Konfliktmineraler og Dodd Frank Act: Få hurtigt overblik

USA's lov om konfliktmineraler pålægger virksomheder, der er noteret på enhver amerikansk børs og som anvender konfliktmineraler, at rapportere hvorvidt disse oprinder fra konfliktområder i DR Congo. Danske underleverandører møder i stigende grad kravet.

24.02.2016

Sponseret

Chefkonsulent Henrik Schramm Rasmussen, Dansk Industri

Hvad går det ud på?

Danske virksomheder, der er underleverandører til amerikanske børsnoterede virksomheder, møder i stigende omfang krav om rapportering af, hvorvidt der indgår konfliktmineraler i deres produkter.

Det er en følge af The Dodd-Frank Wall Street Reform og Consumer Protection Act of 2010, også kaldet Dodd-Frank Act Section 1502, som blev vedtaget af den amerikanske kongres den 21. juli 2010. Den pålægger børsnoterede amerikanske virksomheder at rapportere om brugen af konfliktmineraler i deres produkter fra 31. maj 2014 – et krav, som sendes videre til underleverandører verden over.

Motivationen for loven er at forhindre brug af mineraler fra ulovlige miner i DR Congo og de omkringliggende lande (Den Centralafrikanske Republik, Sydsudan, Zambia, Angola, Republikken Congo, Tanzania, Burundi, Rwanda, Uganda). Området har i årevis lidt af interne konflikter og alvorlige menneskerettighedskrænkelser, hvor salg af mineraler fra ulovlige miner har finansieret lokale oprørsgrupper. Der findes også lovlige miner i området, men den amerikanske lov har alene til formål at dæmme op for salg af mineraler fra de ulovlige miner

Konfliktmineraler er jf. den amerikanske lov defineret som mineralerne (1) Columbite-tantalite (Coltan) à raffineret til tantal (Ta), (2) Cassiterit à raffineret til tin (Sn), (3) Wolframit à raffineret til tungsten (W), (4) Guld (Au).

Hvem er omfattet?

Loven er amerikansk, men rammer danske virksomheder, som er leverandører til de amerikanske virksomheder, der skal rapportere.

Sektorer, der er særlig berørt af den nye lov, er telekommunikationsindustrien, procesindustrien, elektronikbranchen, bil- og flyindustrien samt smykkebranchen, men andre brancher kan også være berørt.

Hvordan leves der op til det?

Det første vigtige skridt til efterlevelsen af reglerne angår koordinering mellem interne afdelinger, kunder og leverandører, så der kan dannes overblik over virksomhedens brug af de fire mineraltyper.

Det er dernæst vigtigt at bede leverandører rapportere om ophavet af de anvendte mineraler, hvilket kan gøres ved hjælp af et standardskema (se link nedenfor). Herudover er dokumentation af processen og løbende dialog med kunden naturligvis væsentlig.

For virksomheder, der er underlagt loven og som anvender konfliktmineraler med oprindelse i DR Congo eller i de tilstødende lande, skal der indleveres en rapport til de amerikanske myndigheder, som inkluderer:

  1. En beskrivelse af de due diligence foranstaltninger der er taget i leverandørkæden for at finde den oprindelige kilde af mineralerne.
  2. En beskrivelse af de fremstillede produkter eller den planlagte fremstilling, der ikke er konfliktfri.

Hvis virksomheden køber et færdigt produkt og blot sætter sit logo på, er det ikke omfattet af lovgivningen. Reparationer, emballage etc. er heller ikke omfattet af lovgivningen. Yderligere er værktøj, produktionsmidler/maskiner ikke omfattet af lovgivningen, lige som genbrugsmetaller heller ikke er det.

Det kan være en fordel at etablere en intern struktur til arbejdet med ansvarlig leverandørstyring, såfremt virksomheder møder krav om rapportering ved brug af konfliktmineraler. På CSRKompasset er der en trinvis vejledning i ansvarlig leverandørstyring og dokumenter til download.

OECD har også udarbejdet Due Diligence Guidance for Responsible Supply Chains of Minerals from Conflict-Affected and High-Risk Areas, der giver en vejleding til håndtering af konfliktmineraler.

Læs mere

Fakta angående Dodd-Frank Act Section 1502 findes her.

Hele loven kan læses her.

Standardskema for rapportering udarbejdet af EICC og GeSI kan ses her: Standardskema.

Link til Due Diligence Guidance for Responsible Supply Chains of Minerals from Conflict-Affected and High-Risk Areas.

Læs mere om forskellige CSR-relaterede emner på Dansk Industri’s hjemmeside, og se mere om internationale krav og standarder her.

DI kontaktperson:

Chefkonsulent Henrik Schramm Rasmussen

Mail: hsr@di.dk

Telefon: 3377 3386

07.02.2024Dansk Industri

Sponseret

Har du styr på ESG, CSRD og ESRS?

12.01.2024Dansk Industri

Sponseret

Ny ESG & Bæredygtighedsportal hos Dansk Industri (DI)

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

Danske produktionsvirksomheder skaber konkurrencefordele gennem Klimaklar Produktionsvirksomhed

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

CO2-regnskab, bæredygtig produktion, klimaklar.

21.06.2023Dansk Industri

Sponseret

Organisering af Bæredygtighed og ESG er et ledelsesansvar

15.06.2023Dansk Industri

Sponseret

Rådgiverne er afgørende for deres kunders bæredygtige og ansvarlige forretning