18.11.2020  |  Medarbejder

Konkurrerende virksomheder står sammen i socialt projekt

Fire logistikvirksomheder står sammen om at få unge med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer ind på arbejdsmarkedet.

LEMAN, Blue Water Shipping, Bring og DHL er gået sammen om at øge det sociale ansvar i transportbranchen. De fire logistik-konkurrenter er alle en del af Code of Care Greve, der har til formål af hjælpe særligt udsatte ind på arbejdsmarkedet.

Det skriver sn.dk

”Da transportbranchen generelt er et af landets store arbejdsgivere og erhverv, så skal vi selvfølgelig tage et socialt ansvar på lige fod med andre erhverv, og det er jo oplagt, når nu vi benytter os af både chauffør, timelønnede og funktionær”, forklarer Andreas Thye, HR Direktør, LEMAN.

Henrik Mørch, ambassadør i Code of Care og Managing Director i Blue Water Shipping pointerer, at grundstenen i Code of Care netop er, at alle mennesker har en værdi.

Læs også: Nedlukning har givet højeste ledighed i syv år

I den kommende tid skal det komme den yngre generation til gode, hvor den konkrete ambition er at skabe småjobs til unge med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer i Greve.

Samarbejdet har været givtigt for alle fire virksomheder, der har oplevet en samhørighed, hvor konkurrencedelen ikke var i fokus. 

- MTN

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere