23.10.2018  |  Klima, miljø og energi

Indspark: MÅL 12: ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTIVITET

Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer. Prognoser viser, at 60% af den bygningsmasse, som der vil være behov for i 2050, er endnu ikke bygget. Hvad skal der til?

Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer. Prognoser viser, at 60% af den bygningsmasse, som der vil være behov for i 2050, er endnu ikke bygget. Byggebranchen bruger ædelmetaller, træsorter, grus, sand og vand til at bygge med – og der vil næppe være nok til det, som vi har brug for at få bygget i de næste mange år, hvis vi bliver ved på samme måde, som hidtil.

Når råmaterialerne, som anvendes til byggeri, samtidigt bliver færre, vil det medføre prisstigninger, der gør det dyrere at producere byggevarer i fremtiden. Ydermere vil leverancetider blive længere, når ressourcerne er færre og mindre tilgængelige – og det vil også medføre prisstigninger.

Sådanne meget hardcore facts påpeger nødvendigheden af, at vi:

  • aktivt foretager den nødvendige omstilling fra lineært til cirkulært forbrug, forstået som genbrug og genanvendelse af byggematerialer, for at sikre priser, som kan betales og brugbare leverancetider.
  • effektiviserer vores materialeforbrug
  • udvikler mere ”rene” og genanvendelige materialer at bygge af, så vi kan skille vore bygninger ad og genbruge materialerne.

Cirkulær økonomi

Byggebranchen i Danmark genanvender i dag knap 85% af affaldet fra byggepladser. Meget af affaldet genanvendes imidlertid på en sådan måde, at næsten hele værdien i producerede og bearbejdede materialer tages ud ved nedbrydning, fx som når beton nedknuses og genanvendes som tilslag i ny beton eller indgår i asfalt.

Men når genanvendelse af byggematerialer virkelig skal batte i et overordnet ressourceperspektiv, skal de kunne genbruges minimum på tilsvarende niveau, som fx genanvendte mursten – eller ligefrem genanvendes som eller i et bedre produkt end det oprindelige. Cirkularitet kan defineres som:

  • Downcycling - handler om, at affald indgår i produktion af et produkt, men affaldets oprindelige egenskaber udnyttes ikke i særlig høj grad.
  • Recycling - betyder, at den samme ting eller genstand genbruges til det samme formål mere end én gang - både råvarerne og den energi, der er anvendt i fremstillingen af produktet, bevares.
  • Upcycling - er når materialer genindvindes, dvs. når affald benyttes sammen med nye råvarer enten til at fremstille det samme produkt, som i første omgang genererede affaldet, eller til at fremstille et helt andet produkt. For eksempel, som når glasskår anvendes til at fremstille nye flasker (samme produkt) eller isoleringsmateriale (nyt produkt), eller når glasskår bruges sammen med andre affaldsprodukter til forbrændingsslagge, der anvendes som erstatning for grus og sand til bundsikring ved vejbygning.

Både forretnings- og miljømæssigt er der et stort potentiale i en omstilling fra lineær til cirkulær økonomi i bygge- og anlægsbranchen, for at imødegå konsekvenser såsom prisstigninger og lange leverancetider, som følge af ressourceknaphed på jomfruelige materialer til byggeriet. Og det må forventes, at der lovgivningsmæssigt kan komme nye krav til særligt affaldshåndtering og -separering og til større genanvendelsesgrad, så vi kan ligeså godt forberede os på det...

Og cirkulære og livscyklusorienterede perspektiver står centralt i DGNB bæredygtighedscertificering af byområder og bygninger. En lang række af DGNBs kriterier adresserer ansvarlig omgang med naturens ressourcer, og har konkrete metoder til at måle og dokumentere tiltagenes effekt.

Men denne langsigtede tilgang forudsætter en særlig indsats i både politik, regulering, design og udførelse, for at det fulde potentiale kan udnyttes – og her er det oplagt at lade digitalisering gå hånd i hånd med bæredygtighed - fordi:

Jo mere der skal bygges, jo hurtigere det skal bygges, jo flere der skal involveres, jo mere komplekse bliver byggeprocesserne, og jo større risiko for fejl og for stort og uhensigtsmæssigt materialeforbrug.

