13.12.2018  |  Klima, miljø og energi

Klimastøtte fortaber sig i talmassage

Indhold fra partner Hvad er dette?

Klimaindsatsen skal trappes hurtigt op, hvis vi skal forhindre klimaforandringerne i at løbe løbsk. Det har verden efterhånden erkendt. Og de rige lande anerkender også, at ulandene har brug for støtte, hvis de skal have en chance for at følge med. Men når så støtten skal leveres, er det, som om de rige lande går mere op i at finde løsninger, der ser godt ud, end at finde de penge, der for alvor kan gøre en forskel.

Der findes en gammel aftale om, at de rige lande fra 2020 skal støtte ulandene med 100 milliarder dollar om året. Den aftale gælder stadig, men hvilke penge, det handler om, er landene ikke enige om. Ulandene forventer, at de 100 milliarder er en ny støtte, som kan hjælpe dem med at skrue op for ambitionen.

Omvendt argumenterer de rige lande for, at flere eksisterende støtteordninger skal tælles med. Når man inddrager lån, eksportkreditter og anden eksisterende støtte i regnestykket, er det nemmere for de rige lande at nå de 100 milliarder. Men kreativt bogholderi giver ikke mere støtte til ulandene.

Vi kan for eksempel kigge på Danmark, som faktisk er det gode eksempel. I 2015 bogførte Danmark godt 1,2 milliarder kroner som klimastøtte. Det beløb inkluderede kun såkaldt gavebistand.

Hvis Danmark derimod havde inkluderet private klimainvesteringer, ville det have pustet vores støtte kunstigt op til dobbelt størrelse. De private penge har sikkert haft en god effekt, men selvom de ville have fået få Danmarks bidrag til at tage sig bedre ud, ville de næppe have bidraget til flere aktiviteter i ulandene. De private investeringerne var jo kommet under alle omstændigheder.

Handling er afgørende

En ny analyse fra Folkekirkens Nødhjælp, ”How to count to 100”, viser, hvordan den noget tørre taldiskussion kan få stor betydning for, hvor meget klimahandling vi vil se i ulandene i de kommende år.

Alle de forskellige støtteordninger, som de rige lande gerne vil tælle med i regnestykket, har helt sikkert fordele og gode effekter. Men hvis vi ikke insisterer på, at de 100 årlige milliarder skal være nye klimapenge, risikerer vi at reducere det hele til en skrivebordsøvelse.

For de fattigste lande er spørgsmålet om handling afgørende. De har i særlig grad brug for, at der gives flere penge til klimatilpasning. Klimaforandringerne breder sig hurtigt, og hvis man ikke er forberedt, kan tørke, oversvømmelser og uvejr lede til konflikter og katastrofer, som tvinger mennesker til at forlade deres hjem.

Når spørgsmålet om klimastøtte til verdens fattigste lande i disse dage vendes på klimatopmødet COP24 i polske Katowice, håber jeg på en ambitiøs aftale med fokus på handling frem for matematik-massage.

Find analysen "How to count to 100" her

Artiklen er oprindelig bragt på Globalnyt

Se også: Landsindsamlingen 2019 sætter fokus på klimaforandringer.

Mere fra Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp

https://www.noedhjaelp.dk

  • mail@dca.dk
  • 33 15 28 00
  • Nørregade 15, 1165 København K

Folkekirkens Nødhjælp arbejder for at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv. Organisationen arbejder både med langsigtet udvikling, samt humanitære indsatser i både Afrika, Asien og Mellemøsten.Vi arbejder gennem lokale udviklingsorganisationer, landbrugsorganisationer og menneskerettighedsgrupper, hvilket skaber lokalt ejerskab og engagement. Vores partnerskabstilgang sikrer,…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere