16.08.2018 | Samfund
Lave ydelser skaber fremtidens fattige
Indhold fra partner Hvad er dette?
Uanset hvad man mener om, hvor stor kontanthjælpen skal være, så betaler børnene prisen. Børnerådets formand mener, at prisen er for høj.
Kirkens Korshær har familistøttende arbejde syv steder i Danmark, hvor fattige børnefamilier kan få støtte, rådgivning og fællesskab. Men vi ville nu foretrække, at det ikke var nødvendigt. Foto: Massimo Fiorentino
Det skal kunne betale sig at arbejde, men fattigdom gør skade på voksne og på børn. Som samfund kan vi spare penge ved at skære i overførselsindkomsterne, men er det dét værd, hvis konsekvensen er børn, der ikke får en uddannelse, ikke kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet, selv må på offentlige forsørgelse?
Det mener formanden for Børnerådet, Per Larsen, ikke.
- Vores undersøgelser viser, at børn, der lever med afsavn, bliver ensomme, har tendens til selvskade, får psykiske komplikationer. Alt det, der gør det svært at komme videre med deres liv, forklarer han.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) ender hvert tredje barn af forældre i laveste socialklasse – bl.a. dem på overførselsindkomst – selv i samme socialklasse.
Børnerådet
Børnerådet er et statsligt råd, der har til opgave at tale børns sag.
De udgiver bl.a. undersøgelser af børns vilkår, der kan læses på boerneraadet.dk
- Man skubber børnene ud i en situation, de ikke fortjener at være i, siger Per Larsen.
Så kan man diskutere, om ikke forældrene så bare burde finde sig et job, men fattigdom dræner overskuddet.
- Jeg tror, de fleste forældre vil gøre alt, hvad de kan, for at give deres børn de samme muligheder som alle andre. Men er krybben tom, er der ikke mere at give af, siger Per Larsen.
Udenfor fællesskabet
Fattigdom dræner også børnenes muligheder for at være med i fællesskaberne.
- Børnene kan ikke følge med deres jævnaldrende og vælger dem fra – eller bliver valgt fra - fordi de ikke kan invitere til fødselsdag, tale med om udflugter eller tage med i biografen. Det er et jammerligt liv, siger Per Larsen.
Børnerådet undersøgte i 2016, hvordan fattige børn har det med fællesskabet. Hvert fjerde barn i 4. klasse viste sig at mangle ”almindelige goder” som fritidsaktiviteter og morgenmad. Der viste sig også en sammenhæng mellem at leve med den slags afsavn og føle sig upopulær, have mavepine og være ked af det. Det er konsekvenserne af en fattig barndom i dagens Danmark
- Det er en høj pris at betale for besparelser på ydelserne. Der er en eklatant risiko for stor ulighed i fremtiden. Det bliver svært at overkomme den sociale arv, mener Per Larsen.
Men vi skal huske, at det ikke kun koster kroner og ører:
- Det koster livskvalitet for familierne.
Samfund

Et tiltrængt pusterum for sårbare familier
Fattige familier med børn har under corona båret en tung byrde. Særligt enlige forældre har isoleret sig og været ensomme. Nu er det deres tur til at tage på ferie, slappe af og hygge sig med andre, der er i ‘samme båd’.
Indhold fra partner
Samfund

Psykisk syge ender på varmestuen
Varmestuer oplever flere psykisk syge blandt sine brugere. Det kan skyldes, at de ikke har andre steder at gå hen.
Indhold fra partner
Samfund

En varmestue på hjul
Også i Herning har Kirkens Korshærs varmestue været lukket for besøg. Men når brugerne ikke kan komme til varmestuen, så må varmestuen komme til dem.
Indhold fra partner
Samfund

JYSK donerer 1.000 soveposer til hjemløse i Danmark
21 væresteder og varmestuer i 15 forskellige byer over hele landet kan vinteren igennem dele nye soveposer ud til hjemløse borgere. Soveposer, som JYSK har doneret til Kirkens Korshærs brugere.
Indhold fra partner
Samfund

Nyt sengetøj til udsatte børnefamilier
Nyt sengetøj og nye badehåndklæder er for mange mennesker noget, man bare køber, når man mangler. Men for de udsatte børnefamilier, der i disse dage er er på sommerferie med Kirkens Korshær er det en sjældenhed. Derfor får Kirkens Korshær nu hjælp fra JYSK.
Indhold fra partner
Samfund

Millionstøtte til varmestuer
I Nykøbing Falster skal en varmestue etableres helt fra bunden. I Esbjerg skal man finde en større ejendom til varmestuen, og i Holbæk skal der bygges om. Målet er at skabe væresteder, hvor de fysiske rammer i højere grad bidrager aktivt til, at brugerne kommer videre i livet.
Indhold fra partner