Digitalisering

Særligt entreprenør- og produktionsvirksomheder er under pres i f t materialedagsordenen i SDG 12, der kræver løbende udvikling og tilpasning af forretningen og hurtig reaktionsevne. IT anvendes allerede i dag i stort omfang i moderne produktion, men med nye digitale teknologier kan produktionsvirksomheder opnå store forbedringer af effektiviteten og udvikle nye muligheder for udvikling af produkter og services. I forbindelse med nedenfor omtalte Circle House udarbejdede Hildebrandt & Brandi en rapport, "Det cirkulære byggeri - scenarier, trends, forretningsmodeller", der tilstræber at identificere nogle af disse muligheder, bl.a. i f t IT-teknologier.

Tre teknologier, Building Information Modelling (BIM), Big Data og Internet of Things (IoT) fremhæves og ventes at få betydelig indflydelse på bygge- og anlægsbranchen, især for leverandører og udførende og er oplagte til at operationalisere bæredygtig programmering, design, udførelse og drift og vedligehold i et og samme hug, som de implementeres i byggeriets processer. Herved addresseres SDG 9.

Building Information Modeling (BIM)

BIM giver byggeriets aktører mulighed for i tæt samarbejde og koordinering at skabe fælles overblik gennem digitale bygningsmodeller, som alle kan dele, og derved planlægge byggeprocesser meget minutiøst og virkelighedstro gennem alle byggeriets faser. Dette kan give meget større sikkerhed for at bestille de korrekte mængder af byggematerialer på de rette tidspunkter i processen, hvilket i sig selv er bæredygtigt i den forstand, at unødigt spild reduceres og i bedste fald elimineres.

Detaljering af alle konstruktioner og systematisk anvendelse af digitale bygningsmodeller i både design- og udførelsesfasen giver mulighed for at være på forkant og løbende ændre forskellige faktorer, fx kvalitet – og det medvirker til at budgetter og tidsrammer kan overholdes, hvilket også reducerer både spild og penge.

Dertil kommer, at BIM kan sikre sporbarhed og data på selve byggematerialerne og byggekomponenterne, hvilket vil have stor betydning, når en bygning skal kunne demonteres efter endt anvendelse. Fx ved at lægge chips med informationer om recepter og egenskaber ind i materialerne, således at eftertiden vil kunne identificere materialerne og informeres om materialernes potentialer, og/eller ved at udvikle ’Materialepas’ for byggematerialer.

Materialepas benyttes til registrering af data om oprindelse af materialerne, evt. forekomst af skadelige stoffer, tekniske specifikationer m.fl. Med tiden kan man forestille sig, at byggematerialer med materialepas vil få en højere værdi end materialer uden denne form for dokumentation. Og man vil kunne bruge materialepasset til at foretage livscyklusanalyser, LCA, der kan påvise hvor meget en bygnings miljøbelastning er, således at bygherrens valg mellem mere eller mindre miljøbelastende scenarier vil kunne foretages på et oplyst grundlag.

Big data

I dag logger mange virksomheder i byggebranchen allerede store mængder data, der imidlertid ikke anvendes aktivt.

De virksomheder, som forstår at udarbejde analyser på de enorme mængder af data, der eksisterer, vil kunne skaffe sig forretningsmæssig fordel herved. For brugen af big data vil få betydning for det cirkulære byggeri, særligt med henblik på reduktion af spild gennem spildanalyser over et helt byggeri og logning af materialepas til at sikre sporbarhed.

Der er god forretning og sund fornuft i at genbruge byggematerialer, men der mangler viden og dokumentation, før et egentligt marked kan blive en realitet. Især er den pt ringe sporbarhed af genbrugelige/genanvendelige byggeprodukter og den mulige tilstedeværelse af skadelige stoffer identificeret som de største barrierer for genbrug og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Der er stigende interesse for og efterspørgsel efter dokumenterede recirkulerede materialer i byggebranchen.

Internet of Things (IoT)

Skridtet videre fra anvendelsen af Big Data er mulighederne i Internet of Things (IoT). Her kan data analyseres og anvendes i realtid, og der kan producere nye kilder af data, fx gennem sensorer på byggepladsarbejdernes tøj, der kan tracke deres bevægelser og advare dem mod farlige områder på byggepladsen, eller der kan minimeres spild i arbejdstiden ved at optimere på arbejdsmønstre i realtid (SDG 8).

IoT vil kunne få betydning for det cirkulære byggeri i fx byggefasen, ved at analyse og anvendelse af data i realtid vil kunne medvirke til reducere udledningen af f.eks. CO2 under konstruktion af en bygning eller i den løbende drift.

IoT vil også kunne få betydning i anvendelsen af de færdige bygninger, idet data for levetider, priser og kvalitet vil kunne anvendes til at optimere drift og vedligeholdelse og derved spare både ressourcer og tid for bygningsejere og brugere.

Man vil således kunne foretage levetids- og totaløkonomibetragtninger, LCC, der kan påvise hvor meget en bygnings miljøbelastning er, sat i f t dens levetid, således at valget mellem mere eller mindre belastende bygninger vil kunne foretages på et oplyst grundlag, der giver bygningens ejere og brugere mest mulig totalværdi.

Dette stiler imidlertid krav til byggeriets parter om nye partnerskaber og nye måder at arbejde sammen på og udfordrer derved gængse kulturer og business as usual markant. Det er i dette lys positivt, at flere parter i byggeriet er på vej ind i et fælles sprog i f t byggestandard - næste væsentlige skridt vil så være at bæredygtighed også bliver italesat i dette fælles sprog, som mere end "green powder".

Partnerskaber mellem alle parter i byggeriet eller fælles modeller for samarbejde gennem hele design-udbud- byggeri-processen – inddrager flere parter tidligt i processen, hvor byggeriet defineres (SDG 17).

Eksempler på sådanne partnerskaber er implicit i en række aktuelle byggeprojekter, fx Det Biologiske Hus, Circle House, Ressourcerækkerne og renoveringen af Albertslund Syd, som alle prøver at gå nye veje for at udvikle samarbejdsprocesser, der muliggør bæredygtigt og cirkulært byggeri

Det Biologiske Hus

Det Biologiske Hus er et bæredygtigt dansk enfamiliehuskoncept med boliger af høj kvalitet, bygget af biologiske overskudsmaterialer fra landbrugsindustrien. Materialerne bliver oparbejdet til værdifulde byggematerialer, baseret på restmateriale fra produktionen af græs, halm, tomat, tang og ålegræs m.m. Konceptet anvender Cradle to Cradle principper, nye digitale produktionsteknologier og materiale ‘upcycling’ i udviklingen af et moderne og økologisk hus med høj arkitektonisk kvalitet. En prototype af konceptet er opført hos Byggecentrum i Middelfart.

Initiativtagerne bag Det Biologiske Hus er Arkitektfirmaet Een til Een. Een til Een disrupter den etablerede byggebranche ved at både at designe og selv ”printe” byggemodulerne i egen ”printshop” og montere dem on site, i stedet for at involvere den konventionelle kæde i selve byggeprocessen. Til gengæld involverer de både virksomheder, andre rådgivere og vidensinstitutioner i en tidlig og tværfaglig udviklings- og samskabelsesproces.

Circle House

Projekt Circle House ønsker at skabe verdens første cirkulære nybyggeri i form af 60 almene boliger, hvor op til 90% af materialerne skal kunne genbruges uden at miste afgørende værdi. Samtidig ønsker projektet at vise, hvordan miljømæssig bæredygtighed og økonomisk gevinst kan gå hånd i hånd.

Projektet er et samarbejde mellem en lang række aktører, dvs. arkitekter (3XN, Vandkunsten, Lendager Arkitekter), rådgivere, vidensinstitutioner og udførende. Også her blev projektet indledt med en tværfaglig udviklings- og samaskabelsesproces, for på denne måde at opsamle innovationer og forbedringsforslag meget tidligt i processen, for at lede til løsninger, hvor genanvendelse af byggematerialer er høj, ligesom man allerede i projekteringen kan sikre materialepas og muligheder for modularitet, der kan øge mængden af cirkulære elementer i byggeriet.

Denne indledende proces førte til udførelsen af en demonstrator, som nu skal danne grundlag for udarbejdelsen af et program til en konkret boligbebyggelse i Aarhus. Processen har haft megen opmærksomhed p.g.a. de mange involverede, og erfaringerne fra processen er inddraget i arbejdet med at udforme anbefalinger til Regeringens strategi for Cirkulær Økonomi.

Ressourcerækkerne

I Ørestaden Syd bebyggelsen er ‘Ressourcerækkerne’ pt under opførelse. Navnet hentyder til det fysiske udtryk af upcyclede teglelementer og andre facadematerialer, som anvendes i byggeriet. Temaet er således upcycling af materialer.

Byggerier fra 1960’erne og opefter er bygget med en mørtel, der er stærkere end murstenene, så man ikke kan skille murene ad i de enkelte mursten. Det har man fundet løsningen på i Ressourcerækkerne, hvor hele moduler er skåret ud af gamle mure fra tømte bygninger og anvendt som store byggeklodser i det nye byggeri. På den måde genanvendes mursten, der ellers ville være blevet destrueret, og samtidig bidrager metoden til det arkitektoniske udtryk, når forskellige farver og typer af mursten kombineres. Derudover genanvendes 300 tons træ fra metrobyggeriet til facader, terrasser og gulve i Ressourcerækkerne.

Byggeriet består af 29 rækkehuse og 54 lejligheder i etagehusene. På rækkehusenes tage indrettes taghaver med væksthuse og på etagehusene placeres solceller. I kælderen etableres bilparkering samt depotrum og cykelparkering. Lendager Arkitekter har tegnet projektet og udfordrer de gængse byggeprocesser, ved at arbejde som en virksomhed, der ikke kun er en arkitektvirksomhed, men også omfatter planlægning og produktudvikling.

Albertslund Syd

Projektteamet, med Vandkunsten i spidsen, lagde i renoveringsprojektet for 1001 boliger i Albertslund Syd et stærkt fokus på bæredygtighedsparametrene miljø og økonomi, som skulle eftervises kvantitativt.

I et renoveringsprojekt afprøver man ofte et helt katalog af forskellige muligheder, som opstår under designprocessen. Løsningerne og de resulterende indgreb har forskellige skalaer, og i processen gav det derfor mening at lave en forhåndsvurdering af løsninger med hensyn til forskellige parametre som fx anlægsøkonomi, LCC, LCA, energibehov, kulturel værdi og sociale aspekter.

Et særligt forhold ved projektet var, at der skulle genanvendes materialer fra de eksisterende bygninger i stor stil, samt at designet for de renoverede og/eller nye bygningsdele skulle følge principperne for ”Design for disassembly” også med henblik på den totaløkonomiske effekt dette måtte have i et fremtidigt driftsscenarie.

Rådgiverne har grundigt analyseret fem alternative løsninger med forskellige profiler for pengestrømme fordelt på henholdsvis anlæg og drift. Trods de grundige analyser og de bedste intentioner endte det alligevel med, at den anlægsøkonomisk billigste løsning, business as usual, blev valgt.

Projektet er repræsenteret i den danske pavillon på Arkitekturbiennalen i Venedig i 2018, som et eksempel på innovation i byggebranchen (SDG 9)

Modulært byggeri

Udover, at de udfordrer vanlige byggeprocesser, er det kendetegnende for disse fire projekter, at der principielt arbejdes med modulært byggeri. I modulært byggeri konstrueres større bygningselementer – typisk hele rum – off-site og produceres i moduler, der efterfølgende samles on-site. Modulbyggerier tænkes i højere og højere grad også som byggerier, der kan justeres over tid, så bygninger i deres levetid kan tilpasses ændrede behov og levevilkår for dem, der anvender byggeriet.

