12.02.2020  |  Klima, miljø og energi

Indspark: Man kunne jo også helt lade være med at handle…

Rigtig mange arbejdstimer bruges på at reducere virksomheders grønne fodaftryk. Men vil man ramme et rent 0, er der kun en ting at gøre: Stoppe produktionen, lægge designet i skuffen, slukke lyset på kontoret og gå hjem.

Der er mange måder at arbejde med bæredygtig produktion, der har til formål at reducere produktets fodaftryk på klima, miljø og mennesker. Men uanset om du arbejder med upcycling, genanvendelse, minimering af kemi eller alternative materialevalg, så forbruger du ressourcer.

Vil man ramme et rent 0, er der kun en ting at gøre: Det er helt lade være med at gøre noget. Stopper man produktionen, lægger designet i skuffen, slukker lyset på kontoret og går hjem udledes ingen CO2, der bruges ingen kemikalier og trækkes ingen råstoffer ud ad jorden. Og det kræver hverken udførlig CSR-strategi, certificeringer, opfølgning, eksterne miljøberegninger fra konsulenter osv.

Bringer man som CSR-chef den idé på banen, bliver man nok mødt med skeptiske blikke, kammeratlige samtaler eller det der er værre. Det er jo en kættersk tanke for enhver virksomhed, at arbejde hen imod at udfase sin forretning. Ikke desto mindre begynder flere virksomheder at fokusere på initiativer der handler om at reducere produktionen, og i sidste ende kan de gøre deres egen – og deres konkurrenters – forretningsmodel overflødig.

Crocs og kakerlakker - et skrækeksempel
Da de uattraktive men komfortable og slidstærke Crocs kom på markedet, delte de med det samme vandene. Der var dem, der hellere ville gå i bare tæer resten af livet end iføre sig et par Crocs, og så var der dem der omfavnede den komfort og slidstyrke, der gjorde skoene praktiske til stuegang, ture hen over gårdspladsen og sågar marathonløb.

Femten år efter deres introduktion cirkulerede historien om, at Crocs var ved at gå konkurs fordi deres sko var for slidstærke. Kun Crocs og kakerlakker vil være tilbage når jorden engang går under, lød vitsen, og nu var markedet for støbte plastiktræsko simpelthen mættet for bestandigt.

Historien lå et stykke fra virkeligheden (og Crocs eksisterer endnu), men den var for god til at det lade gå i glemmebogen. For den er et eksempel på en art forretningsmæssig ”catch-22” – en problemstilling hvor begge muligheder er forkerte. Udkonkurrerer man ikke sig selv, så gør konkurrenten det, men producerer man det perfekte produkt, så ender man også med at gå konkurs. 

Produktinnovation er nødvendigt i enhver virksomhed, men når forbruger og interessenter kræver, at virksomheder gør en aktiv indsats for at minimere overforbrug og forlænge levetiden på produkter, så kan det også have en negativ effekt på virksomhedens omsætning. Men gør de ingenting, så finder fremtidens forbrugere et andet sted at handle. I en bæredygtig fremtid er der ikke længere plads til produkter der bare ikke holder, og udfordringen består i at finde en måde at tjene mere på ”mindre”. 

Færre produkter og flere tjenester
En måde at gøre det på er at gøre det muligt at leje, frem for at eje. Flere tøjvirksomheder bla. frilufts- og babytøjbrands begyndt at eksperimentere med at tilbyde abonnementsordninger, så man mod en månedlig ydelse regelmæssigt kan skifte ud i garderoben. Brandet tager tøjet tilbage, så det kan blive brugt af en anden kunde. Det skaber et incitament til at producerer og designe tøj med så lang levetid som muligt, og til at det bliver brugt indtil det er slidt op, frem for at hænge i skabet og blive taget frem ved lejlighed. 

En anden måde er at supplere salgsvirksomheden med en reparationstjenesteydelse, der kan levetidsforlænge produkter.

Og så kan man gå ind og arbejde med forbrugernes vaner om at købe nyt, og gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen. Oplever forbrugerne at deres produkter holder længere, stiger deres værdi. Holder de en høj værdi ved videresalg som brugte varer, er forbrugerne også villige til at betale mere.

Skal vi trække stikket?

Desværre og heldigvis bliver alle produkter – selv Crocs – slidt op en dag, men der er gode bæredygtige grunde til at forsøge at  udskyde den dag så længe som muligt. Tør man tage udfordringen op, tage dialogen med kunderne og tro på at man gør det rigtige, så skal kunderne nok vende tilbage.

Så skal vi gå hjem for i dag, slukker på hovedafbryderen og hent børnene tidligt? Nej, lad os i stedet tage et kig på om vi kan få lidt mere ”mindre” integreret i forretningen.

Mere fra Magnus

Magnus Bundgaard Nielsen

Kommunikation i Factlines og selvstændig i miljoekommunikation.dk

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere