15.04.2019 | Navnenyt

MSC opruster i Danmark

Med virkning fra 3. april har MSC (Marine Stewardship Council) ansat Ole Schmidt som leder for organisationens danske kontor.

Ole Schmidt har mange års erfaring både fra interesseorganisationer og centraladministrationen, og har senest arbejdet som selvstændig rådgiver.

Han har arbejdet med emner som handelspolitik, internationale forhold, analyser, bæredygtighed, mærkning og erhvervspolitik, og bringer således en bred erfaring til organisationen.

”Jeg ser MSC som en utroligt spændende organisation, hvor vi skal arbejde på kryds og tværs af mange forskellige meninger og interesser. Der er heldigvis en bred opbakning til tanken om at gøre fiskeriet mere bæredygtigt, og MSC arbejder benhårdt på at øge både udbuddet og efterspørgslen efter bæredygtige fiskeriprodukter”, siger Ole Schmidt.

”Jeg ser MSC’s rolle som en organisation, der stiller skrappe krav til fiskeriet og til hele den efterfølgende kæde hen til forbrugerne. Men det er vigtigt at vi får markedet med, og derfor skal vi også hjælpe de virksomheder, der gerne vil, til at blive mere bæredygtige. Kravene må ikke blive så høje, at ingen virksomheder kan opfylde dem, eller ingen forbrugere har råd til at købe produkterne. At finde den balance kan give nogle spændinger, og det er en del af min nye opgave, at sikre at alle interessenter i Danmark bliver hørt i MSC, og at MSCs position er klar for alle”, slutter Ole Schmidt.

Med ansættelsen af Ole Schmidt styrkes MSC i Danmark. Landekontoret København er dog stadig en del af MSCs Baltiske Region, og vil fortsat trække på bl.a. den fiskerimæssige ekspertise hos organisationen i Stockholm.

Ole Schmidt er 52 år, cand.polit. fra Københavns Universitet, bosat i København.

Mere fra Marine Stewardship Council (MSC)

Marine Stewardship Council (MSC)

https://www.msc.org/dk

Marine Stewardship Council (MSC) er en international non-profit organisation, der blev grundlagt i 1997 for at fremme og udbrede bæredygtigt fiskeri Vi støtter og belønner initiativer, der kan beskytte havene og deres vilde fiskebestande. Vi ønsker nemlig, at de kommende generationer også får gavn af verdenshave, som er fulde af liv. Vores vision er sun…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere