Kompas viser virksomhederne klima-vejen
Økonomi- og Erhvervsministeriet og DI gik den 25. september i luften med online-guiden Klimakompasset, som hjælper...
På Klimakompasset kan danske virksomheder beregne deres udledning af drivhusgasser. At kende sit CO2-aftryk er første skridt på vejen mod en klimastrategi for virksomheden. På Klimakompasset kan virksomheder få inspiration og hjælp til at udarbejde en strategi for CO2-reduktion.
- Vi synes, der er behov for et værktøj, der sætter lidt system i de flyvske begreber på klimaområdet. Klimakompasset hjælper både mindre og større virksomheder med at få overblik over deres CO2-udledning og kan hjælpe dem med at lave en fornuftig prioritering af deres indsats. Det er vigtigt, at virksomhederne finder en metode, der lige præcis passer til den måde, deres virksomhed fungerer på, siger DI's administrerende direktør Hans Skov Christensen.
Klimakompasset indgår som et initiativ i regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar og er udarbejdet i dialog med regeringens Erhvervsklimapanel.
www.miljohorisont.dk/drift