26.09.2019  |  Strategi & ledelse

Indspark: Lead the Beat: Solving tomorrow's problems. Today

B Corp Summit – Lead the Beat er netop afsluttet, som samlede over 650 mennesker fra mere end 20 lande om, hvordan erhvervslivet kan løse morgendagens samfundsproblemer i dag. Opskriften er simpel: Vi må skifte fra shareholder til stakeholder primacy.

Når sorte svaner bliver grønne.

For at sætte scenen var kom John Elkington fra Volans på banen. John Elkington, det er ham, der i sin tid opfandt den tredobbelte bundlinje. Han er en rockstjerne inden for erhvervslivet, og han ved alt om, hvad der rører sig lige nu. 

Han talte om, hvordan vi nu og i stigene grad kommer til at opleve såkaldte Black Swans. En Black Swan er en metafor for en sjælden hændelse, der kommer som en overraskelse, har stor virkning og efterfølgende uhensigtsmæssigt rationaliseres. 

”Time and again, we fail to understand what has just happened to us, setting ourselves up to be blindsided once more,” fortalte John Elkington.

Finanskrisen i 2008 og den nuværende biodiversitets- og klimakrise er eksempler på Black Swans, så det er ikke noget, man ønsker mere af, men det er om ikke andet det, der er John Elkingtons analyse. Det bliver værre, før det bliver bedre.

For bedre kan det blive, og John Elktington beskriver Green Swans som kontrast til de sorte. Green Swans er udtryk for positive markedsudviklinger, der synes usandsynlige – hvis ikke umulige. For de fleste opstår Green Swans ud af det blå, og de kan have en stor impact på den tredobbelte bundlinje af social, miljømæssig og økonomisk værdiskabelse. Når de er bedst, restaurerer de miljøet og er socialt og økonomisk inklusive. 

Nye værktøjer for at skabe, måle og benchmarke impact

SDG Action Manager: 

I starten af det nye år - 2020 - lanceres SDG Action Manager-værktøjet, der er udarbejdet i samarbejde med UN Global Compact. Det samler the Guiding Principles fra UNGC og B Labs B Impact Assesments og bygger videre på dem, for at kunne måle og benchmarke sin virksomheds performance på FN’s 17 Verdensmål.  Jeg selv er udvalgt til at betateste platformen i oktober/november, og jeg skal nok dele mine erfaringer i forhold til, hvordan platformen tager form.

Patagonia Action Works: 

Patagonia har siden sin grundlæggelse kæmpet for at give græsrodsbevægelser en stemme, og de har nu lanceret en platform, der forbinder græsrødder med professionelle, så de sammen kan skabe en større impact.

På platformen kan man finde og oprette events i lokalområdet, underskrive underskriftsindsamlinger, finde organisationer at donere sine professionelle evner og tid til og donere penge til lokale initiativer. 

Du kan læse mere og komme i gang på deres hjemmeside her >>

How to Declare Climate Emergency:

B Lab UK har udgivet en Playbook, der kortlægger og beskriver, hvordan din virksomhed erklærer klimanødsituation. Det er mere end bare et statements, men det handler derimod om at placere ambitiøse mål, som skaber mening i klimakrisens kontekst. Det handler om at handle og tage ansvar. Det er at være handlende og anerkende, at tiden for blot at tale om problemerne er ovre. Det handler om at handle, og det handler om at tage lederskab. 

Du kan downloade B Lab UK’s Playbook her >>

Private Public Partnerships for People, Planet and Purpose. 

Byer i hele verden - blandt andet Amsterdam, Córdoba, Edinburgh og Barcelona - begiver sig ud på rejsen med projektet Cities can B. De betyder, at de både måler sig selv, men også hjælper og opfordrer virksomheder til at benytte sig af the B Impact Assessment for at kunne måle, benchmarke og forbedre sin impact på klima og samfund.

Partnerskaberne bidrager til at understøtte initiativer, der kan skabe regenerative økosystemer, hvor affaldet fra den ene proces kan fordre den næste i et zero-waste eller closed loop.

De seks P’er – Private Public Partnerships for People, Planet and Purpose – skal igen understøttes af: Purpose, Proof and Positioning.

Hvad kan virksomheder gøre?

Med inspiration fra Patagonia, får du her en tretrinsraket til, hvordan din virksomhed kan skabe en positiv impact og dermed skabe en engagerende virksomhedskultur: 

1. Find den samfundsudfordring, I vil løse. 

I skal finde den samfundsudfordring, I som virksomhed forpligter jer til at løse. Det kan ikke være alle de 17 Verdensmål, for det kan ikke blive en målrettet indsats. De 17 Verdensmål er vigtige, men ikke alle kan være essentielle for jeres virksomhed. Med andre ord: ”If you don’t know what matters most, everything matters”. Det handler om at være målrettet. 

Når I er ude at repræsentere jeres virksomhed, så tal om den forandring, der er brug for, og fortæl om, hvad I gør for at løse den samfundsudfordring. Og kom så i arbejdstøjet og lad din virksomhed være eksemplet, for: 

2. Hvis I ikke lever det i hver enkelt handling, vil dine medarbejdere kalde dig ud. 

Man kan sagtens have et forkromet purpose, men det betyder intet, hvis man ikke lever det. Og de er dine medarbejdere de første til at finde ud af, og de vil kalde dig ud på det. Og endnu værre vil de fortælle sine nærmeste om, at det ’bare er noget, I siger’. I skal derfor huske på, at jeres medarbejdere er jeres vigtigste ambassadører, og hvis de kan mærke, at de gør en forskel, vil de ikke alene være mere motiverede og engagerede, men de vil også tale højt og stolt om den forskel, deres virksomhed gør. Hvis det bare er varm luft, vil det derimod have den omvendte effekt. 

Husk at en virksomhedskultur er det vigtigste, en virksomhed har, men det er samtidig det mest skrøbelige. Derfor er det vigtigt som virksomhed at være ærlig, oprigtig og handle i overensstemmelse med sine overbevisninger.

3. Lyt til jeres medarbejdere. 

Det er medarbejderne, der lever og leverer forandringen. Derfor får de også indsigt i ellers blinde områder, hvor I kan blive skarpere på jeres samfundsimpact. Det handler derfor om at inkludere medarbejderne i arbejdet med at løse samfundsudfordringerne og give dem lov og plads til at løse de knuder og udfordringer, der måtte være i både den daglige drift og i jeres forretningsmodel.

Jakkesættene er væk

Der var ikke mange jakkesæt til årets konference. Det er måske en tilfældighed, menmåske er det også udtryk for noget andet; at erhvervslivet bliver mere humant og har plads til det hele menneske. Markus Hipp fra BMW Foundation beskrev samme tendens, når han er ude og tale med virksomhederne. Vi ønsker nu at tage vores personlighed og det hele menneske med på arbejde. Og at vi smider jakkesættet, er et udtryk for netop dette.

”Tiden, hvor man lægger sin personlighed fra sig og tager jakkesættet på, er ovre,” beskrev Markus Hipp i en paneldebat. Men er det rigtigt, eller er det et udtryk for, at bevægelser som B Corp kun tiltrækker bestemte typer i erhvervslivet?

Det nuværende kapitalistiske system er ikke tilstrækkeligt

Vi er nødt til at gentænke det kapitalistiske system. Det siger FT, The Economist, John Elkington og det sagde Jay Coen Gilbert også til årets Lead the Beat. Men hvordan gør man det? 

Først og fremmest skal vi til at måle på mere og andet end den finansielle performance alene, og man skal forpligte sig til det juridisk.

Finansiel performance skal ikke ses som målet, men som midlet til at kunne løfte samfundsudfordringer, som løses gennem virksomheders drift og forretningsmodeller. 

Men er det nok? Nej. Men det er første skridt på vejen. Vejen kender vi ikke endnu, for den findes ikke. Men ved at gå, laver vi den sti, der er nødvendig og som andre kan følge. Og det er måske det største take away fra årets konference. Vi kender ikke fremtiden, og vi ved ikke nødvendigvis, hvilken vej, vi skal gå. Men hvis vi tager et skridt ad gangen, og vi gør det sammen og i partnerskab med hinanden, kan vi redefinere succesparametre, skabe succesfulde forretninger, sætte positive aftryk på vores vej og opfordre andre til at følge vores eksempel.

The Vikings are back! But as a force for good. 

Under årets B Corp Summit kunne vi fejre den 18. danske B Corp-virksomhed, og vi oplever stor opmærksomhed både fra danske virksomheder, men også de andre europæiske B Corps og ander europæiske lande. 

For de de 25 danskere i Amsterdam kunne opleve, at der fra scenen i Muziekgebouw, blev talt meget om Danmark, vores nye klimamål med et 70% reduktionsmål i 2030. Men dette bør ikke være en sovepude. Heller ikke for virksomheder, der kigger mod staten for at løse udfordringerne, vi står over for.

Mere fra Steffen

Steffen Kallehauge

Communications Manager

Jeg vil gøre verden til et bedre sted. Det er jeg ikke alene om. Det deler jeg med rigtig mange andre. Det er også derfor, jeg ved, at det er muligt – og som Communications Manager ved MäRK øger jeg virksomheders kendskab til, hvordan det er muligt. Hvordan det er muligt at gøre verden til et bedre sted. Det er fremtiden. Det er det, de unge vil have. Men fakt…

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere