02.05.2016  |  Strategi & ledelse

Med samfundsansvar i blodet

Indhold fra partner Hvad er dette?

Hvis vi siger, at CSR for eksempel har farven grøn, så er Kooperationen ren grøn. På CSR i Praksis-konferencen d. 2/6 debatterer Kooperationen sammen med 3 andre erhvervsorganisationer og Erhvervsstyrelsen, hvilke drivere der er for SMV’ernes CSR

Der ligger en overlevelseskraft i, at når der opstår kriser, rykker mennesket tættere sammen. Sammenhold gør stærk, siger man, og ingen kan vel være i uenig i, at det i hvert fald ikke gælder for det modsatte.

Kooperationen blev født med samfundsansvar i blodet og har samfundsansvar som sin livsnerve. Grundstenen til organisationen blev lagt i 1922, og samlingspunktet har siden stiftelsen været ”fællesskab”. Et fællesskab om alle de fornødenheder, som den fattige del af by- og landbefolkningen havde så hårdt brug for, men så svært ved at få: mælk og brød, gode og sunde arbejdspladser, lejligheder og meget mere, som vi med velfærdssamfundet i dag tager for givet.

Fundamentet for det sammenhold, som dengang gjorde bevægelsen stærk i Danmark, eksisterer stadig: krisen. Krisen, som i de seneste år har fejet over store dele af verden, har fået mange til at falde ud af bunden i samfundet, trods det at de har meget at byde ind med og stort behov for hjælp. Kriser er noget skidt for samfundet, men de er gode for sammenholdet, betoner Susanne Westhausen, administrerende direktør i Kooperationen: ”Vores virkelighed er, at hver gang der opstår kriser, opstår der flere kooperativer. Det har vi i de seneste år kunnet se som en strøm i hele Europa, hvor en række nye kooperativer er blevet etableret. F.eks. var den eneste sektor med vækst i Spanien i 2012 den kooperative sektor. Kooperativer handler helt enkelt om at mennesker i fællesskab finder løsninger på udfordringer i hverdagslivet”

Kooperativerne tiltaler mange, fordi de giver mulighed for en frihed, som sjældent findes i 8-16 jobbet. Folk finder sammen i freelance samarbejder. Det er f.eks.”knowledge workers” af alle slags – ingeniører, revisorer, magistre, djøf’er og andre, som i deres eget kooperativ arbejder sammen for at finde opgaver, og opgaverne deles imellem hverandre efter kompetencer og tid. Der er hverken fast mødetid eller mødested, og man har mulighed for at skrue op eller ned alt efter behov: om du har du børn, er syg eller har andre interesser, du gerne vil dyrke ved siden af – fortæller Susanne Westhausen.

Ikke meget nyt i CSR
Kooperationen står på syv ikoniske principper, som en gruppe arbejdere formulerede i Rochdale i 1844. Det er principper for den kooperative virksomhedsmodel, som taler om demokrati mellem medlemmerne, frit og ligeværdigt medlemskab, om at bidrage økonomisk på retfærdig måde til fællesskabet, om selvstændighed som organisation og samarbejde mellem organisationerne, og om uddannelse, oplysning og information til og for dem, der indgår i kooperativerne. Som det syvende sidste princip, den overliggende bjælke, står der – med tankevækkende nærhed til FN’s nye bæredygtighedsmål -, at de kooperative virksomheder skal arbejde for en bæredygtig udvikling af lokalsamfundet.

Derfor er der ikke meget nyt i CSR for Kooperationens virksomheder, siger Susanne Westhausen. Mange af erhvervsorganisationens medlemmer blev grundlagt for 70 – 120 år siden, og de har altid ageret ud fra Rochdale-principperne. Derimod er det nyt, at der nu igen gives taletid til det, og det skal virksomhederne vænne sig til, beretter hun: ”Udgangspunktet for vores medlemmer er, at de har rigtig meget CSR. Problemet er, at de ikke fortæller særligt meget om det om det i offentligheden. Det, der i andre virksomheder defineres som særlige projekter, det er hverdag hos vores medlemmer. Så da High:five (initiativ, der arbejder på at få tidligere straffede ind på arbejdsmarkedet, red.) ringede rundt til vores medlemmer og spurgte dem, om de ville ansætte en tidligere straffet, svarede mange af dem: ’hva’, det gør vi da allerede!’, og det havde de gjort i mange år.”

Derimod har kooperativerne meget at lære fra CSR som forretningstilgang. De skal se deres grundlag på en ny måde og være mere åbne om det. En god gammeldags ting, der skal fortælles om på en ny måde, betegner hun det. Så når kunderne f.eks. beder om personalepolitikken, skal den være nedfældet. Og det samme gælder for miljøpolitikken og så videre. De syv principper er gode og solide, men det skal beskrives, hvordan det gøres – og når man har den beskrivelse, så har man sin CSR-politik uden at skulle opfinde noget nyt. Det er det, virksomhederne skal have som deres fokusområde i deres kundekontakt, og Kooperationen står parat som hjælper og støtte for virksomhederne i omstillingsprocessen. For en omstillingsproces er det.

Inkorporer CSR i det daglige liv
På den anden side kan andre virksomheder lære rigtig meget af kooperativerne i deres omstilling til CSR, understreger Susanne Westhausen, for den stædighed, som kooperativerne har fastholdt i deres sociale tilgang, synes nogle gange at mangle i virksomheder med en mere markedsbaseret tilgang: ”CSR skal inkorporeres i virksomhedens daglige liv. Det skal være noget man lever som noget naturligt – ikke midlertidige projekter, som etableres som et øjebliks indskydelse, for så er det det første, der skæres væk, når økonomien bliver trang.”

Det, som er så naturligt for de kooperative virksomheder, kan for andre synes uoverskueligt. For hvor skal de starte, og hvad skal de gøre? CSR har for Susanne Westhausen en tendens til at blive pustet op til noget stjernekrigsagtigt, men i virkeligheden handler det blot om at være jordnær. ”Lad os nu opføre os ordentligt, så skal det nok gå,” lyder hendes simple råd, og opskriften på god CSR for hende er: åben øjnene og vær parat til at hjælpe, når der er brug for det. Eller, for at vende det lidt på hovedet, stil dig selv spørgsmålet: er det for CSR’s skyld, vi skal være socialt ansvarlige, eller er det, fordi samfundet har brug for, at nogen gør noget for at løse de sociale problemer?

Førende i verden på fællesskab
Det var det sidste af de to svar, der var grundlaget for de syv principper, og at de er særligt rodfæstede i Danmark, det er Susanne Westhausen tydeligt stolt over. Faktisk så rodfæstede, at vi er blandt de førende i verden, når det kommer til ”fællesskabsbaserede virksomheder”, oplyser hun. Derfor lyder det også modsætningsfyldt, at vi er det eneste land i Europa, som ikke har en lov for kooperativer. Men ser man sig omkring, kan man godt få øje på det uden at skulle slå op i et erhververegister: forenings-Danmark! Vi har antenneforeninger, der er fællesskabsbaserede, ejendomsselskaber, ferieselskaber, skoler og børnehaver, vindmøller og vandværker, supermarkeder, sparekasser og forsikringsselskaber o.a. og ikke mindst, påpeger Susanne Westhausen, de utallige sportsforeninger, som mange andre steder i verden er reelle virksomheder ejet af investorer. Det er det nok de færreste af os, der tænker på, når vi sender vores børn af sted til træning eller selv tager sportstøjet på, men det betyder noget. Det gør en forskel for sammenholdet og fællesskabet

Susanne Westhausen stiller på CSR i Praksis-konferencen d. 2. juni op til paneldebat med direktørerne fra tre andre erhvervsorganisationer for med Erhvervsstyrelsen som moderator at kaste nyt lys over, hvilke drivere der er for de mindre virksomheders CSR indsats. Konferencen sætter med den nye klimaaftale og de 17 globale bæredygtighedsmål som bagtæppe fokus på SMV’ernes engagement i CSR gennem gæstetaler, paneldebat, seminarer og masser af konkrete cases fra SMV'ernes egne rækker. Konferencen byder på såvel inspiration og indspark som løsninger og redskaber til det praktiske arbejde med CSR for store som små virksomheder, videncentre, NGO’er, rådgivere og alle andre med interesse for CSR.
 
Se program og tilmelding her: http://www.csr-link.dk/?page_id=1050

Tags: CSR LINK

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere