Jobopslag

Marketing- og Event Manager til MiljøForum Fyn

MiljøForum Fyn

miljoforumfyn.dk/

  • mmm@udviklingfyn.dk
  • +45 29 45 32 48
  • Forskerparken 10, 5230 Odense M
Se profil  
Stilling: Marketing- og Event Manager til MiljøForum Fyn
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 27.03.2019
Tiltrædelses­dato: 01.06.2019
Geografi: Fyn
Oprettelses­dato: 11.03.2019
Søg job  

MiljøForum Fyn – Industri søger en marketing- og event manager med flair for projektstyring, digital kommunikation og den gode historie.

Hvem er vi?

MiljøForum Fyn – Industri er Fyns grønne klynge med fokus på Cirkulær Økonomi og den grønne omstilling i private virksomheder, forsyninger og kommuner. Som en del af Erhvervshus Fyn indgår vi i de fynske kommuners erhvervsudviklingsindsats hvor vi driver en klynge med over 70 medlemsvirksomheder inden for produktion, service og offentlig forsyning (vand, varme, renovation).

Vi understøtter udviklingen af cirkulære forretningsmodeller hos medlemmerne og fremmer omstillingen af energisektoren på Fyn til vedvarende energi. Det sker ved at vi tilbyder medlemmerne værktøjer, viden og netværk som gør dem i stand til at arbejde systematisk med deres grønne omstilling og udvikle nye, grønne forretningsmuligheder til gavn for virksomhederne og en bæredygtig udvikling.

Du bliver en del af et engageret team på 3 forretningsudviklere og en forretningschef som brænder for at drive en bæredygtig udvikling på Fyn. Som en del af Erhvervshus Fyn arbejder vi sammen med de øvrige klynger og de mere end 50 kollegaer inden for klyngeudvikling og specialiseret erhvervsservice.

Hvad søger vi?

Vi søger en marketing og event manager som kan markedsføre klyngen og vores tilbud overfor medlemmerne og øvrige interessenter gennem nyhedsbreve, web og digitale medier.

Du får til opgave at videreudvikle vores profil som Fyns grønne klynge og samlingspunktet for alle aktører, som ønsker at fremme den Cirkulære Økonomi på Fyn.

Dine opgaver omfatter:

  • Strukturere teamets kommunikation til medlemmerne og øvrige interessenter via hjemmeside, nyhedsbreve og sociale medier.
  • Markedsføre vores tilbud og møder / konferencer på de relevante kanaler.
  • Vedligeholdes af CRM-system med medlemsoversigter, nyhedslister osv.
  • Stå for udarbejdelsen af div. materialer og brochurer ifm. møder og til profilering af klyngen
  • Ad-hoc projektledelse og administration i forbindelse med afvikling af events og kampagner 

Dine kompetencer og erfaringer

  • Du har erfaring med kommunikation og markedsføring på såvel print som digitalt.
  • Du er god til at identificere ”den gode historie” og omsætte den til konkrete nyheder på diverse platforme og kanaler
  • Du er en stærk projektleder og kan styre produktionen af nyheder, materialer og markedsføring af arrangementer i samspil med de fagligt ansvarlige
  • Erfaring med/ flair for grafik og visuel formidling er en fordel
  • Kendskab til de faglige områder er ikke en forudsætning – så længe du er nysgerrig, god til at tilegne dig nyt stof, og brænder for at fortælle det videre.

Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse snarest og senest 1. juni. Arbejdssted er Forskerparken 10, 5230 Odense M. Du ansættes i Erhvervshus Fyn efter gældende overenskomst. Vi er en udviklingspræget organisation med stor frihed og ansvar delegeret ud, og med gode muligheder for at præge egen dagligdag.

Kontaktoplysninger

Yderligere informationer kan fås ved kontakt til forretningschef Mogens Michael Møller, mmm@erhvervshusfyn.dk, tlf. 29 45 32 48.

Ansøgningsfrist

Ansøgning indsendes elektronisk senest onsdag d. 27. marts kl. 18. Første samtale gennemføres onsdag d. 3. april og anden samtale tirsdag d. 9. april. 

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere