Kommuner kan virkelig yde et bidrag

Mere end 50 danske kommuner har indtil dato taget imod Danmarks Naturfredningsforenings opfordring til at blive såkaldt klimakommune. Herved forpligter de sig til at nedbringe CO2-udslippet fra kommunens egne aktiviteter med minimum to procent om året. Aftalen hjælper samtidig kommunen til at iværksætte en række konkrete tiltag til fordel for klimaet på lokalt plan.

Initiativet blev sat i værk i september 2008, og Danmarks Naturfredningsforenings oprindelige mål var, at alle landets 98 kommuner havde opnået status som klimakommunefør COP 15.

Klima- og energipolitisk medarbejder i foreningen, Sine Fauerby erkendte dog , at dette mål havde været urealistisk. Til gengæld er foreningen godt tilfreds med, at mere end halvdelen af kommunerne nu har forpligtet sig til at opfylde helt konkrete mål, hvad angår CO2-reduktion.

”Der er praktisk talt ingen grænser for, hvilke initiativer kommunerne kan igangsætte, lige fra energibesparelser i deres egne bygninger til større vedvarende energiprojekter. Vi skaber blot en ramme for dem, som de selv skal udfylde,” forklarer hun.

”Nogle kommuner havde i forvejen nogle langsigtede planer, som umiddelbart er rigtig gode. Ofte har de f.eks. en målsætning om at være CO2-neutrale i 2050. Et sådant langsigtet mål sikrer imidlertid ikke konkret handling her og nu, og vi vil gerne sikre, at der sker noget konkret hvert år.”

Erfaringen viser, at kommunerne gennemgående har et stort potentiale for forbedringer, når det gælder renovering af deres egne bygninger. Hvis de f.eks. står overfor at skulle renovere en skole eller daginstitution, er det oplagt, at de bør tænke i energirigtige løsninger. Det kan omfatte alt fra varmesystemet på skolen til noget helt banalt som udskiftning af el-pærer og vinduer.

Basis-opgørelsen
Når kommunens borgmester indledningsvis har underskrevet den forpligtende erklæring vedrørende nedbringelse af CO2 udslippet med minimum to procent, skal forvaltningen lave en opgørelse over kommunens ejendomme og transportforbrug. Danmarks Naturfredningsforening har fået lavet en vejledning til dette, som skal hjælpe kommunerne.

Hjemmepleje er f.eks. en kommunal opgave, som indebærer ganske megen kørsel, og i den forbindelse skal det undersøges, hvor meget CO2 hjemmeplejens samt kommunens øvrige biler udleder. Med andre ord en slags basis-opgørelse.

”Hvis kommunen skal udskifte deres biler, kan det således være en yderst fornuftig idé at skifte til miljøvenlige biler. På den måde kan CO2-forbruget bankes væsentligt ned.

Grundlæggende er det de mange store og små nålestik, som batter”, siger Sine Fauerby.

Ydermere kan kommunen naturligvis vælge at investere i mere miljøvenlig eller helt CO2 neutral energiforsyning i sine bygninger som f.eks. jordvarme eller solcelleanlæg. Dog er det ifølge vejledningen fra Danmarks Naturfredningsforening ikke muligt at købe grøn strøm, fordi noget sådant ikke medfører øjeblikkelig reduktion af CO2.

Endelig skal energiforbruget - og dermed de opnåede resultater - naturligvis løbende overvåges, ligesom der skal udarbejdes en strategi for, hvad man fremadrettet vil gøre for at fastholde målene.

Den lokale forankring
Sine Fauerby er ikke i tvivl om, at den absolut største udfordring ved at blive klimakommune består i at kortlægge CO2-udledningen fra kommunens bygninger.

”Der er nødvendigt at indhente oplysninger fra en lang række forskellige registre, og kommunalreformen, som jo indebar sammenlægning af flere mindre kommuner, har ikke gjort den opgave lettere. Alligevel er dette gravearbejde lykkedes for de fleste deltagende kommuner, også selv om det har været besværligt,” siger hun.

Danmarks Naturfredningsforening betinger sig i øvrigt, at de får lov til at kigge klimakommunerne over skulderen med hensyn til de opnåede resultater. Foreningen vil således have indsigt i kortlægningen af kommunernes energiforbrug. Ligeledes vil man have tilsendt deres handlingsplan, og efter et års tid ønsker man at se dokumentation for, om målene er nået. De foreløbige erfaringer viser, at kommunerne er i stand til at reducere el- og varmeforbruget - og dermed også CO2 forbruget - med minimum to procent pr. år.

”Ud over at reduktionen af CO2 er helt central, består den absolut vigtigste opgave i at synliggøre forbedringerne over for borgerne, så initiativerne får en lokal forankring - og det skal ske via de projekter, som igangsættes. Hvis der f.eks. sættes et solcelleanlæg på taget af en skole, er det oplagt at formidle det ud til borgerne, og når kommunerne har sat gode og utraditionelle projekter i søen, hører vi i øvrigt meget gerne fra dem”, siger Sine Fauerby.