Ny undersøgelse viser, at danske virksomheder ikke dokumenterer, at de lever op til FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. Ny lovgivning vil kunne hjælpe, men bredt samarbejde skal få det til at blive virkelighed.

Bliv medlem og vær en del af fremtidens forretning – prøv 30 dage gratis

Opret medlemskab

Den danske kaffevirksomhed NGUVU donerer omkring 5000 kaffetræer til kvindelige kaffebønder i Kenya, så kvinderne kan styrke deres små kaffeforretninger.

Den danske virksomhed NGUVU arbejder for at styrke kvindelige kaffebønder i Kenya. For et år siden indgik NGUVU et partnerskab med Zibra A/S, der blandt andet finansierede en planteskole i Meru, tæt ved Mount Kenya. En masse kaffetræer blev sået, og nu er kaffetræerne blevet så store, at de løbende kan komme ud på kvindernes farme. 

Styrker kaffeforretningerne

I alt er 130 kvindelige kaffebønder med i NGUVU's kaffekoncept, og i første omgang får kvinderne omkring 50 kaffetræer hver. Det har stor betydning for kvinderne, der ofte har omkring 400 kaffetræer på deres farm. 

"De nye kaffetræer er mere modstandsdygtige overfor sygdomme og klimaforandringer. Om små to år begynder de at producere de bedste kaffebønner, så kvinderne kan øge produktionen og dermed styrke deres små kaffeforretninger", fortæller Rune Sandholt, der står bag NGUVU.

Kvinderne har selv været med til at vedligeholde planteskolen og de mange kaffetræer, og det var en stor festdag, da de første kaffetræer endelig kunne komme ud på kvindernes kaffefarme. 

"Det næste stykke tid får kvinderne hjælp af lokal agronom, så vi kan sikre, at træerne vokser sig store og flotte på farmene", fortæller Rune Sandholt.

Ud over donation af kaffetræer, så er kvinderne gennem NGUVU sikret:

Danske virksomheder kan købe kvindernes kaffebønner gennem NGUVU, mens privatpersoner kan købe kaffebønnerne hos blandt andet Social Foodies og hos Fresh.Land.

Pensionskassen P+ arbejder aktivt for en mere ansvarlig tilgang til skat og et opgør med skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning.

Så længe vores globale skattesystem indeholder gråzoner, som, der er politisk enighed om, er uhensigtsmæssige, er det ikke nok at forholde sig til lovens bogstav, men også hvad der er ret og rimeligt.

Sådan lyder det i en kronik i Berlingske, der har administrerende direktør i pensionskassen P+, Søren Kolbye Sørensen, som medunderskriver. I kronikken slår en række store danske virksomheder og pensionskasser til lyd for en mere ansvarlig tilgang til skat og et opgør med skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning. Det fortæller Søren Kolbye Sørensen:

”Ansvarlig skat vedkommer os alle, fordi det er fundamentet for, at vi kan fortsætte med at finansiere det danske velfærdssamfund. Som pensionskasse vil vi gerne være med til at fremme dagsordenen om ansvarlig skat. Det gør vi, fordi skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning underminerer en hensigtsmæssig fordeling af værdierne og modarbejder intentionerne bag vores politik for ansvarlige investeringer.”

Dagsordenen har rykket sig
P+ har tidligere markeret sig imod skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning, seneste i form af tilslutningen til pensionsselskabernes fælles skattekodeks, ligesom målsætningen i P+’s politik for ansvarlig skat tager udgangspunkt i principperne fra brancheorganisationen Principles for Responsible Investment (PRI) samt en række af EU’s og OECD’s skattekodekser.

I 2014 indtrådte P+ desuden i udviklingsorganisation Oxfam IBIS’ Tax Dialogue-initaitiv, hvor en række indflydelsesrige danske virksomheder og investorer diskuterer ansvarlig skat og de mange dilemmaer, som omkranser emnet. Den tværgående dialog har gennem årene blandt andet ført til 17 nationale rundbordsdiskussioner og seks internationale konferencer og været medvirkende til, at både dagsordenen og de deltagende virksomheder har rykket sig.

Det fremgår af en ny Oxfam IBIS-rapport, der bygger på input fra 28 store virksomheder og pensionskasser, som har deltaget i Tax Dialogue-projektet. Rapporten viser blandt andet, at det i dag er blevet normen for deltagerne at have en skattepolitik, og at man i stigende grad også udviser mere åbenhed om ens skatteforhold, end loven kræver. Og det glæder Søren Kolbye Sørensen, at dialogen om ansvarlig skat har ført til konkrete forandringer:

”Det er opmuntrende, når vi i rapporten kan se, at der er en positiv bevægelse i gang, og at man i stigende grad forholder sig ansvarligt til skat. I P+ har vores skattepolitik medvirket til, at skattespørgsmålet i dag er et anliggende for hele vores organisation, og vi håber, at vores fokus på ansvarlighed, governance og transparens omkring skattebetaling også fremover kan medvirke til fremme debatten om ansvarlig skat i offentligheden.”

International undersøgelse viser en markant stigning i tillidsniveauet til virksomhederne fra forbrugerne. Det laveste niveau findes dog i flere europæiske lande.

En undersøgelse foretaget af GlobeScan og GRI har adspurgt 27.000 mennesker i i alt 27 lande (1000 i hvert land) om de er enige i at virksomhederne kommunikerer åbent og ærligt om deres indsats indenfor samfundsansvar. Hele 51 procent svarer, at de er enige i påstanden, hvilket er en markant stigning fra kun 30 procent i 2003, hvor man første gang foretog undersøgelsen.

Der er dog stor variation på procentfordelingen fra land til land, hvor flere asiatiske lande ligger oppe omkring 80 procent til sammenligning med USA, Australien, Canada og flere EU lande, som ligger nede imellem 31 og 44 procent.

Læs også: Erhvervsministeren vil styrke virksomhedernes CSR-rapportering

Sammenligner man med 2016 resultaterne af samme undersøgelse, ser man dog en generel stigning i tallene, hvor særligt Tyskland er steget med 16 procent.

Hos GRI, som udbyder verdens mest benyttede standarder for rapportering om samfundsansvar, er man glade for den overordnede stigning i graden af tillid til virksomhederne.

Læs også: SDG-rapportering: Vær ærlig, tag alt med og få indstillingen på plads

”Det er opmuntrende, at det overordnede niveau af tillid til, hvordan virksomheder kommunikerer deres arbejde med bæredygtighed, øges. Dette går hånd i hånd med voksende forventninger fra forbrugerne om mere og bedre rapportering,” siger Peter Paul van de Wijs, chef for udenrigsanliggender hos GRI.

- MTN

København har et seriøst mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. Overborgmester Frank Jensen ser stort potentiale i CO2-fangst.

Hvis Danmark skal nå sit mål om at blive verdens første co2-neutrale hovedstad, skal der sættes hårdt ind. Amager Ressourcecenter (ARC) også kaldet Amager Bakke er en af Københavns store CO2-syndere og en CO2-reduktion netop her, vil have stor betydning for byens samlede CO2-regnskab og mål om at blive CO2-neutral senest i 2025.

Det skriver Berlingske.

Ressourcecentret ønsker at bygge et anlæg, der kan opsamle CO2 og planlægger at søge et milliard-tilskud igennem EUs innovationsfond. Hvis anlægget bliver en realitet, vil det være i stand til at fjerne 500.000 ton CO2 om året svarende til 95 procent af centrets totale CO2-udledninger.

Læs også: Aalborg Portlands direktør: Deponering af CO2 kan blive nødvendigt

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S) er begejstret for projektets potentiale. 

”Vi har i København sat os det ambitiøse mål at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. Hvis vi skal nå det, er vi nødt til at rykke nu for at nå det sidste stykke i mål. ARCs projekt med CO2-fangst har potentialet til at blive den teknologi, der får København i mål,” udtaler han.

- MTN

Europa-Parlamentets miljøudvalg bakker op om Kommissionens cirkulære handlingsplan og understreger i øvrigt egne høje cirkulære ambitioner.

Europa-Parlamentets udvalg for miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed har præsenteret et udkast til sine bemærkninger vedrørende den cirkulære handlingsplan, som Europa-Kommissionen præsenterede tilbage i marts måned.

