Nike støtter arbejdere i Honduras
Nike vil bl.a. tilbyde økonomisk og erhvervsmæssig søttte til tidligere fabriksansatte
Nike vil nu tilbyde økonomisk, medicinsk og erhvervsmæssig støtte til arbejdere, der er ramt af den økonomiske afmatning på leverandørfabrikker i Honduras. Det sker, da koncernen er nået frem til en aftale med fagbevægelsen, som repræsenterer de tidligere ansatte ved fabrikkerne Hugger og Vision Tex. Nike er i den forbindelse gået med til at spytte penge i en fond for arbejderne til en værdi af 1,5 mio. dollar (8,6 mio. kr.). Derudover skal Nike samarbejde med sine leverandører i Hondura om at tilbyde arbejdsmæssige kurser og prioritere ansættelser af tidligere ansatte ved Hugger og Vision Tex, når finanskrisen vender.
Nike har således givet efter for et pres fra en amerikansk universitetsbevægelse, der har opfordret koncernen til at vise ansvar over for de ansatte ved sine entreprenørers fabrikker
-MS