17.06.2019 | Navnenyt

Lars Midtiby er ny direktør i Danmarks Naturfredningsforening

Lars Midtiby er nyansat direktør i Danmarks Naturfredningsforening. Lars Midtiby kommer fra en stilling som direktør i Danske Handicaporganisationer og er tidligere partisekretær i Socialdemokratiet.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding er begejstret for ansættelsen og ser frem til et tæt samarbejde med den nye direktør:

- Vi er utrolig glade for at kunne ansætte en direktør med så stor organisatorisk og politisk erfaring til at bistå mig og vores hovedbestyrelse med at udvikle Danmarks Naturfredningsforening som forening og interesseorganisation, siger hun og fortsætter:

- Den grønne dagsorden har aldrig stået stærkere. Og med ansættelsen af Lars Midtiby som ny direktør opruster vi, så vi i de kommende år kan blive endnu stærkere til at kæmpe for naturen og den grønne omstilling.

Et kæmpe privilegium

Lars Midtiby bliver som direktør øverste administrative leder af Danmarks Naturfredningsforenings sekretariat på 65 ansatte og en omsætning på små 100 millioner.

Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne medlemsorganisation med 130.000 medlemmer og 95 lokalafdelinger.

Lars Midtiby glæder sig til at indtage direktørposten i Danmarks Naturfredningsforening:

- Vores generations største udfordring er at lykkes med den grønne omstilling i tide og få bremset naturens tilbagegang. Det er et kæmpe privilegium, at jeg nu får mulighed for at kaste al min energi ind i det arbejde som en del af Danmarks største grønne organisation. Vi har netop haft et folketingsvalg, hvor vælgernes dom var grøn. Nu er det afgørende, at det folkelige pres fastholdes, så de grønne meldinger fra valgkampen bliver omsat til konkrete handlinger, der gør en forskel for natur og klima.

Mere fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening

www.dn.dk

  • dn@dn.dk
  • 39 17 40 00
  • Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne organisation. Vores mål er at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med et smukt og varieret landskab, en rig og mangfoldig natur og et sundt og rent miljø.Vi er en demokratisk medlemsorganisation med 130.000 støttemedlemmer, 1.500 frivillige og 60 ansatte. Foreningen er uafhængig og privat, og modtager ikke økonomisk støtte fra det o…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere