Indspark: Må bæredygtighed koste noget?

af Marie Bergh Lødrup

Rådgiver

Se profil  

Kilde: Unsplash.com

Må bæredygtighed koste noget?

Der er kommet et øget fokus på at handle mere på den grønne omstilling, end at tale om den. Men hvad vi stadig bliver nødt til at tale om, er hvor meget selve handlingerne vil koste.

Det er et faktum, at handling kan være svært. Det er svært at anskueliggøre, hvordan man skal gribe en størrelsesorden som bæredygtighed an, når man ikke ved, hvordan man skal handle på det, og yderligere hvor meget det kommer til at koste virksomhederne at arbejde sig den vej.

”Efterspørgslen på grøn omstilling og mere bæredygtighed er høj; vi vil have løsninger der vil mindske CO2 udledningen, men samtidig løsninger der gør os rigere. Men det er svært at finde de løsninger, der både skaber en økonomisk vækst og samtidig nedbringer CO2 udledningen.” Marie Bjerre, bæredygtigheds- og verdensmålsordfører, Venstre (kilde: Altinget, Verdensmålsugen).

Så hvad er der brug for, og skal bæredygtighed koste noget? JA.

Den grønne omstilling kommer ikke af sig selv, og derfor har vi brug for investeringer, der også bliver prioriteret politisk, så der bliver afsat flere penge til klimaløsninger. Det handler også om at være ærlig omkring omkostningerne ved grøn omstilling. I bund og grund kommer alle til at betale for det, små og store virksomheder, statskassen, almindelige skatteborger og forbruger – vi skal bare turde italesætte, at det kommer til at koste. Der findes ikke noget, som er gratis.

Vi kan ikke omstille uden, at det koster, og vi skal være villige til at bruge både offentlige kroner, og investere i den grønne omstilling. Offentlige midler kan bidrage til at skabe rammerne for, at markedet kan drive den grønne omstilling. Men der prioriteres stadig økonomisk vækst inden for virksomheder – hvilket man godt kan forstå. For når man driver sin virksomhed, skal der kroner i kassen. Derfor kan det at foretage en grøn omstilling virke mere fremmedgørende end gavnligt, for økonomisk vækst har længe være drivkraften for mange virksomheder. Og af denne årsag kan det synes usikkert at bruge penge på at omstrukturere og omstille sig til grønne tiltag.

Men ofte viser det sig, når virksomheder tør at holde fast i målsætning om en grøn omstilling (og faktisk handle på den), så er det på den anden side muligt at skabe økonomisk vækst. Markedet trækker grønt, og det er det som virksomhederne bliver vurderet på lige nu. Det er deres grønne investeringer, aktiemarkedet, forsikringer, rapporteringer osv. som de vurderes på, og derfor kan det godt betale sig at foretage den grønne omstilling. For klimakrisen forsvinder ikke foreløbigt, og derfor er der behov for at virksomheder agerer som frontløbere til at finde konkrete løsninger – selvom de koster. Økonomien skal nok følge med, man skal bare turde, og man skal være vedholden.

Hvordan omstiller man sig så, når man er villig til at investere grønt?

Der findes allerede en masse hjælpemidler hos organisationer, som kan konkretisere de grønne målsætninger, og hvor man kan arbejde med udvalgte delmål. Det er vigtigt at huske, at man ikke kan løse alt på én gang, og især ikke klimakrisen. Derfor kan det gavne, hvis man kan starte med små konkrete mål. Derudover er det også vigtigt at gøre sig bevidst om, at man ikke kan løse det hele alene:

”Vi bliver nødt til at samarbejde og skabe partnerskaber, både indenrigs men også internationalt, hvordan kan vi alle bidrage globalt og hvem bliver vi mere bæredygtige med? Det kræver generelt at vi samarbejder om alt.” Marie Bjerre, bæredygtigheds- og verdensmålsordfører, Venstre (kilde: Altinget, Verdensmålsugen)

I DTU’s nylige gennemgang og pressemøde omkring den nye FN-rapport blev der ligeledes lagt op til, at vi ikke skal vente med omstillingen, fordi vi venter på at udvikle nye teknologier. For vi har allerede teknologien, vi skal bare bruge den. Derfor behøver vi ikke bruge penge på at blive ved med at udvikle på teknologier, når de allerede findes. I stedet skal vi søge at bruge pengene på en større grøn omstilling, som også blev italesat ved gennemgangen hos DTU: at det faktisk er mere fordelagtigt at bruge penge på de forebyggende tiltag i form af at udvikle på en grøn omstilling, end at bruge penge på oprydningsarbejdet efter eventuelle katastrofer.

Altså kan grøn omstilling godt skabe værdi og økonomisk vækst.