Mangfoldige virksomheder mødes i Diversity Lab
Diversity Lab er et netværk, hvor virksomheder mødes for at udveksle erfaringer og tilegne sig viden og redskaber til at øge, fastholde og anvende diversitet.
Diversity Lab blev startet op i efteråret 2007, da femten udvalgte danske virksomheder gik sammen i netværket for at eksperimentere med diversitet. Det overordnede formål med Diversity Lab er at udvikle erfaringsbaseret læring mellem virksomheder. Der er flere fordele ved at være medlem. For eksempel kan Diversity Lab hjælpe MMVer med at tiltrække og fastholde nye typer af medarbejdere og arbejde aktivt for at øge trivselen virksomheden. I Diversity Lab lærer ledere at styrke kommunikationen og få en forbedret forståelse af medarbejdernes forskellige behov. Flere undersøgelser viser desuden, at virksomheder der ansætter medarbejdere med en anden baggrund har større muligheder for vækst og forretningsudvikling. I Diversity Lab tages der udgangspunkt i en bred tilgang til diversitet, der omfatter alle forskelle dvs. både i forhold til køn, alder, etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering, handicap og i forhold til forskellige persontyper, uddannelser, kompetencer mv. Deltagelse i Diversity Lab kræver, at hver virksomhed deltager med to-tre personer afhængigt af virksomhedens størrelse. Det er gratis at deltage i Diversity Lab, men virksomhederne står selv for at betale og arrangere transport til Diversity Lab arrangementer i henholdsvis København og London. Det er Institut for Menneskerettigheder (IMR), der står bag projektet. Diversity Lab er desuden støttet af EU's kampagne Brug forskellene. Stop diskriminationen. De femten Diversity Lab virksomheder mødes for første gang den 9. juni 2010. Man kan høre mere om netværket og eventuelt tilmelde sig på www.diversitylab.dk.
-JR