Indspark: Med menneskerettighederne som gidsel

af Pia Odgaard

CSR-chef

Se profil  

Nok må være nok, fristes man til at sige. Desværre er det ikke en holdning, man deler i hverken Mellemfolkeligt Samvirke (MS), Clean Clothes Campaign Danmark (CCCDK) eller Aktive Forbrugere (AF). De tre aktører har for nyligt igangsat en forbrugerrettet kampagne under overskriften Aldrig mere en Rana Plaza-ulykke. Det budskab kan ingen, hverken i eller uden for branchen, være uenige i. Men der stopper enigheden også. For MS, CCCDK og AF går langt videre end dette. 

De tre organisationer bruger udtalelsen fra Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI) af 17. oktober som afsæt for kampagnen. Kampagnen bruger som argument, at Tøjeksperten (en del af PWT Group) ikke respekterer menneskerettighederne, men baserer dette på hændelser, der ligger mere end tre år tilbage. De tre organisationer bag kampagnen vender udtalelsen til deres egen fordel og udelader vigtige fakta, navnligt konklusionen i MKI’s udtalelse; at PWT ikke kan holdes ansvarlig for bygningens kollaps. 

Kampagnen består af en underskriftsindsamling samt en indsamling af midler, som skal finansiere en avisannonce. I kampagnen lyder det, ”Skriv under på et opråb til Tøjeksperten om at respektere menneskerettighederne.” Men enhver med blot en smule kendskab til OECD’s guidelines og UN Guiding Principles vil på under et minut kunne forvisse sig om, at PWT er langt i forhold til at arbejde med OECD’s guidelines og at have politikker og procedurer på plads, sådan som det forventes af alle virksomheder. Det er hvad OECD foreskriver, og dermed illustreres det med al tydelighed, hvorfor kampagnen er så misvisende.

Kampagnen bygger altså på fejlagtige og direkte misvisende oplysninger, og på mange måder ligner den en hetz mod Tøjeksperten og kædens ejer PWT Group. Derudover kræver kampagnen, at PWT fremlægger åbne leverandørlister, hvilket ifølge OECD’s retningslinjer ikke forventes af virksomheder, hvilket absolut ikke medfører forbedringer i sig selv, men i stedet vil kunne have negative konkurrencemæssige konsekvenser.

Det ændrer naturligvis ikke på, at virksomheder er forpligtede til at drive en ansvarlig forretning og ikke drage profit af eventuel manglende regulering i de lande, hvor man handler. Men i UN Guiding Principles definerer FN meget klart, hvad der er staters ansvar, og hvad der er virksomheders ansvar. I tilfældet med Rana Plaza var den tilgrundliggende årsag til ulykken en kæde af uheldige forhold, som alle havde rødder i et korrupt system i en stat med mangelfulde myndighedsfunktioner. Der var udstedt byggetilladelser på mangelfuldt grundlag, og der var ikke sørget for ordentlig sikkerheds- og bygningsinspektion. Den slags er vi vant til, at myndighederne tager sig af, og vi er også vant til, at love skal overholdes - og at der er konsekvenser, hvis det ikke sker. Sådan er det desværre ikke i alle lande.

Nuvel, det fritager ikke virksomhederne for også at have et ansvar. Men der er stor forskel på, om virksomheder handler i ond tro, eller om man på grund af et uheldig sammentræf pludselig ser sig involveret i en af verden værste industriulykker, fordi man tidligere har fået produceret på en fabrik, som havde lejet sig ind i netop den bygning.

PWT har da også lært af sagen, og er nu langt med at implementere OECD’s guidelines i deres virksomhed for at leve op til de internationale forventninger om samfundsansvar. 

På den baggrund anser DM&T det som useriøst, at tre organisationer, hvoraf den ene får mere end 150 mio. kr. i offentlige tilskud om året, vil føre kampagne på så løst et grundlag og dermed fordreje sandheden. Det kunne ligne en vildledning af forbrugerne, og som brancheorganisation finder vi det meget uheldigt, at en af branchens virksomheder hænges ud i en ensidig kampagne baseret på fordrejninger og mangelfulde oplysninger. Man kan undre sig over, hvorfor danske NGO’er i stedet ikke sætter fokus på det faktum, at regeringer i de pågældende lande ikke løfter deres del af ansvaret, som præciseret i UN Guiding Principles. Disse myndigheder kan så let som ingenting, hvis de har viljen, skubbe udviklingen i den rigtige retning, skabe et modent arbejdsmarked med respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, med andre ord sikre forhold, der kunne supplere og understøtte virksomhedernes CSR-arbejde. NGO’ernes kræfter ville sandsynligvis være bedre anvendt ude i verden, hvor der ikke er en vilje til forandring, i stedet for på danske virksomheder, som allerede har bevist, at de gerne vil leve op til deres samfundsansvar.

Modebranchen bidrager massivt til det danske samfund, når det kommer til at skabe arbejdspladser, vækst og eksport. PWT spiller en stor rolle heri, og en usaglig kampagne som denne kan i yderste instans få økonomiske konsekvenser for dem. Det er ganske enkelt uacceptabelt, og Dansk Mode & Textil tager på det kraftigste afstand fra denne kampagne, og måden MS, CCCDK og AF handler på. Derfor vil vi også se på, hvordan vi kan sikre branchen både i den aktuelle sag og i fremtiden. Nu er nok nemlig nok.