerika, Argentina, Chile og det sydlige Brasilien er ekstra udsat. Her produceres omkring en femtedel af verdens fødevarer.

Ifølge FN’s fødevareprogram er netop fødevareforsyningen og vandforsyningen et af de mest følsomme områder i forhold til klimaforandringerne, både fordi disse påvirkes i negativ retning samtidig med en øget befolkningsvækst. Og prisstigningerne på fødevarer rammer de fattigste hårdest. Hver gang en person i det rige nord dør som følge af klimaforandringerne, dør 60 i den tredje verden. I 2008 modtog 52 millioner personer mad via FN, ni millioner af disse bor i Latinamerika.

Klimaforandringer i øjenhøjde
CSR har talt med en argentinsk landmand 800 km syd for hovedstaden Buenos Aires, der hvor den såkaldt fugtige pampas begynder. Rodrigo Marrodán er 37 år og har overtaget familiens landbrug i Bahia Blanca. Han har haft to katastrofale år, hvilket han tilskriver en gradvis forstærkning af vejrfænomenet El Niño (Stillehavs-strømmene langs Sydamerikas vestkyst ændrer nedbøren i hele Sydamerika, red.) de sidste fem år. Marrodán-familien dyrker korn i et område, hvor vinterafgrøderne på den sydlige halvkugle historisk har hørt til verdens mest udbytterige. Og tilfældigvis det område i Argentina, hvor tusindvis af danske indvandrere bosatte sig 1880-1930.

”Tørken er gradvist blevet værre år for år siden 2004. Først var det små tegn som mindre nedbør i de for vores vinterafgrøder vigtige måneder september til november samtidig med mere nedbør fra december til februar, hvilket direkte ødelægger afgrøderne. Hvede, havre og byg har givet minimalt udkast de sidste par år, og vores efterårsafgrøder har også været ramt af mindre nedbør og har kun kunnet reddes via en urentabel investering i moderne teknologi. I 2007 var høsten 60 procent af gennemsnittet de sidste 15 år, mens 70-90 procent af 2008-høsten gik tabt. I år vil vi ikke se dette, fordi vi simpelthen som mange andre ikke har sået. De, der har sået alligevel, mister nu ikke alene høsten, men også såsæden,” siger Rodrigo Marrodán.

Han viser rundt i firehjulstrækker på en gård med jord som en stor dansk herregård – og mere til. De andre landmænd i regionen snakker om regnestykket om de cyklisk tilbagevendende tørke- og bonanzaperioder hvert 25 år. Altså at der hvert 25. år er tørke og hvert 25. år optimalt frugtbar, våd jord. I 1930 havde Argentina en af landets hidtil værste tørker med jorderosion af den mest frugtbare jord. Ifølge regnestykket var jorden optimal i 1955 og led under maksimal tørke igen i 1980. Ifølge denne 25-årige cyklus skulle jorden altså omkring 2005 have været frugtbår og våd. Det har ikke været tilfældet, hvorfor det bekymrende for Rodrigo Marrodán og hans landsfæller er, at cyklussen er brudt. Og utilregnelig.

Ifølge Rodrigo Marrodán er det bekymrende, at tørken år efter år omfatter et større og større landbrugsareal og æder sig mere og mere ind i hjertet af Argentinas mest frugtbare jord, hvor 30 procent af landets korn produceres. Tiderne, hvor Argentina blev kaldt for verdens kornkammer, er forbi. Udviklingen tvinger tusindvis af mindre landbrug til at dreje nøglen om og sælge jorden, der dermed koncentreres på større og større landbrug, der dyrkes mere intensivt og automatiseret og yderligere skaber arbejdsløshed.

”Det argentinske landbrug skal holde vejret frem til 2030.”

Umuligt at spå, og så, om fremtiden
Som mange landmænd i Argentinas kornbælte forsøger Rodrigo Marrodán at mindske sine tab ved at holde halvdelen af sin jord ukultiveret. Og hvis regnen så kommer i tilstrækkelige mængder, skaber den i overflade-vegetation, der trods områdets stærke vinde og flade landskaber holder på afgrøderne.

”Jeg har endnu ikke taget drastiske beslutninger som at afskedige mine ansatte, der har indvilget i at gå ned i løn for at beholde deres arbejde. Men som det ser ud nu, så går der mindst to år, før min jord kan bruges til afgrøder eller græsgange. Og det er endda hvis det begynder at regne i morgen.”

De argentinske landmænd klager over, at staten kontrollerer fødevarepriserne for at beskytte forbrugerne. Og at fødevarepriserne de sidste fem år kun er steget med 25-30 procent, hvorimod eksempelvis foderpriserne er steget 250 procent. Klimaforandringerne skaber konflikter, som politikkerne har svært ved at forudse og reagere hurtigt nok på. Eksempelvis har Argentina en naturkatastrofe-lovgivning, der kan hjælpe landmænd ved at udsætte visse skatter, men skattelettelser er ikke, hvad de tørkeramte landmænd har brug for. De har brug for løsninger her og nu. Det argentinske landbrug har siden foråret 2008 været på krigsstien overfor den argentinske regering, der trods en sænkning af eksportafgifterne for visse landbrugsprodukter insisterer på at beskytte landbruget for at komme hele nationens behov til gode. Det gør man ikke ustraffet i et traditionelt landbrugsland som Argentina, og Rodrigo Marrodán ønsker som ni ud ti argentinske landmænd eksportafgifterne og landbrugsstøtten, som han finder forfordelende og korrupt, hen hvor peberet gror.

”I dag er det umuligt at planlægge frem i tiden på grund af de klimatiske og politiske strukturproblemer i Argentina. Vi er dermed udsat for cykliske klimaproblemer og økonomiske kriser hvert 5. eller 10. år,” slutter Rodrigo Marrodán.

COP 15
Nabolandet Chile oplevede i foråret 2008 landets værste tørke i 50 år, 89 af landets 345 kommuner blev erklæret i undtagelsestilstand på grund af vandmanglen. De chilenske myndigheder agerede hurtigere end deres argentinske kolleger, men alligevel er det sydlige Sydamerika udsat for markant skærpede klimaforhold med lange tørkeperioder visse steder og overdreven nedbør med oversvømmelser andre steder. En hedebølge i landbrugsområdet Santa Fe nord for den argentinske hovedstad resulterede i oktober i millioner af døde kyllinger. De argentinske myndigheder afventer situationen og er kommet de værst ramte områder til undsætning.

De sydamerikanske lande med Brasilien i spidsen sætter deres lid til, at COP15 bliver en succes. Danmark har klimaaftaler med både Argentina og Brasilien i form af samarbejde om miljøknowhow. Sydamerika venter på de rige landes indrømmelser på udledning af drivhusgasser. Sydamerika er klar over, at de som kontinent står i første række i forhold til klimaforandringerne, men har som store dele af den tredje verden hårdt brug for frie hænder til økonomisk vækst. En promille af de sydamerikanske beslutningstagere deltager i miljødebatten og det, vi i Danmark kender som bæredygtig vækst. Men tørkeperioder som den aktuelle er benhård anskuelighedsundervisning, som den argentinske presse konstaterer.