07.09.2016 | Klima, miljø og energi
Kommende ellastbil bliver nu helt CO2-fri
Amerikanske Nikola Motors har annonceret, at deres kommende elektriske lastbil bliver udstyret med en brændselscelle i stedet for den planlagte gasturbine. Dermed bliver vognen helt CO2-fri.
I foråret fortalte vi her på sitet om den 2000-hestes ellastbil, som den amerikanske producent Nikola Motor Company (NMC) havde – og stadig har – på tegnebrættet. Et af bilens trækplastre, udover de seks individuelle elmotorer, var den lovede rækkevidde på 1200 miles (næsten 2000 km), som bilen skulle kunne klare på en optankning af den indbyggede turbine.
Læs også: Danmark sakker bagud på elbiler
Netop den turbine fremkaldte dog også en hvis undren blandt miljøfolk, skriver Business Insider, der satte spørgsmålstegn ved, hvordan NMC kunne love (næsten) CO2-fri kørsel med en turbine, der bl.a. kan kører på konventionel gas eller diesel.
I sidste uge annoncerede NMC imidlertid et skifte væk fra netop den fossilt drevne turbine, med nyheden om, at lastbilen, Nikola One, i stedet vil blive udstyret med en brintbaseret brændselscelle, hvilket ifølge producenten vil gøre vognen 100 procent udledningsfri.
Med brændselscellen, der er på 800 volt, vil Nikola One og producentens andre, kommende lastbiler i class 8-kategorien, fuldt lastede kunne køre 8,5 km/l, hvilket ifølge NMC vil være nok til at leve op til myndighedernes miljøkrav de næste 10 år, herunder EPA’s nyligt annoncerede udledningsstandard.
Solfarme og brinttankstationer
Den nu helt fossilfrie lastbil er kun en mindre del af Nikola Motor Companys fremtidsplaner, der også byder på andre, klimavenlige tiltag.
”Ønsket om at blive 100 procent udledningsfri i USA og Canada er et kritisk element i vores langtidsmål inden for produktion og miljø, ikke bare i forhold til energiforbrug i køretøjer, men også hvordan energi bliver produceret. Vi vil producere brint via solfarme som vi selv opfører med en individuel kapacitet på over 100 MW. Også vores produktionsfaciliteter vil blive drevet af udledningsfri brintenergi”, siger CEO for Nikola Motor Company, Trevor Milton, og fortsætter:
”Vi planlægger at have et netværk af 50 brinttankstationer klar til vores kunder i 2020, hvilket vil gøre os til den første virksomhed i verden, der er fuldstændig udledningsfri hele vejen fra energiproduktion over transport til forbrug”.
Læs også: Obama er ikke færdig med klimatiltagene
Nikola One-lastbilen vil blive lanceret i USA d. 1. december. Hvorvidt – og i så fald hvornår – den kommer til Europa, er indtil videre ukendt, men NMC oplyser, at gasturbinen vil være tilgængelig i lande, hvor brint ikke er tilstrækkelig udbredt.
-AK
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Medarbejder

Danmark har fået sine første markedsføringsøkonomer med speciale i bæredygtighed
26 nyuddannede markedsføringsøkonomer med speciale i bæredygtighed er som de første af sin slags klar til at løfte opgaver indenfor bæredygtighed og cirkulær økonomi.
Klima, miljø og energi

Ganske få danske virksomheder har strategi for biodiversitet
Ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden og Bain & Company viser, at 70 procent af de største danske virksomheder ser biodiversitetstab som en trussel mod deres forretning, men kun 10 procent af dem har en konkret plan for, hvordan de vil handle på det.
Klima, miljø og energi

Nu skal millionerne rulle mod grøn omstilling
En nyligt indgået politisk aftale gør det nemmere for virksomheder at få hjælp til grøn omstilling.
Klima, miljø og energi

Science Based Targets-initiative godkender Danfoss’ klimamål
Danfoss har nu fået godkendt sine videnskabsbaserede klimamål af organisationen Science Based Targets initiative (SBTi)
Klima, miljø og energi

Ørsted og DSV tester dronelevering på åbent hav
Test i Kattegat skal undersøge om fragtdroner fungerer over længere afstande og kan bidrage til at opnå CO2-neutralitet.
Klima, miljø og energi

Klimarådet: CO2-udledningen i 2025 vil være højere end forventet
Energistyrelsens klimastatus og -fremskrivning opfylder sin funktion som centralt planlægningsværktøj for dansk klimapolitik. Der er dog stadig ubesvarede spørgsmål og plads til forbedringer – blandt andet omkring affalds- og landbrugssektorerne. Det vurderer Klimarådet i et nyt notat.