På den måde påvirker denne innovation (SDG 9) også mulighederne for cirkulært byggeri, idet moduler af byggerier på sigt vil kunne genanvendes i ombygninger eller konstruktion af nye bygninger, hvor modulernes funktion passer. Herved kan en langt større del af værdien i det oprindelige modul bibeholdes over længere tid, hvilket bl.a. var noget af det, som rådgiverne søgte at påvise i forbindelse med Albertslund Syd.

Udfordringer

Særligt entreprenører og materialeproducenter vil blive påvirket af en øget efterspørgsel på modularitet i byggeriet via deres direkte involvering i produktion og udførelse af byggeriet. Ændrede krav vil dog også ramme arkitekter og samarbejdet omkring udfærdigelsen af de færdige tegninger og beregninger for byggeriet.

Crew’et bag Circle House har sat ord på yderligere fem meget væsentlige barrierer for den nødvendige omstilling til cirkulær økonomi:

  • Der skal gøres op med Business as usual– Der er travlt i det lineære byggeri lige nu – og hvis ordrebogen er fuld, er tilbøjeligheden til at ændre praksis lille. Så den brændende platform er ikke tilstede i f t prioritere totaløkonomi og ressourcebesparelser højere end alene anlægsbudgetter.
  • Der skal gøres mere for at skabe og sprede viden – Cirkulært byggeri er ikke endnu konkretiseret med fx take-backordninger og materialeflows, der kan imødegå skepsis fra den konventionelt tænkende del af byggebranchen.
  • Efterspørgselen skal øges– det er endnu ikke påvist, at cirkulært byggeri betaler sig, og det får byggebranchens aktører til at tøve med at kaste sig ud i de nødvendige investeringer for at business casen kan lykkes - catch 22
  • Teknologierne skal udvikles– vi ved for lidt om, hvordan det brugte materiale skal håndteres, og vi har endnu ikke en infrastruktur for distribution, deklaration og kvalitetsbestemmelse.
  • Rammevilkårene skal skærpes– så længe lineær produktion er billigere end cirkulær, er der ikke noget incitament for cirkularitet.

Skal vi have lig på bordet i form af ressourcer, der ikke længere er der, før omstillingen kommer til at ske?

Forhåbentlig ikke....

Circle House crew'et har beskrevet 101 handlinger, som kan bringe byggebranchen i den nødvendige retning, både v.h.a. af lavthængende frugter og mere krævende indsatser. Samtidig har cirkulær økonomi Regeringens bevågenhed. Et Advisory Board for cirkulær økonomi blev nedsat i oktober 2016, bestående af 12 erhvervsledere og med Flemming Besenbacher fra Carlsberg som formand. I juni 2017 afleverede board’et sine anbefalinger til Regeringen, og i september 2018 offentliggjorde Regeringen en Strategi for cirkulær Økonomi. Regeringen har afsat 116 mio. kr. til at sætte skubbe i udviklingen, og de millioner skal gerne bruges til at komme i gang med omstillingen, før der kommer lig på bordet!

Lur mig om ikke temaet vil være på dagsordenen i flere omgange på Building Green i Forum 31.10.01.11.18 - for det er oppe i tiden, og selvom det er udfordrende, er det også konkret - og det kan best case få tingene til at flytte sig!

GO GO GO!

12.1 Vi er 5 år inde i 10YFP, og et. af programmerne vedrører Sustainable Buildings and Constructions- masser kan gøres for at producere byggevarer mere bæredygtigt og reducere træk på naturressoucer til det nødvendige, og det internationale samfund arbejder på sagen.

12.2 Inden 2030 skal vi nå frem til at bruge og håndtere naturressourcer bæredygtigt i byggebranchen, med et kvalificeret blik på hvilke ressourcer der er knappe hhv. rigelige, håndtering og meningsfuldhed i f t det givne byggeri, og hvordan vi bedst omdanner affald til guld.