I dette dokument understreger ordfører på sagen, hollandske Jan Huitema, først og fremmest, at introduktion af den cirkulære økonomi kan være med til at øge EU’s BNP med 0,5%, hvilket vil lede til skabelse af 700.000 jobs frem mod 2030 samtidig med at det vil kunne bane vejen mod at nå målene i Parisaftalen. Ordføreren opfordrer dermed også Kommissionen til at rette EU-investeringer mod opskalering af den cirkulære økonomi samt at anvende EU’s COVID-19 genopretningsplan til at etablere initiativer og infrastruktur, der er relateret til den cirkulære økonomi.

Produktpolitik og særlige produktgrupper er i fokus

I det netop præsenterede udkast har ordføreren bl.a. understreget sin opbakning til Kommissionens arbejde med bæredygtig produktpolitik i forbindelse med hvilken han opfordrer Kommissionen til at lade principper omkring affaldsforebyggelse og nedbringelse af ressourceforbrug være styrende. Han opfordrer især Kommissionen til at udvide eco-design direktivet til at omfatte andre produktgrupper end de energiforbrugende, samt at præsentere mål for både ressourceeffektivitet og miljøaftryk for hver enkelt produktkategori og bakker samtidig op om initiativet for et digitalt produktpas. Ordføreren hilser samtidig det planlagte initiativ for retten til at reparere velkomment såvel som de planlagte forbedringer i forhold til holdbarhed og reparation af produkter.

Ligesom Kommissionen har gjort det i sit udspil, udviser miljøudvalgets ordfører opbakning til at sætte fokus på en række udvalgte fraktioner: elektronik og ICT-udstyr, batterier og køretøjer, emballager og plast, tekstiler, byggeri samt fødevarer, vand og næringsstoffer. I den forbindelse påpeger ordføreren bl.a. vigtigheden af en harmonisering af infrastrukturen for genanvendelse af elektronisk affald, at alle emballager i 2030 bør være enten genbrugelige eller genanvendelige, at der introduceres en fælleseuropæisk EU-strategi for tekstiler, som kan fremme bæredygtighed i sektoren samt at cirklen for næringsstoffer i landbruget lukkes og at der sættes fokus på at anvende husdyrgødning frem for kunstgødning.

Forebyggelse og fokus på teknologiudvikling

Ordføreren opfordrer i sit udkast samtidig Kommissionen til at præsentere bindende mål for affaldsreduktion samt at præsentere konkrete mål, der skal sætte loft over tilladte mængder af restaffald. Ordføreren påpeger samtidig vigtigheden af, at Kommissionen præsenterer foranstaltninger, der kan gøre sekundære råvarer mere konkurrencedygtige, herunder eksempelvis beskatning eller producentansvarsordninger.

På regionalt niveau opfordrer ordføreren til at der etableres cirkulære hubs i alle EU-regioner, mens han på globalt niveau bakker op om den igangværende revision af transportforordningen med henblik på at standse eksport af affald uden for de europæiske grænser. I forbindelse med sidstnævnte opfordrer han til at der introduceres yderligere økonomiske incitamenter, der begrænser eksport af affald. Ordføreren bakker samtidig op om, at værdikæderne generelt skal forkortes med henblik på at gøre EU’s industrielle økosystem mere modstandsdygtigt og understreger i den forbindelse at forskning inden for kemisk genanvendelse, processer, teknologier og produkter skal boostes.

Endelig, med henblik på at understøtte udviklingen af nye teknologier, der skal øge genanvendelsen, påpeger ordføreren mere generelt et behov for at etablere obligatoriske minimumskriterier og mål for grønne offentlige indkøb såvel som at gennemse eksisterende lovgivning med henblik på at skabe ens markedsvilkår for cirkulære produktionsprocesser.

Næste skridt

Miljøkomiteens medlemmer har nu mulighed for at komme med kommentarer til udkastet, ligesom udvalget for industri, forskning og energi samt udvalget for det indre marked og forbrugerbeskyttelse også vil præsentere sine bemærkninger. Det samlede Parlament forventes at vedtage sit svar på Kommissionens udspil i begyndelsen af december i år.

Du kan finde hele miljøudvalgets udkast til bemærkninger her.

Specifikationer fra Dansk Standard skal være med til at sikre etik og gennemsigtighed i anvendelsen af kunstig intelligens i offentlig sagsbehandling og gøre det lettere for myndighederne at arbejde med teknologien.

Etiske dilemmaer og øget behov for ansvarlighed er blandt udfordringerne ved brug af kunstig intelligens i offentlig sagsbehandling. Men der er der hjælp at hente for offentlige myndigheder, der arbejder med kunstig intelligens som støtte til at træffe beslutninger i sagsbehandlingen. Dansk Standard har udgav i maj i år to danske specifikationer, der skal gøre teknologien tryg og sikker at anvende og være med til at skabe gennemsigtighed i de beslutninger, algoritmerne træffer.

"Før enhver anvendelse af et IT-værktøj bør der stilles en række spørgsmål til, hvorfor og hvordan det anvendes i en given situation. Det gælder i endnu højere grad kunstig intelligens anvendt i offentlig sagsbehandling for at sikre etisk og ansvarlig brug, fordi det involverer beslutninger om dig og mig. Og det er netop det, specifikationerne kan hjælpe med", siger Kim Skov Hilding, seniorkonsulent i Dansk Standard.

Etiske dilemmaer

Den stigende tilgængelighed af data om bl.a. borgere og tidligere trufne beslutninger, betyder, at der opstår nye muligheder for at anvende kunstig intelligens i den offentlige sagsbehandling, fx til lettere og hurtigere at træffe beslutninger i forbindelse med byggeansøgninger, beskæftigelsesindsats mv. Men det betyder samtidigt, at mange offentlige myndigheder kæmper med svære etiske overvejelser om anvendelsen af teknologien.

Dette er professor Thomas Hildebrandt, som har været skribent på den specifikation, der omhandler offentlig sagsbehandling, enig i:

"Kunstig intelligens kan være med til at forbedre den offentlige sagsbehandling. Men det er vigtigt, at man inddrager relevante interessenter i overvejelser om både forståelighed, kontrol, gevinster og risici i alle faser af udviklingen, fra idé til brug og vedligeholdelse, så vi kan bevare tilliden til den offentlige forvaltning", understreger Thomas Hildebrandt.

Og det skal de to gratis specifikationer for kunstig intelligens, der er et led i den nationale strategi for kunstig intelligens og udviklet af en lang række eksperter, bl.a. være med til at sikre.

Let tilgængelige checklister

"Specifikationerne skal ses som håndbøger med vejledning og checklister, der kan bruges, hvis du står overfor et AI-projekt. Kort fortalt skal de være med til at sikre, at du har gjort de rigtige overvejelser i de forskellige faser i projektet", siger Kim Skov Hilding, konsulent i Dansk Standard.

Der er således ikke tale om kravspecifikationer eller regulering, men et værktøj til at strukturere arbejdet og hjælp til, hvilke refleksioner det er vigtigt at gøre sig bl.a. i forhold til at skabe gennemsigtighed i, hvad algoritmerne laver, og dermed tillid til teknologien.

"Man kan sige, at specifikationen fungerer som en sparringspartner, der sikrer at du stiller dig selv de rigtige spørgsmål på de rigtige steder i processen", uddyber Kim Skov Hilding.

Kunstig intelligens kan tænkes anvendt til beslutningsstøtte i offentlig sagsbehandling på mange måder.

Fx undersøges i forskningsprojektet EcoKnow støttet af innovationsfonden, om AI kan anvendes i forhold til at give støtte til forståelse af kompleks lovgivning ved brug af tidligere afgørelser i sammenlignelige sager og derved reducere både fejlfortolkning og tidsforbruget i selve sagsbehandlingen. Eller i forhold til at give forudsigelser om ventetider i sagsbehandlingen, så både borger og sagsbehandler kan tage højde for dette i planlægningen af en indsats.

Målgruppen for specifikationen om anvendelse af kunstig intelligens i offentlig sagsbehandling er designere, udviklere, udbydere, indkøbere, tilsynsførere og brugere af kunstig intelligens til beslutningsstøtte i offentlig sagsbehandling, som ønsker eller er forpligtede til at evaluere systemets anvendelse.  En sekundær målgruppe er de interessenter, der er berørt af systemet, fx myndigheder og borgere generelt.

Om specifikationerne:

Specifikationerne indeholder anbefalinger, information og gode råd. Der er således ikke tale om krav, der skal overholdes, men checklister, der skal anvendes sammen med organisationens eksisterende retningslinjer for sikring af overholdelse af regler, herunder bl.a. persondata- og cybersikkerhed.

Specifikationerne er udarbejdet ved hjælp af input fra en lang række danske interessenter fra erhvervsliv, kommuner, styrelser, forskning mv. gennem workshops, interviews og skriftlige kommentarer. Desuden bygger de på en række principper og retningslinjer for etisk anvendelse af kunstig intelligens, blandt andet fra EU og OECD, som udbygger generelle retningslinjer for ansvarlig udvikling af IT-systemer.

Specifikationen for beslutningsstøttende anvendelse i offentlig sagsbehandling beskæftiger sig ikke eksplicit med gennemsigtighed i kunstig intelligens, men kan med fordel bruges sammen med specifikationen for gennemsigtighed, der specificerer anbefalinger til en fremgangsmåde til at opnå gennemsigtighed i systemer som anvendes til automatiske beslutninger eller beslutningsstøtte.

Professor Anders Kofoed har været skribent på Del 1: Gennemsigtighed og professor Thomas Hildebrandt har på Del 2: Beslutningsstøttende anvendelse i offentlig sagsbehandling.

Specifikationerne fås gratis her

Cyberangreb kan ramme alle, store som små, og kan have voldsomme konsekvenser for forretningen. Men det kan virke som en uoverskuelig opgave at få styr på cyber- og informationssikkerheden – især for mindre virksomheder. Standarden ISO/IEC 27001 er et nyttigt værktøj til at strukturere, prioritere og dokumentere arbejdet.

Informationssikkerhed og databeskyttelse bliver i takt med øget digitalisering et fortsat vigtigere indsatsområde for danske virksomheder. Mængden af data, som danske virksomheder genererer, håndterer og opbevarer, vokser med lynets hast. Ifølge eksperter stiger virksomhedernes datamængde med hele 61 % hvert år. Dermed bliver behovet for databeskyttelse også større, og i PWC’s ”CEO Survey 2019” svarer 85 % af de danske topledere, at deres største bekymring er cybertrusler.

”Virksomhederne forstår, at det er afgørende for deres forretning at have styr på cyber- og informationssikkerhed, og det fylder langt mere på direktionsgangen. I takt med at digitaliseringen øges, er de kriminelle nemlig fulgt med over i cyberspace, og det giver nye og andre risici end tidligere,” siger Anders Linde, chefkonsulent i Dansk Standard.

Ingen kan gøre alt - det handler om at gøre det klogeste
Netop standarder kan være et nyttigt værktøj for virksomheder til at strukturere og dokumentere deres arbejde med risikostyring, it-sikkerhed og databeskyttelse.
”Alle virksomheder – uanset størrelse – bør kortlægge, hvilke informationer de har, og hvordan de behandler dem. Men ingen kan ikke gøre alt, og derfor handler det om at gøre det klogeste,” siger Anders Linde, der anbefaler virksomheder at spørge sig selv: Hvad er vi sat i verden for at lave? Hvordan ser vores kerneprocesser ud, hvilke informationer er nødvendige for at lykkes, og hvad bekymrer os allermest?

”Det er vigtigt at gøre sig klart, om der er noget, der kan ramme virksomheden, som betyder, at informationer går tabt, bliver ukorrekte eller falder i hænderne på nogen, der ikke skal have adgang til dem.”

Standarder strukturerer og prioriterer indsatsen

Det er vidt forskelligt, hvilke data der er vitale for forretningen, og dermed hvilken risikostyring der er behov for. For virksomheder, der f.eks. sælger nøgleringe eller joggingtøj, er det måske kunder og leverandørers kontakt- og betalingsinformation, der er vigtigst at beskytte. Mens virksomheder, der sælger avanceret sikkerhedsudstyr eller intelligent beklædning, som kan gå på nettet, må have endnu større fokus på produktsikkerhed, f.eks. at de indsamlede data er korrekte og ikke er tilgængelige for uvedkommende.

”Det er især standarden ISO 27001 om cyber- og informationssikkerhed, der kan hjælpe virksomheder med at strukturere og dokumentere deres indsats. Hele den offentlige sektor er underlagt denne standard, men den er relevant for både små og store, offentlige og private organisationer. Og man behøver ikke lade sig certificere, men kan nøjes med at følge principperne i standarden og bruge den som værktøj til bedre at beskytte sine data og prioritere sin indsats,” forklarer Anders Linde.

It-sikkerhedsledelse er en vedvarende indsats

En af de virksomheder, der har stor erfaring i at arbejde med ISO 27001 og andre standarder, er Cobham SATCOM, der leverer og supporterer satellit- og radiokommunikationsudstyr til fly, skibe, rumfart og forsvaret.

”Man skal huske, at standarder er en målestok og ikke en handlingsplan. Det nytter ikke at gennemgå standarden, skrive en flot manual og smide den i en skuffe. It-sikkerhedsledelse er et vedvarende arbejde, som bør implementeres som en naturlig del af den generelle ledelse,” siger Jens Jakob Andersen, Global SHE Lead & cybersecurity SME.

Hvordan kommer du videre mod ISO 45001?

Download whitepaper om overgangen til ISO 45001 og bliv tilmeldt vores nyhedsbrev, som holder dig opdateret om nyheder inden for arbejdsmiljøledelse.

Ja tak, jeg vil gerne hente whitepaper om ISO 45001...

Brænder du for bæredygtighed og vil du prøve kræfter med opgaver relateret til virksomheders arbejde med samfundsansvar? Så læs videre her.

Jobbet
EY søger netop nu to ambitiøse og engagerede studentermedarbejdere med kompetencer inden for sustainability. Du bliver en del af Climate Change and Sustainability Services (CCaSS), som leverer forskellige typer af specialiserede sustainability-services til både danske og globale virksomheder inden for alle brancher. Som studentermedarbejder vil du blive udfordret fra dag ét, og du vil i løbet af kort tid få indsigt i, hvad det vil sige at være konsulent hos os. Du bliver en naturlig del af dagligdagen og får mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt. Hertil vil du få en masse søde kolleger, som du kan sparre med og lære fra. Arbejdsstedet er EY’s kontor ved Flintholm Station.

Dine ansvarsområder
Blandt dine væsentligste arbejdsopgaver vil være compliance tjek af virksomheders sustainability-rapportering, men du vil også få mulighed for at udarbejde redegørelser for samfundsansvar, præsentationsmateriale, væsentligheds- og risikovurderinger samt lave kommunikationsrelaterede opgaver.

Dine vigtigste kvalifikationer

Ideelt set forestiller vi os også

Det vi søger
Vi søger en der brænder for sustainability, er engageret og grundig, da opgaverne stiller store krav til dine evner til at holde flere bolde i luften, og samtidig er det afgørende, at du brænder for sustainability. Du er udadvendt og har et stort drive og gåpåmod.

At arbejde hos EY
Vi er højt kvalificerede inden for vores respektive områder og har en høj faglig standard. Tonen er uformel og vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et miljø, hvor der både er fokus på høj kvalitet og på fællesskab, og hvor faglig udvikling er i centrum.

Hvis du finder jobbet interessant og besidder de ovennævnte kvalifikationer så kontakt os allerede i dag.

Make you mark.
Ansøg nu

Har du det, vi leder efter og har du lyst til at blive vores nye kollega, vil vi gerne høre fra dig. For at komme i betragtning til stillingen, skal du sende os dit CV og en kopi af dit seneste karakterudskrift. Udvalgte kandidater vil, før en eventuel personlig samtale, få tilsendt tre spørgsmål, der giver mulighed for at uddybe motivationen for at søge stillingen, som besvares på video og skrift. Derudover tilsendes en kognitiv test.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Engelbrechtsen på e-mail: mette.engelbrechtsen@dk.ey.com.

Ansøgningsfristen er den 28. oktober 2020 med ansættelse hurtigst muligt og senest den 1. januar 2021.

Stillingen er som udgangspunkt tidsbegrænset til 1. juli 2021, men kan forlænges efter behov.

Tags: EY

Sider

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere