07.12.2020 | Klima, miljø og energi
Lego har sat nye ambitiøse mål for deres klimaindsats
Legetøjsgiganten Lego har sat sig mål for at reducere kraftigt i deres CO2-udslip på globalt plan.
Lego har netop forpligtet sig til et nyt klimamål, der går ud på at reducere koncernens CO2-udslip med 37 procent inden 2030.
Det skriver Finans.
Målet er blevet godkendt af den internationalt anerkendte klimainstans Science Based Targets, som kontrollerer at Lego lever op til deres mål.
CO2-reduktionen gælder ikke blot Lego interne CO2-forbrug, men skal findes i hele værdikæden – dvs. hele produktionsleddet. Denne del af CO2-udledningen fylder nemlig hele 90 procent, hvilket ikke er ualmindeligt for en produktionsvirksomhed.
Det har taget Lego en del år at komme frem til en køreplan for denne reduktion, da det er en kompleks process, der kræver at man kender sine leverandører og underleverandører.
Læs også: ‘We are on a new path and it is a good path’
Den antagelse er man enig i hos den globale investeringsudbyder MSCI.
”Du kan ikke omstille en virksomhed til klimaneutralitet fra en dag til den næste. Det er en langvarig, kompliceret proces, der kræver omfattende forretningsplanlægning, investeringer og medarbejdertræning. Det kan også kræve udskiftning af dine leverandører, forandrede processer og teknologi og en udskiftning af din energiforsyning. Eller det kan kræve, at du fuldstændig ændrer dine produkter”, siger Oliver Marchand, chef for bæredygtighed hos MSCI.
En del af reduktionen skal findes i råmaterialedelen afslører Lego. De kommer til at satse massivt på CO2-neutrale alternativer eller genbrugsplast som erstatning for den nuværende klods, der er baseret på olie.
Lego er den 10. danske virksomhed der får godkendt sit klimamål af Science Based Targets ud af i alt 500 virksomheder på verdensplan.
- MTN
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Klima, miljø og energi

De grønne ungdomsbevægelser planlægger lokale fremstød
Corona-pandemien har sat en stopper for de større demonstrationer, hvilket har fået de grønne ungdomsbevægelser til at tænke i nye baner, for at komme igennem til regeringen.
Menneskerettigheder

Nemlig.com har ansvaret for chaufførerne, selvom de ikke er direkte ansat i virksomheden, viser en vurdering fra Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet vurderede allerede i 2019 at Nemlig.coms chauffører er at betragte som ansatte i virksomheden, til trods for at de er ansat af en selvstændig vognmand og ikke direkte af Nemlig.com.
Klima, miljø og energi

Fashion Revolution Week har dansk designer på programmet
I forbindelse med Fashion Revolution Week fremhæver verdens største aktivistiske bevægelse i modebranchen, Fashion Revolution, danske Maja Brix for hendes arbejde med transparens og ansvarlige produktionsformer.
Menneskerettigheder

Bestseller sætter produktion i Myanmar på standby ovenpå etisk dilemma
Urolighederne i Myanmar har fået Bestseller til at sætte ordrer midlertidigt på standby i hele landet. Tøjgiganten ønsker dog ikke at opsige samarbejdet med de potentielt involverede fabrikker.
Samfund

Danmark skal handle langt mere strategisk, når det kommer til grønne investeringer i udlandet, mener ekspert
Den danske pensionssektor vil investere 350 milliarder kroner i grønne teknologier inden 2030. De skal investeres rigtigt, så det gavner dansk eksport og skaber danske arbejdspladser.
Klima, miljø og energi

Apple lancerer fond der skal støtte skovbrugsprojekter
Som et led i Apples egen klimastrategi lancerer koncernen nu en ny fond, der gennem blandt andet genoprettelse af ødelagte naturområder, skal opsamle store mængder CO2 fra atmosfæren.