Nationalt partnerskab skal styrke dansk mode og tekstil

Tre brancheorganisationer lancerer en national handlingsplan, som skal bringe danske mode- og tekstilvirksomheder i front inden for bæredygtighed i produktion og design. Dansk Mode & Textil, WEAR under Dansk Erhverv samt Danish Fashion Institute står bag

En national handlingsplan skal styrke Danmarks over 800 mode- og tekstilvirksomheder, så de opnår en global førerposition inden for bæredygtig produktion og design af modetøj og tekstiler. Bag den nationale handlingsplan står Dansk Mode & Tekstil, WEAR under Dansk Erhverv samt Danish Fashion Institute, som i partnerskab har udviklet vækstinitiativet i tæt dialog med Udenrigsministeriet, Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Visionen med handlingsplanen er at styrke den danske branche gennem fokus på ansvarlig vækst. Det skal ske ved at forberede de danske mode- og tekstilvirksomheder på stigende krav om bæredygtighed fra kunderne og bidrage til at øge eksporten gennem international markedsføring af Danmark som nation for bæredygtig mode og tekstil. Det er ambitionen at etablere en fælles trænings- og vejledningsindsats, som kan understøtte virksomhedernes strategiske arbejde med sociale og miljømæssige forhold. Indsatsen skal styrke virksomhedernes forretning i hele værdikæden og skabe synergi i alle led fra design over produktion til salg. 

Handlingsplanen har tre indsatsområder:

  1. Opkvalificering af de danske virksomheder, så de gennem styrket indsats for samfundsansvar øger deres muligheder for at udnytte den globale megatrend, som går i retning af mere bæredygtighed i design og produktion af mode og tekstiler.
  2. Forbedring af arbejdsforhold i produktionslandene gennem en sammenhængende indsats for samfundsansvar og produktivitetsforbedringer. Produktion af modetøj og tekstiler sker ofte i tredjeverdenslande i Fjernøsten. Denne del af handlingsplanen er påbegyndt med støtte fra Danida.
  3. Forbrugerkampagner, international markedsføring og eksportfremme skal styrke Danmarks position på de internationale podier og øge eksporten af bæredygtige produkter fra den dansk mode- og tekstilbranche.

Med den nationale handlingsplan ønsker brancheorganisationerne at udnytte det eksisterende kendskab til dansk mode og tekstiler uden for Danmark, hvor stigende efterspørgsel skaber et meget stort potentiale for vækst.

Branchen er imidlertid i hård international konkurrence fra modenationer som Italien og Frankrig på den ene side og prisbillig masseproduktion på den anden. Visionen fra parterne bag handlingsplanen er, at danske mode- og tekstilvirksomheder ikke skal konkurrere på pris, men i stedet skabe vækst gennem øget bæredygtighed, kvalitet og stærkt design.

Dansk Mode & Textil, Wear/Dansk Erhverv og Danish Fashion Institute vil nu arbejde for at rejse finansiering til implementering af det fælles initiativ, som efter planen skal gennemføres i 2016 til 2018.

Den danske mode- og tekstilbranche omsætter årligt for 51 mia. kr., hvoraf 60 pct. går til eksport. Branchen giver beskæftigelse til flere end 15.000 ansatte inden for design, innovation og kreativitet og over 20.000 medarbejdere i detailhandlen.

For yderligere information kontakt:
Thomas Klausen, Dansk Mode & Textil, på tlf. 2222 0402 eller e-mail: tk@dmogt.dk
Nikolai Klausen, WEAR/Dansk Erhverv, på tlf. 9137 3130 eller e-mail: nkl@danskerhverv.dk
Eva Kruse, Danish Fashion Institute, på tlf. 7020 3068 eller e-mail: maria@danishfashioninstitute.dk

10.08.2022Dansk Mode & Textil

Sponseret

Brancheorganisation vil have danske mode- og tekstilvirksomheder med i nyt cirkulært initiativ

17.05.2022Dansk Mode & Textil

Sponseret

Nyt redskab hjælper mode- og tekstilbranchen med at styrke menneskerettigheder internationalt

15.04.2021Dansk Mode & Textil

Sponseret

Modebrands går efter FSC-certificering

23.10.2020Dansk Mode & Textil

Sponseret

DM&T kæmper også mod tøjspild men opfordrer samtidig til mere transparens og reelt samarbejde

24.08.2020Dansk Mode & Textil

Sponseret

Covid-19 har rusket op i branchens strategiske selvforståelse

22.04.2020Dansk Mode & Textil

Sponseret

Coronakrisen kan blive katalysator for modebranchens bæredygtige omstilling