Kommunikation er en bandit! - Så hvordan formidler virksomheder grønne budskaber?

Miljøkommunikation kræver et skift i tankegangen fra information til dialog og værdiskabelse, slog Professor Arne Remmen fast i sin velkomst på et NBE netværksmøde hos Siemens Wind Power i Aalborg.

Omkring 30 virksomheder var mødt op hos Siemens for at diskutere, hvordan grønne tiltag formidles både overfor medarbejdere og for omverdenen. 

Kommunikation er en bandit”, konstaterede konsulent Lars Ludvigsen til de deltagende virksomheder på netværksmødet. I processen med at formidle grønne tiltag sker det, at budskaber udvikler sig og sommetider fordrejer sandheden. På den anden side er det væsentligt for de fleste virksomheder at markedsføre arbejdet med miljø for at skabe konkurrencefordele. Tre af Lars Ludvigsens syv principper for bæredygtig kommunikation lød, at virksomheden skal være original, faktabaseret og transparent. Det betyder, at miljøkommunikation skal være bygget på fakta og afspejle virksomhedens handlinger. Samtidig skal virksomheden være åben og nytænkende i deres markedsføring.  

B&O’s Bæredygtige Brand

Miljøchef Rikke Højer fra Bang & Olufsen gav et spændende indblik i deres arbejde med miljøkommunikation. Bang & Olufsen involverer sig i frivillige tiltag, som går ud over lovgivningen, men forskelligt fra mange andre virksomheder kommunikerer Bang & Olufsen brand og miljøarbejde uafhængigt af hinanden. ”Brandet skal kunne stå alene” siger Rikke Højer – ”Når man ser Bang & Olufsen skal man vide, at de sociale og miljømæssige forhold er i orden udelukkende ud fra brandet.

Virksomheden har imidlertid stor fokus på at synliggøre deres miljøarbejde internt, hvor det er en udfordring at nå alle medarbejdere. Rikke Højer udtaler: ” I Bang & Olufsen har Miljøafdelingen et højt informationsniveau til ledere og medarbejdere. Udfordringen er her, at kommunikere det samme budskab på tværs i virksomheden. Det handler om at kommunikere i øjenhøjde og holde budskabet knivskarpt i forhold til modtagergruppen, så alle kan se, hvad gevinsten er for dem (what’s in it for me).” Bang & Olufsen er nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2012.

Talk the walk

Oplæggene dannede baggrund for diskussioner om formidlingen af bæredygtighed. En tendens blandt deltagerne var, at udviklingen af markedsføring skal ske i et samarbejde på tværs af funktioner for at formidle faktabaserede budskaber til medarbejdere og omverdenen. Miljøafdelinger og kommunikationsfolk skal derfor sammen skabe de gode historier! Miljøkommunikation skal ikke udvikle sig til ”bandit” – derfor er det væsentligt at følge Lars Ludvigsens råd om at ”talk the walk”.

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark

Netværksmødet blev afholdt i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE), som er et samarbejde mellem virksomheder, Aalborg Kommune, Hjørring Kommune, kommunernes erhvervsafdelinger, Aalborg Universitet og Energi Nord. Netværket er et partnerskab, hvor virksomheder har mulighed for at forbedre deres miljøpræsentation gennem vidensdeling og bæredygtighedsprojekter.  

Læs mere om Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark her:

www.nben.dk

Grønne omstillings-hjerner samles i Aalborg

26.02.2023Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i NordDanmark

Sponseret

06.07.2021Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i NordDanmark

Sponseret

Cirkulær innovation for fremtiden

Podcast: social bæredygtighed og ekskriminelle lærlinge

08.04.2021Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i NordDanmark

Sponseret

08.04.2021Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i NordDanmark

Sponseret

Det Cirkulære Nordjylland

03.12.2020Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i NordDanmark

Sponseret

Social bæredygtighed på rygraden

03.11.2020Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i NordDanmark

Sponseret

Bæredygtighed en døråbner til dialog