Etableringen af et solidt system for ansvarlige indkøb i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har krævet hensyn til de særlige vilkår, man arbejder under her: De er en del af staten, og de har leverandører, andre nok ville have valgt fra på forhånd.

Bliv medlem og vær en del af fremtidens forretning – prøv 30 dage gratis

Opret medlemskab

Shippingsektorens målsætninger om en reduktion af de samlede CO2-udledninger har lange udsigter, hvis tallene fortsætter med at udvikle sig som de gør nu. Det afslører den seneste drivhusgas-rapport fra den internationale søfartsorganisation, IMO.

Det går ikke så godt for shippingsektoren og deres udledning af drivhusgasser. Det kan IMO’s fjerde studie af shippings klimapåvirking konkludere. Fra 2012 til 2018 er udledningen af CO2 fra skibsfarten nemlig steget med 9,6 procent. Det skriver Søfart.dk.

I samme periode er sektorens andel af verden samlede udledning af drivhusgasser steget fra 2,76 procent til 2,89 procent.

På den anden side er CO2-udledningerne pr transporteret enhed - effektivitetstallet - forbedret. I 2018 var dette tal således 30 procent lavere i gennesnit end i 2008, som er IMO's CO2-målsætnings baselineår, men mere end halvdelen af denne forbedring er opnået inden 2012. Forbedringerne i effektivitet har siden 2015 ligget på omkring 1-2 procent om året fordelt på hele sektoren. 

”Vi ser stigende udledninger men også faldende udledninger pr transporteret enhed. Rapporten cementerer dermed, at øget effektivitet ikke er nok, der skal nye CO2-neutrale brændstoffer til, og den udvikling skal accelereres markant igennem 2020’erne", skriver John Kornerup Bang, som efter sin exit fra A.P. Møller-Mærsk nu fungerer som uafhængig klimaekspert, i en e-mail til CSR.dk 

Læs også: Analyse: Shippingsektorens CO2-mål vil koste op mod 10 billioner kroner

På baggrund af de seneste indblik forventer IMO, at shippingbranchens udledning i 2050 vil ligge på mellem 90 og 130 procent af udledningen i 2008. Dette afhænger dog af udviklingen i forskellige økonomiske og energimæssige faktorer.

Det er endnu uvist, hvor stor en rolle coronakrisen kommer til at spille i forhold til sektorens udledning. Rapporten oplyser, at det højst sandsynligt vil føre til et lavere niveau i 2020 og 2021 – dog ikke noget, der kommer til at kunne mærkes langsigtet.

- HCL

FMI’s opgave er ikke at have en idealistisk tilgang til CSR eller at udbrede menneskerettighederne i forbindelse med vores anskaffelser af materiel. Men vi skal respektere dem og beskytte dem – og vi er meget bevidste om vores skærpede ansvar i vores arbejde med CSR.

Anne-Sophie Stokbro

CSR-modellens elementer

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses CSR-model består af fire grundelementer, som inden længe vil være at finde på FMI’s hjemmeside, sammen med yderligere information til leverandører og andre særligt interesserede.

  • CSR-politikken – som beskriver FMI’s tilgang til CSR
  • CSR-bilaget – som er et kontraktbilag, der definerer FMI’s CSR-krav og forventninger til leverandøren.
  • CSR-underbilaget – som hører til CSR-bilaget og som beskriver kravene i opfølgningsregimerne med både self-assessments, audits og dialog. Det har leverandøren forpligtet sig til at deltage i som en del af kontrakten.
  • CSR-egen-erklæringen – som tilkendegiver de minimumskrav en tilbudsgiver til FMI skal kunne erklære sig i stand til at overholde, inden de afsender deres tilbud. Kan de ikke det, vil de blive diskvalificerede på denne baggrund alene. Kravene bygger i vid udstrækning på OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber og FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.

CSR-modellen er baseret på fuldt kædeansvar og forpligter dermed leverandører i forhold til sine underleverandører.

Vigtigheden af optimal anvendelse af tilgængelige kvadratmeter (Space Management) og godt indeklima bliver endnu større. Især på arbejdspladser, hvor det har en stor indflydelse på produktivitet og trivsel.

Fordelene ved optimal Space Management er bl.a. et godt indeklima og produktivitet. Mange virksomheder har allerede bygningsautomatik og sensorer, som er med til at sikre et godt indeklima – men der er stadig plads til forbedring.

For at få mest mulig værdi af Space Management skal adskillige sensorer være integreret i systemet til bygningsautomatik. En tilstedeværelsessensor skal fx integreres med ventilation, så man ud fra antal mennesker i et rum samt deres placering, kan ventilere dér, hvor det er nødvendigt.

Her får du et konkret eksempel
En typisk virksomhed har åbent mellem kl. 07 – 18. I denne periode er der 100% belastning på alt ventilation, lys mm. Hvis man kigger lidt nærmere på det, så er der måske kun brug for fuld belastning i 5 timer, da mange har kundemøder, arbejder hjemmefra mm.

I det interval, hvor måske kun halvdelen af medarbejderne er på arbejdspladsen, kører lys og ventilation stadig på fuld blus. Det er spild af energi.

Et andet eksempel er mødelokaler. Bygningsautomatikken er sat op til at ventilere for det antal mennesker, mødelokalet er bygget til. Når blot 2-3 mennesker vælger et lokale beregnet til 6 mennesker, eller en medarbejder vælger at benytte et mødelokale som telefonboks, overventileres lokalet.

Du er ideelt nødt til at have et system, som kombinerer anvendelsesgraden af bygningen med lysstyring, ventilation mm. for optimal Space Management.

Værdiansæt dit indeklima
Ved at sammenkoble informationer om tilstedeværelse, temperatur samt CO2-niveau og integrere systemer til varme, ventilation, air condition og køling bliver arbejdspladsen smartere. Vi skal ikke ventilere på fuld blus, når kun 2/3 er på arbejde.

På slutbruger-niveau vil dette føre til bedre trivsel, helbred, søvn mm. Og det kan faktisk kvantificeres økonomisk.

Helt praktisk foreslår Johnny Hansen fra Schneider Electric, at din virksomhed skal værdiansætte et godt indeklima. Når vi kender til alle fordelene ved et godt indeklima og for hvem, det giver værdi, er han overbevist om, at flere virksomheder og institutioner vil prioritere det.

Det kræver, at ledelsen og samarbejdsudvalg bliver enige om, hvad et godt indeklima er. En god strategi giver tilfredse medarbejdere – både i forhold til merproduktion og tryghed.

Til dette formål har Teknologisk Institut og DTU Byg udviklet et beregningsværktøj, som giver et overblik over hvilke umiddelbare økonomiske fordele, et godt indeklima kan have for din virksomhed.

Download beregningsværktøjet her.

Kvinder, der befinder sig i arbejdsmarkedets ’svage’ grupper, oplever i højere grad end andre at føle sig presset til sex. Det viser TrygFondens årlige tryghedsmåling.

Mænd, der presser kvinder til sex, findes i alle dele af arbejdsmarkedet. Dog er den mest udsatte gruppe for dette er kvinder, der har svag tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det kan TrygFondens årlige tryghedsmåling vise. Det skriver Information.

Kvinder, der har svag tilknytning til arbejdsmarkedet, omfatter lærlinge, elever, kontanthjælpsmodtagere, kvinder på sygedagpenge, i ressourceforløb og i jobafklaring.

Læs også: Rapport: Køn er essentielt i bekæmpelsen af klimaforandringer og sikkerhedskriser

Samlet set har 7,8 procent af kvinderne i undersøgelsen svaret ja til, om ”en overordnet eller magtfuld person har prøvet at presse dig til sex” en eller flere gange.

Herunder er svarer 5,3 procent af de kvinder, der ikke betragtes som løstansatte, svaret ja til spørgsmålet. Dette tal er på 12,5 procent for kvinder i de svage grupper, og det ligger på over 20 procent for lærlinge.

Fænomenet er heller ikke fremmed hos fagforeningen 3F, der dækker bl.a. håndværksfagene og restaurationsbranchen.

Læs også: H&M Foundation vil støtte kvindelige tekstilarbejdere i Bangladesh

”Det er klart vores kvindelige tjenerelever, der er mest udsatte for det. Det er de svageste på arbejdsmarkedet, og dem med løs tilknytning til arbejdspladsen finder sig i mere, fordi de har behov for at få de timer, der bliver tilbudt”, siger Bo Christensen, forhandlingssekretær for hotel og administration i 3F, til Information.

Mille Mortensen, der forsker i krænkelser på arbejdspladsen, mener ikke, at dette problem kan løses af politikkerne eller kurser. Det kræver en kulturændring.

- HCL

EU’s kommende femårige arbejdsplan for ecodesign og energimærkning vil føre til mere bæredygtige produkter for forbrugere og erhvervslivet med et større fokus på cirkulær økonomi og it-løsninger. Viegand Maagøe er med til at udarbejde det faglige grundlag.

Der findes allerede energikrav og energimærker til vaskemaskiner, elmotorer og lyskilder mv., som sikrer forbrugere og erhvervsliv lavt energiforbrug og lav miljøbelastning ved køb af nye produkter. Men hvad med klima- og miljøpåvirkningen fra produktionen af produkterne? Og hvad sker der, når de en dag smides ud?

Det er nogle af de spørgsmål, EU-Kommissionen sætter større fokus på i den næste runde af ecodesignkrav og energimærkning fra 2020-24. Ambitionen er at fremme cirkulær økonomi, så produkter designes ud fra et større hensyn til miljø, klima, livscyklus og holdbarhed.

Et andet stort fokus er it – vi får mere og mere it hjemme, på kontoret og i datacentret, som konstant bruger strøm. Andet it som bærbare computere og tablets er efterhånden så energieffektive, at det er produktionen, som udgør den største miljøbelastning.

Viegand Maagøe udarbejder det faglige grundlag for EU-Kommissionen med bistand fra VHK og Oeko-Institut.

Hvilke produkter – og hvilke krav?
Viegand Maagøe og partnerne har ydet faglig bistand om energimærkning og ecodesign for EU-Kommissionen i mange år og er derfor godt klædt på til opgaven. De nye tekniske undersøgelser kan dække alle energiforbrugende produkter som hvidevarer, udstyr til industrien, it og elektronik, men også produkter, der har betydning for energiforbruget som vinduer og isoleringsmaterialer, og tværgående krav for mange produkter som standbykravene.

På baggrund af undersøgelserne vil Viegand Maagøe komme med anbefalinger til EU-Kommissionen om, hvilke produkter der skal med i den næste femårige arbejdsplan. Når Kommissionen har en færdig arbejdsplan, vil den gennemføre lovforberedende tekniske studier og i samarbejde med medlemsstaterne og interessenter forberede lovkrav, som medlemsstaterne skal stemme om.

Ind med LED og ud med standbyforbrug
De kommende krav bygger på et mangeårigt arbejde med energimærker og ecodesign i EU. Ecodesign blev introduceret i 2005 og har været en stor succes, der bl.a. har ført til en reduktion af strømforbruget til standby i tv på 95 %, så standby ikke længere udgør et problem.

Ecodesignkrav fremmer også teknologisk udvikling. For eksempel har krav til lyspærers energiforbrug betydet en kæmpe udvikling af LED-pærer, så vi nu kan få højkvalitetslys og samtidig spare 80 % energi sammenlignet med de gamle glødepærer.

The Danish startup company True Gum has become the first chewing gum in the world to be certified palm oil-free. The certification follows in the wake of Danish entrepreneurs’ efforts to produce the world’s most environmentally friendly chewing gum.

In a time when there is a great deal of attention to minimise climate impact, the Danish startup company True Gum has become the first chewing gum in the world to be 100% certified free from the use of palm oil. Palm oil is especially prevalent in the food industry and therefore found in many daily groceries such as pizza, chocolate and sweets to deodorants and toothpaste – and also in chewing gum.

The biggest environmental problem with palm oil is the massive clearing of rainforest that occurs every time new plantings are established. And unfortunately, this often happens – more than 2 square miles of forest are cleared every hour to make space for palm oil plantations. When rainforest is burned to make space for palm oil plantations, CO2 is emitted into the atmosphere and biodiversity is destroyed, as well as endangered animal species pressed against extinction.

Danish pioneers will renew the gum

Danish company True Gum, which has already developed a plastic-free chewing gum, is therefore now also joining the fight against the use of palm oil. Palm oil is often used as an ingredient in a wide range of additives and is therefore also included in the production of a lot of chewing gum. The entrepreneurial company has from day one fought hard to rethink how a chewing gum can be made.

The recent certification underlines the climate-friendly ambitions of Danish chewing gum entrepreneurs – something that seems to have gained momentum in both Danish and foreign consumers. True Gum launched their first pack of chewing gum in April 2018 and is now sold in more than 14 different European countries.

At GlobeScan and BSR, we spend our time working with some of the largest businesses in the world. We wanted to understand both the immediate effect on sustainability efforts and what long-term implications to anticipate due to the pandemic.

With the spread of COVID-19 creating a crisis that is unprecedented in living memory, there is not an element of our lives that has remained unaffected. And this is especially true for business. 

At GlobeScan and BSR, we spend our time working with some of the largest businesses in the world. We wanted to understand both the immediate effect on the sustainability efforts of the companies we work with and also to begin to understand what long-term implications they are anticipating as a result of the pandemic. 

To that end, we surveyed 102 companies across our global networks. 

In the short term, sustainability teams have been involved in the response to COVID-19 in a myriad of different ways. When we asked what was the most important role that the sustainability function has played so far, respondents highlighted community engagement (19 percent), providing advice and support to the business (14 percent), stakeholder engagement (13 percent), health and safety activities (10 percent), and philanthropy (10 percent). 

The survey results show that one of the biggest longer-term outcomes of the COVID-19 pandemic may be a marked increase in the importance of corporate sustainability. Four in ten respondents (40 percent) say that the crisis will increase both the relevance and expectations for sustainable business. Moreover, over a third (36 percent) say that the agenda for sustainable business will change as existing priorities increase in prominence and new issues arise. 

Resilience is having its moment, as more leaders recognize the strategic value of sustainable business models which improve their company’s ability to anticipate and prepare for fast-moving, unexpected shocks. It will be worth watching the extent to which business leaders continue to see sustainability as a primary source of strategic advantage and as a driver for rebuilding the global economy. 

When asked which elements of their company’s sustainability strategy would be most affected, over four in ten highlighted supply chains (44 percent), with others mentioning inclusive growth (31 percent), climate action (29 percent), and philanthropy (28 percent). 

It is worth noting the reported impact on inclusive economic growth. In our 2019 annual State of Sustainable Business Survey, this area of the sustainability agenda has traditionally been a lower priority, behind climate, human rights, and workers’ rights. It will be interesting to see whether inclusive economic growth becomes a more important corporate priority given the monumental business and socioeconomic impact of the COVID-19 crisis. 

Given the significant impacts of the COVID-19 crisis, it is perhaps not surprising that almost half of respondents (47 percent) are anticipating budget cuts for their sustainability efforts within the next 12 months. By comparison, at the onset of the Great Recession in 2008, we asked a question to a similar cohort of businesses and just under a third (31 percent) said that they were expecting a budget cut. It will bear watching whether this downward pressure will be alleviated by the countervailing recognition of the increased relevance of sustainability to business longevity and success mentioned above. 

While many sustainability teams may be more challenged when it comes to resources, it comes at a time of great urgency for many of the sustainability issues that companies are facing. The crisis and its impacts will continue to create demands on companies to build more resilient businesses while also addressing systemic challenges facing society, including racial and income inequality, the transition to a net-zero greenhouse gas economy, the rise of automation and artificial intelligence (AI), human rights, and overall health and well-being.   

It is already becoming clear that going “back to normal” is neither likely nor desirable. The challenge for us continues to be meeting the moment while building for the future, and the work of sustainability teams remains essential. Sustainable business can be a catalyst for the change that is needed, and sustainability professionals will need to rise to the leadership challenge that is before them. We have seen it happen before. We hope it happens again. 

Originally posted here: https://www.bsr.org/en/our-insights/blog-view/covid-19-and-the-increased-relevance-of-corporate-sustainability

Sider

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere