Jobopslag

Kreativ kommunikationsmedarbejder til UNICEF

UNICEF Danmark

www.unicef.dk

  • unicef@unicef.dk
  • +45 35 27 38 00
  • FN Byen, Marmorvej 51, 2100 København Ø
Se profil  
Stilling: Kreativ kommunikationsmedarbejder til UNICEF
Ansættelses­forhold: Fuld tid
Ansøgnings­frist: 19.11.2018
Tiltrædelses­dato: 01.01.2019
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 09.11.2018
Søg job  

UNICEF Danmark er en dynamisk organisation i vækst, og vi oplever i disse år stor opbakning fra danskerne til vores arbejde for verdens børn. Vores dygtige tekstforfatter har fået nyt job, og derfor søger vi en ny kreativ kollega med et stort talent for at skrive og formidle, kommerciel tæft, gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde for verdens bedste sag.

Du vil blive en del af et dedikeret content team i vores kommunikationsafdeling, som hver eneste dag arbejder målrettet på at producere engagerende indhold, der formidler UNICEFs budskaber til nuværende og potentielle bidragydere, medier, beslutningstagere, børn og unge via mange forskellige kanaler. Som kommunikationsmedarbejder får du ansvar for at skrive medrivende, bevægende og vedkommende tekster til forskellige målgrupper, så de oplever indsatsen for verdens børn som relevant for netop dem. Og du vil spille en central rolle i udviklingen af kvalitetsindhold, der er med til at styrke og fastholde danskernes opbakning til børnenes sag.
 
Om jobbet
Vi tilbyder et arbejde for en helt særlig og vigtig sag i et spændende internationalt miljø, hvor du både selv kan udvikle dig og også sætte dit fingeraftryk på udviklingen. Dine opgaver bliver blandt andet:

  • At skrive og bearbejde tekster til UNICEF Danmarks indsamlings- og salgsaktiviteter i tæt samarbejde med kolleger i fundraisingafdelingen.
  • Produktion af engagerende indhold til sociale medier, hjemmeside, e-nyhedsbreve, web-tv, tv-spots m.v.
  • Produktion af kommunikationsflows til forskellige målgrupper, herunder loyalitets- og fastholdelsesaktiviteter.
  • Sparring og idéudvikling i forbindelse med katastrofeindsamlinger og kampagneaktiviteter.

Om dig
Vi leder efter en engageret kollega, der gerne går en ekstra mil, når der er brug for det. Du er:

  • En talentfuld tekstforfatter, der kan skrive til hjertet og elsker at gøre det
  • Kreativ og idérig.
  • Fortrolig med både skriftlige og visuelle virkemidler og har god forståelse for digitale medier
  • Fleksibel og trives i en foranderlig hverdag, hvor det ofte går stærkt og der er mange bolde i luften
  • Ansvars- og kvalitetsbevidst
  • Struktureret og får meget fra hånden
  • Passioneret omkring børns forhold, udvikling og rettigheder
  • En holdspiller, som trives godt med at arbejde tæt sammen med kolleger med andre kompetencer end dig selv
  • Indstillet på ind mellem at arbejde uden for almindelig arbejdstid, f.eks. når vi har en katastrofeindsamling
  • Rar at være sammen med og trives med en uformel omgangstone på arbejdspladsen

Kvalifikationer 

  • Kommunikations- og/eller markedsføringsfaglig uddannelse
  • Mindst 3-5 års erfaring fra tilsvarende job 
  • Erfaring med fundraising fra f.eks. en humanitær eller sygdomsbekæmpende organisation er en fordel
  • Kommerciel erfaring med fastholdelse, fundraising/salg og udvikling af kampagner er en fordel
  • Erfaring med udviklingsproblematikker og/eller børns forhold er en fordel
  • Erfaring med projektarbejde er en fordel
  • Taler og skriver fejlfrit dansk samt engelsk på højt niveau

Organisatorisk bliver du en del af kommunikationsafdelingen med reference til vores content teamleder. Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Løn- og ansættelsesvilkår efter aftale og på danske vilkår. For spørgsmål og yderligere oplysninger, kontakt content teamleder Ditte Hartvig tlf. 51 2562 09 eller på e-mail dhartvig@unicef.dk
 
Ansøgningsfrist er mandag den 19. november kl. 8.00. Vi forventer første runde samtaler fredag den 23. november. Der vil for kandidater der går videre 2. runde være tale om en lille opgave mandag den 26. november. Eventuel 2. samtale finder sted tirsdag den 27. november. Vi håber på tiltrædelse 1. januar 2019 eller efter nærmere aftale.
 
UNICEF er dén organisation, som alle verdens lande har sat i spidsen for at sørge for, at børn overlever og klarer sig i livet. Først og fremmest hjælper vi de mest udsatte børn, men ikke kun dem. UNICEF arbejder for alle verdens børn. Rammen er FN’s Børnekonvention, og hele indsatsen er afhængig af frivillige bidrag fra private, fonde og virksomheder. 

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere