Event

Konference: Vores lærlinge - hvordan skaber vi flere og bedre lærepladser?

Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA)

byggerietssamfundsansvar.dk/

  • info@byggerietssamfundsansvar.dk
  • 7020 1271
  • BLOX, Indgang C, 3. sal, Bryghuspladsen 8, 1473 København K
Se profil  
Type: Konference
Start dato: 07.12.2022
Start tidspunkt: 11:45
Sted: 3F's forbundshus, Kampmannsgade 4, 1790 København V
Tilmeld  

Bygge- og anlægsbranchen står i de kommende år med en rekrutteringsudfordring i forhold til at have tilstrækkeligt med kvalificerede hænder, og med ny politisk aftale er der en særlig mulighed for at skabe de bedste forudsætninger for at rekruttere flere til branchen. Vær med, når FBSA, 3F og BAT-kartellet giver et 360-graders eftersyn af den gode læreplads.

Et bredt flertal i Folketinget stemte i 2021 en ny infrastrukturaftale igennem, som lægger op til investeringer på 160 mia. kr. i bl.a. veje og jernbaner. Som en del af aftalen var parterne enige om, at der i større infrastrukturprojekter bør være fokus på at sikre praktikpladser til lærlinge.

De gode intentioner til trods er det imidlertid en kendsgerning, at det ofte er svært at oprette nye lærepladser i en yderst presset økonomi og travl hverdag. Det gælder særligt, hvis virksomhederne ikke allerede har procedurer og kultur for uddannelse, og de gode hensigter går ofte tabt i stramme projektbudgetter og tidspres.

Samtidig er lærlingekrav i den nye udbudslov ændret til et krav om oplæring, hvilket har medført uklarhed om forvaltning af uddannelsesklausuler i bygge- og anlægsprojekter.

Kom til konference hos Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, 3F og BAT-kartellet, som giver et 360-graders eftersyn af den gode læreplads. Fokus vil være på, hvordan vi kan samarbejde på tværs af byggeriets værdikæde omkring at rekruttere og uddanne unge mennesker og skabe gode og givende lærepladser.

Målgruppe for konferencen er bygherrer, bygge- og anlægsvirksomheder, skoler, faglige organisationer og brancheorganisationer, men andre med interesse for emnet er også velkomne.

Dato og sted: Den 7. december 2022 i 3F’s forbundshus, Kampmannsgade 4, 1790 København V

Deltagelse er gratis og åben for alle, men vi forbeholder os at opkræve et no show fee på 500 kr., hvis du er tilmeldt og ikke dukker op.

Moderator: Christina Schultz, sekretariatschef i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar

Program
11.45-12.15 Ankomst og sandwich

12.15-12.20 Velkomst
v/Claus von Elling, formand for BAT-Kartellet og Palle Adamsen, forperson for FBSA

12.20-12.30 Lærlinge – vores fælles fremtid
v/ Poul Nyrup Rasmussen, protektor for Femern Bælt-projektets lærlingeindsats

12.30-12.45 Hvad er potentialet i Infrastrukturplanen? Præsentation af rapporten ”Infrastrukturaftalen kan hjælpe med at få uddannet 4.650 lærlinge”
v/Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

12.45-13.05  Hvordan udmøntes potentialet i Infrastrukturplanen bedst muligt? Præsentation af rapporten ”Vores lærlinge”
v/Lisbeth Palmhøj Nielsen fra Analyse & Tal

13.05-13.25 Indspark fra 3 lærlinge
Fokus på både gode og dårlige oplevelser – hvad er den gode læreplads, og hvad efterspørger de unge?

13.25-13.40 Transportministeren har ordet (TBC)

13.40-14.10 Debat med undervisningsordførere om den nye udbudslov og oplæringskrav/lærlingeklausuler (TBC)

  • Intro til ny udbudslov og revideret FBSA lærlingeklausul

14.10-14.40 Pause med kaffe og kage

14.40-15.15 Debat om bygherres rolle i at skabe gode lærepladser
Bygherrer spiller en afgørende rolle i at efterspørge lærlinge på deres byggerier og kan være med til at sikre en bedre trivsel og fastholdelse af lærlinge.

  • Hanne Ullum, Vicedirektør, Bygherreforeningen
  • Emilie Juel-Helwig, Direktør for bæredygtighed og regulering, Femern
  • Peder Mandrup, HR-chef, Metroselskabet
  • David Salomonsen, Chef for CSR og Jura, Københavns Kommune

15.15-15.45 Udmøntning af de gode intentioner – hvordan kommer vi videre?
Aktører fra forskellige dele af værdikæden reflekterer over dagens input og kommer med bud på, hvordan de hver især vil arbejde for at skabe flere og bedre lærepladser.

  • Louise Pihl, Byggeriets Uddannelser
  • Poul-Erik Olsen, Bæredygtighedschef, CG Jensen
  • Jens Holmboe Områdechef, Vejdirektoratet
  • Byggelærlinge

15.45-16.00 Opsamling - hvordan skaber vi flere og bedre lærepladser?

16.00 Netværk med snacks og drikkevarer

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere