Jobopslag

Legislation Specialist søges til Fortum

Fortum Waste Solutions A/S

www.fortum.dk/wastesolutions

  • denmark.rws@fortum.com
  • +45 6331 7100
  • Lindholmvej 3, 5800 Nyborg
Se profil  
Stilling: Legislation Specialist
Ansættelses­forhold: Fulltime
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Fyn
Oprettelses­dato: 19.11.2018
Søg job  

Legislation Specialist med lysten til at være med i udviklingen af fremtidens løsninger inden for Recycling & Waste.

Vil du være en del af et engageret og miljøfokuseret team i en nordisk virksomhed, og har du en uddannelse indenfor biologi, naturvidenskab, jura eller lign. kombineret med flere års erfaring med miljølovgivning? Har du lyst til at arbejde som legislation specialist at rådgive Fortums selskaber i primært Danmark og Sverige inden for miljølovgivning? Så har vi en spændende stilling til dig, med geografisk udgangspunkt i Nyborg.

Dine opgaver og udfordringer
Din primære opgave bliver at følge, analysere, supportere, deltage og influere indenfor recycling & waste området i primært Danmark og Sverige, samt Norge. Din rolle inkluderer at forstå den løbende udvikling inden for lovgivningen på området og give denne viden til de forskellige forretningsenheder, herunder informere om kommende ændringer og hjælp til at definere Fortum Recycling & Waste's tilgang til det lovmæssige.

Herunder:

  • Sikre at alt relevant lovgivning implementeres og overholdes i forretningen
  • Følge lovgivningen og fremhæve relevante elementer for forretningsenhederne, tidsnok til at de har mulighed for at reagere og efterleve denne
  • Planlægge og definere Fortum Recycling & Waste tilgang til forskellige elementer af lovgivningen
  • Være en aktiv deltager i forhold til at influere i hvilken retning lovgivningen udvikler sig nationalt
  • Følge op på og forstå en bred miljølovgivning og sammenhængen med anden lovgivning
  • Samarbejde med interne og eksterne stakeholders og få deres input ift. kommende lovgivning
  • Forudse og forberede kommende forandringer
  • Samarbejde med myndigheder

Du vil være en del af en nordisk organisation, hvor der kan forventes en rejseaktivitet på ca. 30-40 dage om året.

Dine kvalifikationer
Du har enten en naturvidenskabelig baggrund som biolog eller lignende og har arbejdet med miljølovgivning, alternativt en baggrund fra jura og efterfølgende arbejdet med fokus på miljø-området. Ovenstående er kombineret med 6+ års erhvervserfaring, hvor du har lært, hvordan miljøområdet og lovgivningen inden for dette fungerer, enten fra det offentlige eller fra det private erhvervsliv. Du har nu lyst til at arbejde hos en stor spiller inden for fremtidens løsninger inden for recycling og waste og yde professionel sparring og rådgivning, som kommer både miljø og forretning til gavn.

Du evner at arbejde selvstændigt, bevare overblikket i en travl hverdag og forstår sammenhængen mellem lovgivningen og forretningen, og evner at synliggøre de påvirkninger der opstår. Du er struktureret og sætter en ære i at følge udviklingen inden for området og dele denne viden, samt levere relevant og professionel sparring med forretningen. Samtidig er du en teamplayer med et stort drive, som let samarbejder med andre både internt og eksternt. Du er en naturlig netværker og kommunikator, og da du vil få en bred kontaktflade både i Danmark, Sverige og Norge, behersker du engelsk og dansk i både skrift og tale, samt har en solid forståelse for de øvrige skandinaviske sprog.

Dine muligheder
Miljøet er i Fortums DNA. De tror på at udvikle mennesker, og de støtter dette ved at dele viden, delegere ansvar og investere i mennesker, der stræber efter at gøre en forskel. Fortum tilbyder spændende og relevante udfordringer, samt gode muligheder for at påvirke din egen hverdag.

Udover et højt fagligt niveau med mange stærke og engagerede faggrupper er de præget af en uformel tone og professionel tilgang. De værdsætter et konstruktivt samarbejde på tværs af organisationen og med eksterne partnere, således at man sikrer fremtidssikrede løsninger af en høj kvalitet inden for de politiske rammer, der er på området.

Din ansøgning
Vi samarbejder med Brinch & Partners på denne rekruttering. Har du spørgsmål vedr. stillingen eller Fortum, er du velkommen til at kontakte Partner Jens Chr. Jensen på +45 7020 2328. Du kan læse mere om Fortum på www.fortum.dk.

Vi indkalder og afholder samtaler løbende, indtil den rette kandidat er fundet. Vi ser derfor meget frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV snarest her.

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere