04.12.2015  |  Samfund

Indspark: Med Fairtrade mod strømmen

Indhold fra partner Hvad er dette?

Ansvarlighed og bæredygtighed i fødevarer handler ikke kun om arbejdsmiljø eller klima, men også om en fremtid i en fredelig udvikling omkring os.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af CSR Link i publikationen Responsible Food i forbindelse med konferencen af samme navn den 26. november 2015.
 

Ansvarlighed og bæredygtighed i fødevarer handler ikke kun om arbejdsmiljø eller klima, men også om en fremtid i en fredelig udvikling omkring os – mange glemmer for eksempel at vores indkøb og handel er en brik i vilkår for konflikter og flygtningestrømme.

NGO’erne, forskere og eksperter råber stadig højere: varer skal koste det, de koster at lave! Vi i de rige lande har gennem lave varepriser eksporteret vores fattigdom til udviklingslandene, hvor de nu lider under følgesygdommene fra det. Det er følger, som ikke længere kan inddæmmes i de fattige lande selv, men som nu breder sig som en bølge tilbage mod os. Krig, sygdomme, sult, det udsigtsløse liv får tusinder og atter tusinder til at flygte til Europa for en plads i solen, eller i det mindste i skyggen af dem der står der. Jonas Giersing er blandt de NGO’er, og som direktør i Fairtrade Mærket sidder han med en god flig af løsningen til den miserable situation, vores velstand har bragt os i. Grundlæggende står vi som forbrugere i et voldsomt dilemma, siger han, for vi er alle på jagt efter det billigste alternativ, og vi gør os ikke begreb om, hvad varerne reelt koster, når de sociale og miljømæssige omkostninger er gjort op: ”Det er nærmest et fatalt fejlgreb, når vi lader bæredygtige produkter stå lige ved siden af de konventionelle. Alt for mange af os vælger at spare penge, når vi har mulighed for det. Vi skal frem til, at priserne afspejler forholdene i leverandørkæden – altså at produkter, der er produceret under fair og rimelige vilkår, er konkurrencedygtige i pris” siger Jonas Giersing og peger på, at detailhandlen i nogle lande allerede har taget skridt i den retning: ”Jeg mener ikke, vi skal have et frit valg for enhver pris. Og det har vi for så vidt heller ikke, for detailhandlen går jo i forvejen ind og træffer en masse valg for os – hvilke produkter der skal stå på hylderne, og hvad skal prisen være. I England er de godt i gang med at træffe etiske valg, hvor butikkerne vælger på forbrugernes vegne – Choice Editing, som går ud på at fjerne de konventionelle produkter fra sortimentet, når der er gode, etiske alternativer, og i mange butikker kan man ikke længere købe konventionelle bananer. Vi opfordrer den danske detailhandel til at gå samme vej, og jeg vil gerne rose Irma for at gå foran.”

Uafhængig kontrol er nødvendig
Fairtrade sætter ind der, hvor vores valg gør ondt andre steder på kloden: mærket er netop sat i verden for at fremme de sociale, økonomiske og miljømæssige – bæredygtighedens treenighed – forhold i leverandørkæden. Den uafhængige ordning udformer standarder og udfører kontrol, og Fairtrade stiller sig derigennem som primus motor for, at bønderne, plantagearbejderne, minearbejderne og andre arbejdere i udviklingslandene får en løn for deres arbejde eller pris for deres produkter, som de kan leve af, at de ikke udsættes for eksempelvis pesticider, og at de basale sociale rettigheder såsom sundhed, uddannelse og organisationsret overholdes. Jonas Giersing nævner et djævelsk eksempel på, at det langt fra er tilfældet i dag: ”Information har for nylig bragt en artikel om en fattig ghanesisk tomatbonde, som forlod sin familie med børn og kone og flygtede fra fattigdommen op gennem Afrika. Han var en af dem, der kom i gummibåd over Middelhavet, og han landede i Syditalien, hvor han – som en af de heldige – fik job i tomatindustrien. Og ja, han er nu dårligere stillet, end han var hjemme i Ghana, og kan kun lige overleve på den løn, han får. Det er de billige tomatdåser, vi så kan købe i supermarkederne herhjemme. Men det, der virkelig slår hårdt, er, at de tomater, som han er med til at plukke, de eksporteres også til Ghana, hvor de ødelægger markedet for friske tomater, for dels er de billigere end de lokalt dyrkede tomater, men ghaneserne vil nu også hellere have tomater på dåse end de friske, da de jo holder sig længere – og de ikke har råd til andet. Det må vist være det, man kalder en ond cirkel.”

Et globalt problem
Omkring 500 millioner småbønder dyrker 70% af verdens fødevarer, og i alt er ca. 2 milliarder mennesker afhængige af landbrug for deres overlevelse, oplyser Jonas Giersing, men mange mennesker fastholdes i dag i fattigdom verden over, selv om de hver eneste dag gør en god indsats, som fortjener en rimelig levestandard. Eller som han formulerer det: det er de mennesker, der betaler prisen for, at vi kan få gode, men billige varer. Vi ved det bare ikke, eller vi vælger ikke at vide det. Men det kan Fairtrade lave om på, for det er bæredygtighed sat i system, som gør det nemt og sikkert for forbrugeren at træffe det rigtige valg: ”Fairtrade har et kæmpepotentiale, for det kræver hverken meget af supermarkedet eller forbrugeren, og der er millioner og millioner af mennesker over hele kloden, der kender det. Vi skal bare op i skala og have endnu flere til at bakke op om det. Omkring 1,5 millioner bønder og plantage-arbejdere har direkte gavn af Fairtrade, og op mod fem millioner mennesker i lokalsamfundene kan mærke effekten af Fairtrade gennem de priser og bonusser, de får gennem ordningen. Når forbrugeren ved mere, kan de træffe et aktivt valg, og en af Fairtrades nøgleindsatser er netop at øge kendskabet og forståelsen for forholdene i især oprindelseslandene.” Jonas Giersing ser en stigende forbrugerbevægelse i andre lande – England er nævnt, men også Tyskland, Holland og Sverige er med på bølgen – og han er glad for, at Danmark er godt med med en meget høj kendskabsgrad til Fairtrade blandt forbrugerne. Men de skal også huske det, når de står med indkøbssedlen, for det kommer dem selv til gode, siger han: ”Vores kerneopgave er fattigdomsbekæmpelse i leverandørkæderne, men for forbrugeren selv, er det også vigtigt at handle Fairtrade, hvis vi gerne vil blive ved med at kunne købe de varer, vi kan i dag. Der er en reel risiko for, at nogle varer vil falde helt fra eller stige voldsomt i pris, hvis der ikke laves om på systemet, som det er i dag. Derfor ser vi en mega-koncern som eksempelvis Barry Callebaut gå ud og kæmpe for bæredygtig handel. De har indset, at skal de kunne skaffe kakao i fremtiden, så er de nødt til at betale en bæredygtig pris og sørge for, at bønderne har de basale rettigheder. Ellers kan bønderne jo ikke leve af det, og så er der ingen til at dyrke det. For så flygter de til Europa eller USA i stedet.” 

Mere fra Fairtrade Mærket

Fairtrade Mærket

http://fairtrade-maerket.dk/

I 25 år har danskerne haft mulighed for at købe Fairtrade-mærkede produkter, der er produceret ansvarligt med omtanke for mennesker og miljø. Fairtrade er en international mærkningsordning, der arbejder for, at bønder og arbejdere i Afrika, Asien og Sydamerika får bedre arbejdsvilkår. Det betyder fair lønninger, uddannelse til børn og voksne, beskyttelse af biodiversiteten og hjælp til omlægning t…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere