05.08.2015  |  Klima, miljø og energi

Klimaopmærksomheden bør rettes mod Kina

USA og præsident Obama har fået international ros for den nyligt fremlagte energiplan, men faktisk har Kinas politik på området langt større betydning for verden end den amerikanske.

I weekenden lancerede Barack Obama sin ambitiøse klima- og energiplan for USA og høstede anerkendelse rundt omkring i verden for at udvise handlekraft og tvinge sit land ned af en grønnere vej.

Læs også: Styrket amerikansk klimaindsats giver muligheder for danske virksomheder

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

Og de amerikanske initiativer er bestemt også et vigtig skridt i den rigtige retning, når det kommer til at nedbringe den samlede udledning af CO2 på verdensplan. Men det land, der for alvor fortjener vores opmærksomhed på det punkt skal vi faktisk om på den anden side af Jorden for at finde, skriver Berlingske.

I godt 10 år har Kina nemlig været verdens største udleder af CO2 og det er kun et spørgsmål om tid, før Riget i Midten når op på at sende dobbelt så meget kuldioxid ud som USA, selvom gennemsnitsamerikaneren stadig er et godt stykke foran ditto kineseren. Og målt pr. indbygger har Kina også overhalet EU.

Men udviklingen er ved at vende. En analyse fra Greenpeace viser således, at det kinesiske kulforbrug, der i perioder har slugt halvdelen af verdens samlede produktion, er begyndt at falde, samtidig med at landet er blevet verdens største producent af vedvarende energi fra vand og vind, og næststørst på sol, kun overgået af Tyskland (endnu).

Læs også: Kina vil suge Danmarks energierfaringer til sig

Sammenlagt bliver godt 10 procent af Kinas energi i dag leveret af vedvarende kilder og atomkraft, og fremtidsplanerne byder på flere investeringer.

-AK

Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.

Deltag i debatten

Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere