Jobopslag

Netværkskonsulent til partnersalg og netværkspleje på CSR.dk

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

  • redaktion@csr.dk
  • +45 5350 6060
  • Strandlodsvej 44, 2300 København S
Se profil  
Stilling: Digital Kommunikations Konsulent
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: 01.05.2019
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 01.04.2019
Søg job  

Mediehuset Horisont Gruppen a/s søger en energisk konsulent med et stort servicegen til vores online community CSR.dk

CSR.dk skal bruge en vækstdrivende partnerskabssælger med masser af drive. Vi er Danmarks eneste involverende medieplatform for virksomheder og organisationers arbejde med bæredygtighed og samfundsansvar.

Du vil få ansvar for at etablere nye partnerskaber og for at vedligeholde og sælge ekstra eksponeringsmuligheder til en eksisterende partnerportefølje bestående af virksomheder og organisationer. Omdrejningspunktet er medieplatformen CSR.dk på www.csr.dk.

En partner på CSR.dk har mulighed for at følge særlig godt med i og få indflydelse på CSR i Danmark. Vi har en redaktionel model, hvor partnervirksomheder udgiver deres historier på lige fod med Horisont Gruppens egen redaktion. Vores partnere er kloge og ambitiøse virksomheder og organisationer og har meget at fortælle til inspiration for hinanden. Og jo flere, der fortæller, jo mere interessant bliver det.  Som partner kan man altså udgive forskellige former for værdiskabende indhold på csr.dk og på den måde både dele ud af sin viden og styrke sit brand. Vi har gennem de sidste par år vækstet hele Horisont Gruppens partnerskabsforretning med mere end 75%, og CSR.dk’s med 31%.

CSR.dk er ofte den af Horisont Gruppens online platforme, som agerer prøveklud for nye ideer, med podcasts og temapartnere som de seneste to skud på stammen.

Din erfaring og personlighed

Vi forestiller os, at du har erfaring med mediesalg og netværksopbygning, men det er ikke et krav. Måske har du stiftet bekendtskab med termer som content marketing og native advertising, og du er entusiastisk for at prøve nye – gode – ideer af.

Som person er du en udadvendt selvstarter med en smittende energi. Du har strukturen og modenheden til at planlægge din egen dag og samtidig skabe gode relationer til både partnere og kolleger. Ord som arbejdsom, troværdig, loyal og ansvarlig vil sikkert dukke op, når vi taler med dine tidligere arbejdsgivere, ligesom vi regner med at de også vil sige noget om at skabe resultater og mod på at tage fat – også på nye ting. Vi har til gengæld ikke særligt faste forestillinger om din uddannelse eller hidtidige arbejdsgivere. Dine talenter kan være udviklet mange steder og på mange måder.

Horisont Gruppen holder en høj kadence ift. kundekontakt, så du være glad for at skabe relationer gennem telefonen eller ved at tage til møder med kunder. Vi prioriterer datadisciplin, hvilket stiller krav til, at du løbende opdaterer vores CRM-system. Til gengæld er det spækket med leads, indblik og gode værktøjer, som kan hjælpe os med at nå vores mål. Vi prioriterer transparens og gennemsigtighed, og du kan nemt få overblik over både dit månedsbudget, din pipeline og din forventede provision. Vi tilbyder en god fast løn med provision uden loft samt sundhedsforsikring.

 

Du får erfarne kolleger

Til hverdag bliver du en del af et partnerteam på fire medarbejdere – herunder en salgschef, en digital kommunikationskonsulent og to kommunikationsassistenter. De arbejder tæt sammen med en annonce-salgsafdeling på tre medarbejdere. Du arbejder også tæt sammen med redaktionen på CSR.dk om udvikling af platformen. Dine kolleger er altid klar til at sparre med dig og vil byde dig velkommen i et fællesskab med god stemning.

Jobbet på CSR.dk er i første omgang et spørgsmål om at tage over for vores nuværende konsulent, som skal på barsel. Men da vi løbende udvider forretningen med nye ideer og markeder, forventer – omend ikke lover – vi, at det kan føre til mere end det.

Pionerånden hersker i bedste velgående hos Horisont Gruppen a/s

Med mere end 25 års erfaring i mediebranchen udvikler vi hele tiden forretningen. Sammen er vi 20 kollegaer, som arbejder på seks medie-platforme med tilhørende printmedier, til ledere i dansk erhvervsliv og for enkelte medier også i Sverige og Norge. Du kan se frem til at blive en del af en innovativ, sammentømret kultur, hvor vi hjælper og udfordrer hinanden. Det hele foregår i nyistandsatte lokaler på Strandlodsvej på Amager, tæt på metro og motorvej.

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte

Salgschef Ulrik Hjorth-Andersen på +45 2025 7632 eller via mail på uha@horisontgruppen.dk

Eller

Adm. Direktør Rasmus Brylle på +45 4088 8822 eller via mail på rb@horisontgruppen.dk

Send din ansøgning og dit CV, vi indkalder løbende til samtale. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: 31.03.2019

Start: 01.05.2019

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere