14.09.2016  |  Strategi & ledelse

Nedbryd de psykologiske barrierer for CSR-engagementet i din virksomhed

Indhold fra partner Hvad er dette?

På Responsible Lifestyle d 28/9 behandler et seminar et emne, der ofte overses i CSR: de psykologiske barrierer for CSR, og hvordan de kan overvindes til større engagement. Bag seminaret står tre erfarne eksperter med hver deres tilgang til problematikken

For mange mennesker, både private og professionelle, kan det virke uoverskueligt og til tider stressende at forholde sig til klimaforandringer, overudnyttelse af jordens ressourcer, forurening, bæredygtig udvikling og social ansvarlighed. Det kan lede til psykologiske reaktioner som fortrængning af eget ansvar (det må ”andre” tage sig af), over-optimisme, voksende uro, fornægtelse af fakta mm. Slutresultatet er, at vi ikke udnytter de handlemuligheder, der faktisk findes.

Det er grunden til, at tre eksperter har sat hinanden stævne og tilrettelagt et seminar, som tager en psykologfaglig tilgang til udfordringerne og præsenterer en række barrierer for positiv handling og eksempler på, hvordan de kan overkommes. Seminaret indgår som breakout session på Responsible Lifestyle, og deltagerne bliver direkte involveret i gruppediskussioner undervejs – styret af de tre eksperter.

Forandring fryder ikke altid
Hvorfor undlader vi at handle på klimaforandringerne, selv når vi er klar over omfanget af den trussel, der ligger foran os? De fleste vil nok tænke, at klimaforandringerne ikke er så udtalte, at vi ligefrem behøver at handle på dem, men faktisk har besvarelsen af spørgsmålet fået sit eget forskningsområde: klimapsykologi. Forskningen beskæftiger sig hovedsageligt med, hvilke følger klimaforandringer kan have for det psykiske helbred, og der er en stribe solide kilder, som viser, at konsekvenserne er langt større, end man ellers ville tro (kildeliste sidst i artiklen, red).

Ingrid Wawra har gennem sin lange karriere som klinisk psykolog beskæftiget sig med mange former for følger af konstant og voksende trusler, som klimakrisen med forskningen i ryggen må siges at høre under. På seminaret giver hun et crash-kursus i, hvorfor mennesker, der føler sig truet, kan reagere med benægtelse, fortrængning, taber koncentration eller reagerer på andre måder anderledes, end det forventes af et normalt, rationelt menneske.
 
"Under trussel bliver reaktioner automatiske, instinktive. Kroppens alarmstoffer tager over - den rationelle tankegang bliver overhalet, og reaktionerne er ofte anderledes, end andre forventer. Og det kan have store konsekvenser for virksomheder, især i kontakten til kunderne. I mange tilfælde kræver det en ny form for markedsføring og kundekontakt i almindelighed,” siger Ingrid Wawra, som tager udgangspunkt i teorier om kronisk stress klimarelaterede barrierer i kommunikation, og om hvordan disse barrierer kan overkommes.

I sin del af seminaret kommer Ingrid Wawra ind på, hvordan man kan styre udenom eventuelle stressreaktioner og markedsføre sine produkter i en form, der klarlægger virksomhedens viden og handlen overfor klimaudfordringer, på en måde, der skaber tryghed og tillid. Seminaret bliver en eksklusiv premiere, lover Ingrid Wawra, som dog allerede nu løfter sløret for, at deltagerne kommer til at se nærmere på, hvordan risici og muligheder bliver italesat over for kunderne.

Vi skal ikke fodre frygten
Kirsten Schmidt har mange års erfaring som projektleder og videnudvikler inden for miljøledelse og har tilføjet det en ph.d. i bæredygtighed i organisationer, om sammenhængen mellem formaliserede systemer og hvordan medarbejderne sammen eller hver for sig skaber mening med indsatsen i tilknytning til deres eget arbejde. Eller nogle gange netop ikke gør det.

”Det er trusler versus muligheder” slår Kirsten Schmidt fast og nævner klimaforandringer som et eksempel, der deler vandene: ”Det handler om at italesætte og håndtere risici. Om at skabe bevidsthed om trusler og forandringer ved at arbejde med det underbevidste. Mange reagerer over for klimaforandringer ved at træde på speederen og bremsen samtidigt. Vi skal ikke fodre frygten! Vi skal vide, den er der, og den er helt naturlig. Og så skal vi arbejde med de fortrængningsmekanismer, der kommer med frygten. Med den styrkede bevidsthed, får du øget empowerment.”

For Kirsten Schmidt ligger der en pointe i, at medarbejderne aktivt skal være med til at skabe mening med CSR indsatsen i deres daglige arbejde, vel at mærke på en måde der respekterer vores normer-værdier-holdninger inden for de strukturelle rammer, som organisationen sætter.

Der er brug for klima-forandringsledelse
Som erhvervspsykolog har Line Fleckenstein Andersen set mange eksempler på, hvor meget dårligt arbejdsmiljø kan skade en organisation. Forstår ledelsen ikke, hvordan mennesker tænker og handler, kan virksomheden ende i en blindgyde, hvor de tilsigtede potentialer sættes over styr og i stedet ender i lav produktivitet og fravær af arbejdsglæde.

”Det helt afgørende er at forstå, at man ikke kan fjerne angsten for klimaforandringer og de blokeringer, det fører med sig, men man kan komme over dem,” siger Line Fleckenstein Andersen og understreger, at involvering ikke må være en demokratisk proces: ”Mange ledere misforstår, hvad der skal til, og går i dialog med medarbejderne om både mål og løsninger. Det fører bare til endnu mere frustration og angst. For at få medarbejderne involveret i virksomhedens arbejde med bæredygtighed, skal man i sin forandringsstrategi indarbejde psykologisk viden om, hvordan mennesker reagerer på uoverskuelige og komplekse trusler – og hvordan man overkommer de psykiske barrierer for at engagere sig i bæredygtige handlinger”

Stærke cases
Responsible Lifestyle byder på en perlerække af stærke cases og aktuelle emner, som fra hver sin vinkel rummer eksempler på, hvordan FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling, de såkaldte SDG’er, implementeres i forretningsstrategier og forretningsmodeller og i sidste ende kommer til at påvirke vores hverdag. På programmet står blandt andre Tesla, BASF, Nykredit, Arla, L’Oréal og NCC, og emnerne dækker bæredygtig produktion og innovation, omstilling til solenergi, bæredygtig transformation, cirkulær økonomi i storskala, bæredygtige investeringer, consumer education og choice editing.

Konferencen åbnes med gæstetale af Karen Blincoe, direktør og bestyrelsesformand i bæredygtighedstænketanken Chora Connection, og byder desuden på break-out sessioner om at få succes som bæredygtig virksomhed og om de psykiske barrierer for CSR og vejene til større engagement. Som moderatorer står CSR-kapaciteter som revisions- og konsulentfirmaet EY og managementbureauet Accenture.

Se konferencens fulde program og tilmeld på http://www.csr-link.dk/?page_id=1361

Kilder:

• The Dragons of Inaction, Psychological Barriers That Limit Climate Change Mitigation and Adaptation, Robert Gifford, University of Victoria, 2011
• American Psychological Association (2008). Society’s grand challenges. Insights
from Psychological Science. Global Climate Change. http://www.apa.org/research/action/gc-climate-change.pdf
• Canadian Psychological Association (CPA) (2000). Canadian Code of Ethics
for Psychologists. — 3rd ed. CPA http://www.cpa.ca/cpasite/userfiles/
Documents/Canadian%20Code%20of%20 Ethics%20for%20Psycho.pdf
(20/4/10)
• Psychology and Climate Change, The Australian Psychological Society = den australske psykologforeningens princippapir om klimaforandringernes indflydelse på psykens helbred og psykologernes fremtidige arbejdsfelt:

People’s risk appraisals and understanding of climate change
6.1 How people perceive, appraise and understand environmental problems is critical because these processes affect how concerned people are (or not), and how motivated they are to take action (or not).
6.2 Psychologists are uniquely positioned to explore how people’s emotional reactions and other moderating factors combine with rational thought to produce a sense of risk and the willingness to take actions that reduce it (Slovic et al., 2004).
6.3 Understanding why scientists and other relevant stakeholders may not get their messages about risk across to the public – and why they are not always able to motivate appropriate action even when they do – is one of the areas where psychology can help address the challenge of climate change (APA, 2008).

Tags: CSR LINK

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere