Jobopslag

Kommunikation med et grønt hjerte.

Greentel

www.greentel.dk/

  • support@greentel.dk
  • 44 10 10 10
  • Jomfruløkken 2 8930 Randers
Se profil  
Stilling: Kommunikation- og marketingsstilling
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 31.07.2021
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Østjylland
Oprettelses­dato: 02.07.2021
Søg job  

Greentel søger ny medarbejder til en kommunikation- og marketingsstilling.

Greentel er Danmarks grønne mobilselskab, der tilbyder billige mobilabonnementer med masser af indhold til priser under 99 kr. – til både private og erhverv, samt simkort til alt slags udstyr. Som vores navn antyder, er vi mere end blot et mobilselskab. Vi er et mobilselskab med en grøn agenda og derfor har vi også ”grønne” mobilabonnementer, hvor man direkte støtter enten bevaringen af regnskoven i Bigai i Equador eller opsamling af havplast langs vestkysten i Danmark. Derudover støtter vi lokale ildsjæle, sporten, Lyserød Lørdag, Danmark redder jord og meget mere.
Greentel har ca. 75.000 kunder og vi er klar til endnu flere, derfor søger vi en ny medarbejder til en kommunikation- og marketingsstilling.


Vi søger en grøn ildsjæl, som kan være med til at til at sætte endnu mere fokus på Greentels værdier, brande Greentel og øge kendskabet til Greentel. Du skal være med til at markedsføre Greentel som et grønt mobilselskab med fokus på gennemsigtighed, valgfrihed og en bæredygtig tankegang.
Du skal, med relevante inputs, være med til skabe endnu mere liv og debat på vores sociale kanaler.
Du skal have fokus på, at vi får spredt alle vores nyheder og alt vores viden ud til både eksisterende og nye kunder så det er tydeligt, at vi skiller os ud fra andre mobiludbydere.
Vi driver Greentel ud fra filosofien om, at det skal være et mobilselskab, hvor vi selv ønsker at være kunde. Det er den tankegang, der skinner igennem alle vores daglige arbejdsprocesser. Det derfor vigtigt for os, at du er en person, der forstår at sætte dig i kundernes situation og formår at nå ud til dem, hvor end de er.


Dit job i vores kommunikation- og marketingsafdeling bliver at brande Greentel, at styrke vores tilstedeværelse på de sociale medier, og skabe vækst i vores mobilselskab gennem nye tiltag – og gerne grønne.
Du skal have passion for den grønne tankegang og evnen til at få ting til at ske. Du skal være idérig og finde på alternative kommunikationsveje. Derudover er det vigtigt, at du er datadrevet og følger op på, om nye tiltag virker. 
Vi er en lille virksomhed, så stillingen kræver, at du er fleksibel og både kan arbejde med sociale medier, CSR og udarbejde kommunikationsstrategier. Du skal kunne se dig selv i virksomhed, der går en endnu mere grøn og bæredygtig fremtid i møde – en fremtid som du kan være med til at forme.
Vi kan tilbyde dig en spændende stilling, i en virksomhed, hvor gode sociale og kollegiale forhold vægtes højt og hvor du selv kan være med til at definere dit arbejde.
 

Krav
•    Har en kommunikationsuddannelse
•    Superbruger af sociale medier 
•    Evne til at formidle budskaber, der differencer sig fra mængden 
•    Indsigt i CSR, klima- og miljøområdet – brænder for den grønne tankegang
•    Er datadrevet og har analytiske kompetencer
•    Idérig, kreativ og tænker ”ud af boksen”


Ansøg
Hos Greentel brænder vi for at tilbyde helt simpelt telefoni til hele familien – og huset, med en grøn vinkel. Hvis du også brænder for grøn telefoni, så send os en ansøgning på e-mail til Ida Marie Tarp – imt@greentel.dk
    
Stillingen er på 37 timer og med base på Jomfruløkken 2 i Randers. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ønsker du at høre mere om jobbet, kan du sende en mail til Ida Marie Tarp på imt@greentel.dk
Ansøgningsfristen er den 31. juli. Vi holder løbende samtaler.

Tags: Greentel

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere