Event

KURSUS OM FSC OG VERDENSMÅLENE OG FSC-MARKEDSFØRING (KØBENHAVN)

FSC Danmark

dk.fsc.org

  • info@fsc.dk
  • 88709518
  • Ryesgade 9, 2. tv, 8000 Aarhus C
Se profil  
Type: Kursus
Start dato: 18.06.2020
Start tidspunkt: 13:00 - 15:30
Sted: København (sted annonceres primo 2020)
Tilmeld  

Bliv skarp på FSC's bidrag til CSR og FN's verdensmål og få overblik over mulighederne med FSC's logoer og varemærker i kommunikation og markedsføring.

Hvem henvender kurset sig til?
Minikurset henvender sig til alle, der er involveret i organisationens strategiske kommunikation, i udviklingen af markedsføringsmaterialer eller i opsætningen af materialer, hvori FSC’s varemærker skal anvendes (eksempelvis logoet). Men også til medarbejdere som arbejder med FN's verdensmål (SDG'erne).

Kursusindhold
Kurset består af to moduler.

Modul 1: FSC, FN's verdensmål og forbrugtendenser

  • Intro til FSC og CSR
  • Præsentation af CSR-platformen "Together we are FSC"
  • Præsentation af markedsførings- og kommunikationsmaterialer om FSC og verdensmålene
  • Forbrugertendenser og bæredygtighed

”Together we are FSC” er en online platform, hvor FSC’s bidrag til 14 af de 17 verdensmål præsenteres gennem beskrivelser samt smukke billeder og film fra hele verden. I modul 1 på dette kursus viser vi platformen, og forklarer hvordan virksomheder bidrager til verdensmålene via deres FSC-certificerede produkter og kan kommunikere dette. Vi fortæller også om de seneste forbrugertendenser, når det gælder bæredygtighed og socialt ansvar.

Modul 2: Sæt FSC’s varemærker i spil

  • Introduktion til retningslinjerne for brug af FSC’s varemærker
  • Introduktion til FSC's Marketing Toolkit og download af FSC-mærker og markedsføringsmaterialer
  • Eksempler på god varemærkebrug

Har du styr på FSC’s varemærker og mulighederne med dem? I kursets modul 2 får du konkret opkvalificering i reglerne for brug af FSC's varemærker (både for virksomheder der er certificeret og virksomheder med en FSC-markedsføringslicens). Som en del af kurset introduceres også FSC's Marketing Toolkit, som indeholder gratis markedsføringsmaterialer og stærke logoer, og vi viser gode eksempler på, hvordan man kan bruge FSC's varemærker i markedsføring og kommunikation.

Tid og sted
Kurset afholdes:

  • Torsdag d. 18. juni fra 13.00-15.30 i København (sted annonceres primo 2020)

Pris
Det er gratis for medlemmer af FSC Danmark at deltage med op til to deltagere pr. medlem. Ikke-medlemmer kan deltage for 1500 kr ex. moms.

Forplejning
Der serveres kaffe, te og vand samt snacks/frugt.

Tilmelding
Tilmelding sker via mail til kursus@fsc.dk senest mandag d. 8. juni. Tilføj "Kursus om verdensmål og markedsføring" i emnefeltet, og husk at oplyse, om du ønsker at deltage i Aarhus eller København (link til kursus i Aarhus). 

Kurset bookes efter "først til mølle"-princippet.

Tags: FSC Danmark

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere