10.02.2016 | Klima, miljø og energi
Mærsk: store skibe ikke eneste nøgle til mindre CO2
Vejen til de store CO2-besparelser, Mærsk Line har sat sig for at opnå, går ikke kun via større og mere effektive skibe; et virkemiddel, der i sig selv snart er udtømt.
Mærsks Triple-E-skibe har været et vigtigt ben i rederiets bestræbelser på at sænke sit CO2-udslip. Foto: Maersk Line
Frem mod 2020 vil Mærsk Line reducere CO2-udslippet per container, som den danske rederigigant transporterer, med 60 procent sammenlignet med 2007. I den forbindelse har man i årevis jagtet større og mere effektive skibe som nøglen til at opnå dette mål, men det er ikke det parameter, der tæller, skriver Børsen.
Til avisen fortæller chefrådgiver for bæredygtighed i Mærsk, John Kornerup Bang, således at man nærmer sig grænsen på området og derfor i stigende grad vil fokusere på de to andre virkemidler, der indgår i rederiets strategi.
"Hvis vi kun kigger på større skibe, så kommer der et tidspunkt, hvor havnene ikke kan tage større skibe, og så stopper effektiviseringen der," siger han.
Læs også: Mærsk Line får pris for bæredygtighed
På den baggrund vil Mærsk derfor rette opmærksomheden mod to andre energibesparende tiltag for at kunne skære de nødvendige mængder CO2 væk fra sine aktiviteter. Dels handler det om et potpourri af forskellige, mindre effekter, der kan hentes fra eksempelvis nye typer maling og genanvendelse af udstødning fra skibene, og dels om konceptet slow steaming, der i al sin enkelhed går ud på at skibene sejler langsommere for dermed at bruge mindre brændstof, hvilket Mærsk Lines fartøjer har gjort i en årrække.
Ved udgangen af 2015 havde Mærsk reduceret sit CO2-udslip per containerenhed med 42 procent sammenlignet med 2007.
-AK
Klima, miljø og energi

Flexible Energy Denmark: Vi både kan og bør udnytte vedvarende energi meget bedre
Et nyligt afviklet digitaliseringsprojekt viser, at der er stor værdi i at frisætte energi- og forbrugsdata på tværs af energisystemer – en smart styring af energiforbruget har nemlig vist besparelser på mindst 5 procent og nogle steder over 30 procent.
Klima, miljø og energi

Landmænd viser stor interesse for opsætning af solceller
LanboNord oplever massiv interesse fra landmænd, der gerne vil etablere solceller i landbruget. Det er nemlig god forretning, lyder det.
Strategi & ledelse

Spirii kåret til verdens bedste grønne startup
Den danske eMobility-platform Spirii er netop kåret til verdens bedste ved årets prisuddeling til Global Startup Awards. Spirii blev den eneste nordiske startup, der tog en pris med hjem.
Klima, miljø og energi

Nu går Det Grønne Forskernetværk i luften
Der var mere end fuldt hus, da forskere fra landets universiteter inviterede til lanceringen af Det Grønne Forskernetværk – et netværk, der skal styrke deres stemme i den offentlige debat, presse universiteter mod en grønnere retning og etablere nye indbyrdes samarbejder.
Klima, miljø og energi

Nyt projekt skal udvikle national standard for måling af biodiversitet
Projektet ’Udvikling af en national metode til kortlægning af bynatur’ skal det næste år være med til at finde en standard for, hvordan man kan måle og registrere biodiversitet i områder med bebyggelse.
Strategi & ledelse

Sådan kan virksomheder reagere på IPCC-rapporten
Udsigterne i FN-organets opsamlingsrapport er dystre. Hvad kan virksomheder gøre for at trække udviklingen i en bedre retning? Der er i hvert fald fem muligheder.