Delmål 12.2 adresseres i en række kriterier i DGNB. Som eksempel kan nævnes kriteriet Livscyklusvurdering (LCA) – Miljøpåvirkninger, der er at finde i både DGNB for byområder og bygninger, samt kriterietLivscyklusvurdering (LCA) – Primærenergi i DGNB for bygninger. Disse kriterier har til formål at nedsætte emissioner til både det lokale og globale miljøpåvirkninger samt reducere ressourceforbruget gennem hele byområdets og/eller bygningens livscyklus. I kriterierne skal der tages stilling til de indbyggede materialer og komponenter, samt eventuel brug af vedvarende energikilder.

12.3 Det bør vi også sætte som målsætning forsåvidt byggematerialer - fx gennem introduktion af materialepas, der vil gøre det lettere at kontrollere materialeforbruget.

12.4 Miljøvaredeklarationer, greenlists og redlists skal hjælpe os til at bygge "rene" bygninger, som kan skilles ad og vi skal renovere "rent"

I delmål 12.4 er fokus rettet mod en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald. Dette adresseres blandt andet i DGNB for byområder under kriteriet Materialeforbrug og jordbalance, hvor der gives point for at indarbejde initiativer med fokus på at nedsætte forbruget til byggematerialer, anvende genbrugsmaterialer, vælge lokale og regionale materialer mv. Det samme er tilfældet i DGNB for bygninger under kriteriet Miljørisici relateret til byggevarer,hvor der gives point for at reducere brugen af byggematerialer og -komponenter med uhensigtsmæssige miljø- og sundhedsmæssige egenskaber.

12.5 Digitalisering er den åbenlyse vej til effektivisering og optimering af mængdeopgørelser af byggematerialer, og derved reducering af byggeaffald - og OVENIKØBET også omkostninger!

Delmål 12.5 behandler, hvordan vi reducerer omfanget af affald gennem øget genbrug og genanvendelse, herunder affald genereret i forbindelse med byggeri og anvendelsen af bygninger. Dette adresseres i DGNB for bygninger under kriteriet Nedtagning og genanvendelse. At kunne nedtage og genanvende en bygnings materialer og komponenter forsvarligt har stor betydning for, at byggesektoren kan nærme sig en bæredygtig og cirkulær balance. Et af værktøjerne til at opnå en mere cirkulær økonomi er en reducering af antallet af forskellige materialer, der anvendes i en bygning. Når bygningen bliver mere homogen, mindskes sandsynligheden for spild af materialer, og ved at bygge mere homogent, reduceres antallet af bortskaffelsesveje, som skal tages i betragtning. Kriteriet anbefaler derfor, at materialerne samles ved mekaniske samlinger, hvilket øger letheden af nedtagningen og derved muligheden for genanvendelse.

12.6 Eksemplets magt gør underværker og kan bruges som inspiration og benchmarking i en god sags tjeneste

12.7 Flere offentlige bæredygtige indkøb i forbindelse med bybyg og renovering, flere udbud med prioritering af totaløkonomi, flere totalværdibetragtninger, mere cirkulær økonomi - mindre silotænkning!

12.8 Således også i forhold til anlæg og drift af bygninger - for at de kan danne ressourceoptimerede og sunde rammer for bæredygtige liv. 40% af vores ressourceforbrug knytter sig til bygninger.

12.A Eksport af knowhow og teknologi så alle kan komme med på vognen

12.B Turisme KAN godt være bæredygtig, når den skaber jobs og fremmer lokal kultur og produkter - mer af den!

12.C Ryd op i støtteordninger, beskatningsforhold, tildelingskriterier, idet hele taget i bureaukrati og skrankepaveri, så vilkårene bliver mere gennemsigtige og bæredygtige for alle parter - det kan kun blive bedre!

Mere fra Vibeke

Vibeke Grupe Larsen

Ekspert i bæredygtigt byggeri og arkitektur, arkitekt MAA

Jeg hjælper firmaer og organisationer i byggebranchen med at forstå de 17 Verdensmål og deres potentialer for forretnings- og strategiudvikling. Jeg faciliterer bæredygtig udvikling og innovation, og har er faring med forandringsledelse, implementering, undervisning, inspiration og foredrag. 

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere