03.08.2015 | Kommunikation
Indspark: Madspild, nej tak, bæredygtigt engagement, ja tak
Danmark bør gå i Frankrigs fodspor og forbyde store supermarkeder at smide spiselig mad ud - også selv om det kræver en ændring i lovgivningen, mener Lene Hjorth, afdelingsdirektør for koncern-CSR i Jyske Bank. Samtidig kræver det et opgør med de bureaukratiske regler, der gør det besværligt at donere mad væk til gode formål.
Den franske regering har taget et usædvanligt skridt. Den vedtog en lov, der forbyder store supermarkeder at smide spiselig mad ud.
I stedet pålægges supermarkederne at donere maden til velgørende organisationer, sørge for at det bliver komposteret eller lavet om til dyrefoder.
Læs også: Danske supermarkeder mod lovgivning om madspild
Den vej burde Danmark også gå, selv om en fornuftig implementering kræver en ændring af dansk lovgivning. Vi har i dag alt for mange bureaukratiske regler om registreringen af den mad, der gives væk, og ikke mindst skal man i dag betale moms af mad, der foræres til godgørende formål.
Det er ikke ret smart, hvis man vil fremme ansvarlighed på fødevareområdet. Og mens vi taler om det, bør vi lige minde hinanden om, at ud af de godt 700.000 tons spiselige fødevarer, vi årligt smider ud i Danmark, står detailhandlen kun for de 227.000 tons.
Det er en påmindelse til os alle om ikke at pege fingre, før vi fejer for egen dør.
Men retningen er rigtig, siger jeg som en af de frelste, for vi har i Jyske Bank-koncernen indgået et samarbejde med FødevareBanken for netop at adressere fødevarespild-problemet som en del af vores CSR-strategi.
FødevareBanken er en non-profit, apolitisk forening, der siden 2009 har modtaget overskudsmad fra fødevareproducenter, landbrug, supermarkeder og grossister, og fordelt det blandt organisationer, der arbejder for og med samfundets socialt udsatte. Kort sagt fra madspild til måltid.
Hvorfor fokus på madspild?
Fordi madspild er forkasteligt, så enkelt er det. Og derfor takker jeg Rema1000 for, at de går forrest, når det drejer sig om at sælge madvarer i størrelser, der sikrer mindst mulig madspild.
Og naturligvis også Irma for, at fødevarer sælges til nedsat pris, når sidste anvendelsesdato nærmer sig. Det burde være en pligt for alle supermarkeder.
Det vigtigste ved kampen mod madspild er imidlertid indvirkningen på miljøet. Der er jo ingen grund til at forbruge ressourcer på at fremstille og derefter destruere fødevarerne, vel?
Men tilbage til den CSR-strategi, vi er i gang med at implementere.
Hvorfor går vi i Jyske Bank ind for et partnerskab med FødevareBanken? Det giver næppe nye kunder i banken på den korte bane, vel? Nej, næppe.
Men vi gør det ikke desto mindre, fordi vi gerne vil signalere til medarbejderne og omverdenen, at ressource-bevidsthed er vigtig for alle. En bank er økonomisk, ikke sandt, og derfor bør en bank økonomisere ud over egen snævre interesse.
Og går vi lidt højre op i helikopteren, er samarbejdet med netop FødevareBanken udtryk for, at vi tænker cirkulært, ikke kun lineært. Fra forbrug til forbrug er bedre end fra produktion til destruktion.
Hvis det må være tilladt at være fræk, så er ressourcebevidsthed skabt af samme mentale overskud, som Uber, der ikke ejer en eneste taxi, Airbnb, der ikke ejer et eneste hotelværelse, og Facebook, der ikke producerer et eneste stykke indhold.
Læs også: CSR-kravene vokser
De indgår i et økonomisk kredsløb, der er gavnligt for kloden. Hvorfor ikke genbruge biler, lejligheder og indhold, når det nu engang eksisterer? En socialøkonomisk virksomhed som FødevareBanken aktiverer en cirkulær økonomi. Madspild og en masse frivillige mennesker har en super, produktiv virksomhed ud af et problem!
Her er ressourcer og virksomheder, der ser muligheder, hvor andre ser affald nu taler jeg om maden, ikke menneskene i allerhøjeste grad med til at skabe en ny økonomi, som de fleste vil anse for at være gavnlig.
Inspiration er bedre end tvang
Hvad gør Jyske Bank så for FødevareBanken?
Vi hjælper dem med netværk, budgetlægning, fundraising, HR og kommunikation, noget socialøkonomiske virksomheder sjældent har mange ressourcer til.
Om skribenten
De er jo primært engagerede i sagen the Purpose med et fint ord fra kommunikationsbranchen og da dét er drivkraften, kan og bør vi andre hjælpe dem med det, der er en del af vore kernekompetencer.
Vi kunne ikke drømme om, at tvinge folk i Jyske Bank-koncernen til at involvere sig i samarbejdet.
Inspiration er bedre end tvang, men jeg har ikke oplevet, at hjælp til formål ud over ens egen magelighed og den daglige drift modtages negativt, når først effekten viser sig. Og for os i den store grønne bank, vil vi rigtig gerne koble os op på den gode hensigt og styrke vores omdømme ved at være godt forbundet med den lille grønne bank - FødevareBanken.
Langt, langt de fleste mennesker og medarbejdere vil gerne hjælpe andre mennesker, der er i nød eller bare har behov for en hjælpende hånd. Det giver stolthed, vi ranker ryggen.
Og det er det, det drejer sig om. Vi giver ud fra et menneskeligt overskud med de kompetencer, vi ejer. Den slags gør det lidt sjovere at stå op om morgenen og gå på arbejde. Og det er bæredygtigt engagement.