Sustainable Brands har udviklet et såkaldt Transformation Roadmap, der skal føre virksomheder fra basal compliance til gennemført bæredygtighed. CSR.dk har mødt en af hovedmændene bag roadmappen, Dimitar Vlahov, for at høre om værktøjets muligheder.

Bliv medlem og vær en del af fremtidens forretning – prøv 30 dage gratis

Opret medlemskab

En ny struktur for arbejsmiljøkontrollen skal ifølge 3F, FOA og Dansk Metal have skylden for, at Arbejdstilsynet har været mindre aktive de seneste år. Arbejdstilsynet forklarer faldet med højere produktivitet og nye metoder.

Arbejdstilsynet har i 2018 uddelt 27 procent færre påbud, forbud og på anden måde reageret i forhold til virksomhedernes arbejdsmiljø, hvis man sammenligner med 2014. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Læs også: Minister utilfreds med dansk CO2-udvikling

Derudover svinger aktiviteten mistænkeligt meget kommunerne imellem. I Morsø kommune er der kommet 65 procent færre reaktioner, i Norddjurs 64 procent færre og i Silkeborg 60 procent færre. Det viser Arbejdstilsynets egen opgørelse. Til gengæld har kommuner som Rødovre og Herlev fået op mod 30 procent flere besøg end i 2014. 

”Alle skal have et sikkert og sundt arbejdsmiljø i Danmark. Det gælder uanset hvor i landet, man bor. Det er simpelthen ikke rimeligt, hvis Arbejdstilsynet nedprioriterer besøg i nogle områder. Det fører til skævvridning og ulighed, og det er ikke i orden. Det skal være lige så sikkert at gå på arbejde i Morsø Kommune som i Rødovre Kommune”, siger hovedkasserer i 3F, Ulla Sørensen, til vafo.dk.

Det kan, som tallene er præsenteret her, se ud til, at det ikke er tilfældet. 

Mere effektive eller sorte huller?
Tilsynsdirektør Karsten Bach Christensen fra Arbejdstilsynet siger til Vejle Amts Folkeblad, at han ikke mener, at tilsynet er blevet ringere på virksomheder i de områder hvor antallet af reaktioner er faldet markant. Forklaringen skal ifølge ham nærmere findes i, at produktiviteten er steget hos de tilsynsførende med en ny organisering af arbejdet. 

"Siden 2014 har vores metode ændret sig i flere omgange. Vi har fået andre tilsynstyper - det risikobaserede tilsyn afløste screeningerne - og siden har vi justeret udtagemodellen for det risikobaserede tilsyn. Vi har også fået udvidet risikobaseret tilsyn og helhedsorienteret bygge- og anlægstilsyn, hvor man er opsøgende i enkelte brancher," forklarer Karsten Bach Christensen til vafo.dk. 

Den køber Søren Kristensen, som er tidligere fællestillidspræsentant i Arbejdstilsynet og nu tilsynsførende i et af tilsynets områder. 

"Det er flot at konkludere, at arbejdsmiljøet på Mors er blevet bedre de seneste tre år ud fra tallene. Hvis det er rigtigt, så skal vi finde ud af, hvordan de har knækket koden, for det kæmper vi med alle de andre steder," siger han. 

Ny struktur med dårligere vilkår
Fagforbundet 3F er dog noget skeptiske over for den foklaring - og udviklingen i det hele taget. De mener forklaringen skal findes i, at de tilsynsførende tidligere havde base i 35 udkørselssteder og centre landet over og medarbejdere kunne begynde arbejdsdagen fra eget hjem, mens de i dag begynder arbejdsdagen på otte adresser, hvortil medarbejderne for egen regning skal køre hen, hente en tjenestebil og så køre tilbage til deres tilsynsområde. 

Og Søren Krisetensen har nogle eksempler, som peger i samme retning. F.eks. Morsø - som ligger på Mors - og har fået 65 procent færre reaktioner, og hvor man i dag ikke har tilsynsførende boende i nærheden.

"Den ene af de to mand på Mors flyttede til udkørselsstedet i Karup for at minimere sine udgifter, den anden gik på pension. Nu har man ingen på Mors - og det er bare ét sted i landet," siger Søren Kristensen.

Samtidig beskriver FOAs forbundssekretær og arbejdsmiljøansvarlig, Jens Nielsen, at deres medlemmer oplever, at det er endog meget svært at få Arbejdstilsynet til at komme ud.

"Hvis de ringer 100 gange, kommer de ud 30, og det er ikke godt nok," siger han.

Fagforbundene peger også på andre forklaringer på faldet i påbud, forbud og andre reaktioner, f.eks. at der i en årrække er blevet sparet på området, og at mange erfarne medarbejdere har forladt tilsynet på den konto.

Læs også: Ny vejledning skal forebygge mobning og sexchikane på arbejdspladsen

I 2019 vedtog Folketinget at tilføre Arbejdstilsynet 460 millioner kroner frem til 2022. 

- SDN

Erhvervslivet efterlyser klare visioner og mere viden om, hvordan virksomheder kan arbejde med og støtte op om FN’s 17 verdensmål. Det kan særligt hjælpe de mindre og mellemstore virksomheder, viser en ny måling fra PwC.

Der mangler kendskab til verdensmålene i dansk erhvervsliv, og der er derfor efterspørgsel efter klare visioner fra politikerne.

Det skriver PwC på baggrund af deres nye måling ’Verdensmålene i erhvervslivet’, hvor knap 400 danske erhvervsledere i perioden 26. maj til 13. juni er blevet spurgt til deres kendskab til FN's verdensmål, hvilke mål de arbejder med og deres vurdering af, hvad politikerne kan gøre for at gøre det nemmere at arbejde med målene. 

Læs også: Arbejdsmarkedets parter gik i dialog om Verdensmål otte

Her svarer 31 procent af erhvervslederne, at de har et lavt eller slet ingen kendskab til verdensmålene. Blandt de mindre virksomheder er det hele 40 procent, der svarer dette. Desuden svarer 19 procent af erhvervslederne fra de store virksomheder, at de slet ikke arbejder med et eller flere af verdensmålene, mens tallet er 30 procent blandt de mindre og mellemstore.

“Der er en stor andel, særligt blandt de mindre og mellemstore virksomheder, der slet ikke arbejder med målene. Det er ærgerligt, da de dermed ikke alene går glip af muligheden for at gøre noget godt for samfundet, men også af en potentiel økonomisk gevinst”, siger Jesper Wiinholt, partner i PwC.

Han henviser til, at 45 procent af dem, der allerede arbejder med verdensmålene, svarer, at det er en økonomisk gevinst for deres forretning.

“Det er langt fra ren filantropi for virksomhederne at arbejde med verdensmålene, så det betaler sig at få flere virksomheder til at støtte op”, siger Jesper Wiinholt og fortsætter:

”De fleste erhvervsledere peger dog på, at de arbejder med verdensmålene, da de ønsker at tage et fælles ansvar, ligesom mange peger på, at der er en forventning herom fra eksterne interessenter".

Politikerne må på banen
Målingen peger også på, at der ifølge erhvervslederne kan gøres en del fra politisk side for at lette dansk erhvervslivs arbejde med de 17 verdensmål.

“Undersøgelsen viser, at blandt de erhvervsledere, der ikke arbejder med målene, svarer hver femte, at det skyldes manglende viden om, hvordan de skal komme i gang”, siger Jesper Wiinholt og fortsætter:

”Det viser, at der er et klart potentiale i forhold til at få flere med ved at sætte FN’s verdensmål på skoleskemaet, udstikke klare visioner og i højere grad dele de gode erfaringer - herunder ikke mindst sikre, at virksomhederne kender de sites, der allerede findes med gode eksempler”.

Blandt de verdensmål, der bliver arbejder med i særligt de store virksomheder, udgør ansvarligt forbrug og produktion, klimaindsatsen og bæredygtig energi ifølge målingen top tre.

“Det er naturligt, at de store virksomheder går foran, måske særligt på klimaagendaen, og verdensmålene indeholder generelt nogle komplekse problemstillinger, som virksomhederne skal forsøge at omsætte til konkrete forretningsidéer”, siger Jesper Wiinholt og fortsætter:

Læs også: Vil du udvikle din virksomhed med verdensmål?

”Rigtigt grebet an, kan udfordringerne dog fungere som løftestang for innovation og forretningsudvikling til gavn for både samfundet og virksomhedens bundlinje”.

- JMA

Verdensmål i Værdikæden er et projekt, som skal finde nye løsninger på den danske restaurationsbranches største bæredygtighedsudfordringer. Målet er at styrke konkurrenceevnen for de danske virksomheder, som leverer løsningerne, og hæve bæredygtighedsambitionerne hos både restauranter og leverandører.

Der er stigende efterspørgsel på bæredygtige restaurantoplevelser fra den danske befolkning, og flere restauratører ønsker at tage et større samfundsansvar. Det kræver nye løsninger på branchens største bæredygtighedsudfordringer.

Sammen med Global Compact Network Denmark og Danmarks Restauranter og Cafeer har Industriens Fond derfor igangsat projektet ”Verdensmål i Værdikæden”.  Det nye initiativ vil med afsæt i FN’s 17 verdensmål koble industri og restauratører sammen for at løfte niveauet for den bæredygtige restaurant i Danmark. Og dermed også for den bæredygtige leverandør. Projektet skal derfor identificere, teste og markedsmodne nye løsninger, som kan udbredes på tværs af branchen og øge vækstpotentialet i de virksomheder, som udvikler løsningerne. Derfor munder projektet blandt andet ud i et løsningsgalleri, som kan fremvise de nye og gennemtestede danske løsninger.

Nyt restaurantfællesskab fører an
Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC) er tilknyttet projektet sammen med Restauranternes Garantiordning – bedre kendt som REGA – der er et fællesskab af restauratører, som ønsker at styrke arbejdet med samfundsansvar og bæredygtighed. I projektet kommer restauratørerne til at indgå i ”verdensmålspartnerskaber” baseret på de udfordringer i værdikæden, som vurderes til at have størst forbedringspotentiale. Det kan være områder som spild, emballage eller energiforbrug. Restauranterne skal således sammen med deres leverandører fungere som en slags testlaboratorier for de løsninger, som skal gøre dem mere bæredygtige.

Procesværktøj som hjælp til andre brancher
Selvom projektet Verdensmål i Værdikæden drejer sig om restaurationsbranchen skal projektstrukturen og -processerne også kunne genanvendes i lignende projekter med andre brancher som omdrejningspunkt. Derfor vil der, i regi af projektet, blive udviklet open-source processer og værktøjer til at facilitere en tættere dialog mellem udbud og efterspørgsel indenfor andre brancher, som for eksempel tekstilbranchen og byggeriet.

Værdikæde-tilgang og “disruptiv innovation”
De udfordringer, som verdensmålene omhandler, skal løses i fællesskab – ligesom mål 17 om partnerskaber opfordrer til.
Verdensmål i Værdikæden er derfor et projekt, hvor aktører fra forskellige steder i restaurationsbranchens værdikæde samles for i fællesskab at løse de udfordringer, som præger hele branchen. Det er med andre ord ikke et projekt for enkelte virksomheder kører deres eget innovationsforløb, men hvor man samles om fælles udfordringer for at se på hvordan man kan løse dem i fællesskab.

Projektet har som ambition både at løfte både bunden og toppen – dvs. både fremme såkaldt inkrementel udvikling og tænke helt nyt og innovativt.


Projektet er inspireret af Project Breakthroughs mindset om, at der er brug for helt nye løsninger for at vi kan nå i mål med de 17 Verdensmål. Konsulentbureaet Volans er derfor partner i projektet til at sætte innovationsambitionen højt.

Du kan læse mere om Project Breakthrough projektet her og her.

Fakta om projektet

Musikhusets brasserie, MAESTRO samt café Johan r. har gennem de sidste 3 år sorteret madaffald i samarbejde med Daka ReFood.

Musikhusets brasserie, MAESTRO samt café Johan r. har i løbet af årene øget deres fokus på at minimere madspildet, og har igangsat mange andre bæredygtige initiativer, fordi de oplever en øget efterspørgsel efter det. Nu udvider de samarbejdet med Daka ReFood på deres 3 andre lokationer.
Café Johan r. og Maestro Brasserie & Cocktails er forpagtet af Turbinehallerne i Aarhus, som også ejer restauranterne Neem Deli og Malt, der kom til i 2017. Turbinehallen er en gammel kending på 13. år i Aarhus, men som ikke har haft fokus på den bæredygtige udvikling, indtil nu.
Vi har sat Sanne Remmer Madsbjerg, administrationschef og Kim Hansen, driftschef, begge ansat i Turbinehallen, i stævne i Musikhusets café for at finde ud af, hvorfor de først nu har valgt at øge deres bæredygtige indsats til deres 3 andre lokationer.

”I og med vi forpagter Musikhusets café og brasserie, og dermed er underlagt Aarhus kommune, har det været naturligt for os at have fokus på madspild og sortering af madaffald. Det har ligget i tråd med det bæredygtige fokus i kommunen, fortæller Kim Hansen og fortsætter. ”Men i og med at det hovedsageligt er store konferencer og events, vi laver her, har vi også oplevet en kundegruppe, der har stillet helt andre krav, end vores a la carte gæster. Konferencekunderne efterspørger bæredygtige alternativer og muligheden for at tage et ansvar overfor deres gæster. På den måde oplever vi, at bæredygtighed faktisk er blevet et aktuelt konkurrenceparameter”.
En af de mest markante indsatser Kim Hansen har indført som driftschef, er udvikling af koncepter, der er 100% tilpasset efter hvilke arrangement og gæster. De store bugnende buffeter er væk, og erstattet med afstemte menuer. Er der selskaber på 100 personer, eller delemad til 2, har køkkenet styr på, hvordan de rammer deres gæsters behov for mængder af mad, så de går ud ad døren tilfredse og glade, men med så få rester på tallerkenen som muligt. Den differentierede tilgang har betydet, at mængderne af madspild er reduceret kraftigt. Dog fortæller Kim, at det har været og stadig er, helt nødvendigt, konstant at vedligeholde dette fokus, af den simple grund, at der ikke er råd til at smide mad ud.

En anden og helt afgørende faktor for at udvide indsatsen, er kampen om de unge dygtige kokke og tjeneres arbejdskraft. Sanne Remmer Madsbjerg fortæller, at hele det bæredygtige mindset er vigtig at arbejde med i virksomhed for, at kunne matche de unges krav til arbejdspladsen. ”Vi har en helt ny slags generation på arbejdsmarkedet og de er langt mere miljøbevidste, end hvad vi var for 20 år siden. Derfor er det også vigtigt for os, at vi har en strategi for, hvordan vi arbejder madspild, og genanvendelse og bæredygtighed. Samtidig handler det ikke kun om, at vi imødekommer de unges krav, men også at vi er med til at skabe en miljøbevidst og bæredygtig kultur blandt medarbejderne - det ansvar, skal vi tage”, fortæller hun.

Hvorfor er I ikke gået i gang på Turbinehallerne før nu? ”Det har ikke lige været en førsteprioritet at sortere organisk affald, derfor har vi nok ventet. Men ligesom i Musikhuset oplever vi, at Turbinehallens kunder også begynder at efterspørge, at vi tager et ansvar, og vi kan se, at det betyder noget for vores image”, siger Kim. ”Vi har f.eks. fået et langt bedre baggårdsmiljø efter, vi er begyndt at sortere det organiske affald til Daka ReFood. Nu lugter de store containere ikke mere, fordi vi kan køre beholderne med madaffald i flaskekølerummet. Det betyder rigtig meget for vores medarbejdere, der hver dag går i baggården med skrald og nu hænger der ikke en dunst omkring os”.

Der er ingen tvivl om at Turbinehallernes spisesteder har indset, at hvis de skal være med på beatet overfor den nye generation og være konkurrencedygtige, skal de sætte bæredygtighed på agendaen. For Kim og Sanne handler det dog også om at have god samvittighed og gøre en indsats for miljøet. 
Restaurant Malt og Neem Deli, samt Turbinehallen er lige blevet REFOOD Mærke certificeret og diplomer og klistermærker hænger allerede i indgang til spisestederne. Vi er glade for at Turbinehallen og Co er kommet med i foreningen og bruger os som platform til at få et vigtigt budskab over rampen.

exodraft A/S er nomineret til Klimaprisen for virksomhedens varmegenvindingssystemer som udnytter industriel overskudsvarme til glæde for klima og økonomi. Klimaprisen uddeles den 29. august 2019

exodraft udvikler, producerer og sælger varmegenvindingssystemer, som udnytter industriel overskudsvarme. På virksomhedens eget testlaboratorium optimeres varmegenvindingssystemet løbende, så det i dag genvinder op til 90%, af den overskudsvarme, som ellers blot ville gå tabt. Jørgen Andersen, administrerende direktør ved exodraft, fortæller:

- Vi er utroligt glade for nominering. Vi ser den som en anerkendelse af vores flerårige indsat med at sikre, at overskudsvarme bruges til fornuftige formål i stedet for blot at gå til spilde. De løsninger, vi har udviklet, er til gavn for både klimaet og ikke mindst virksomhedernes økonomi. Og på den måde bidrager vores teknologi til at indfri FN´s verdensmål nummer syv om bæredygtig energi, fortæller Jørgen Andersen.

Peter Rahbæk Juel, borgmester og formand for Odense Bæredygtighedsråd, glæder sig over, at odenseanske virksomheder som exodraft, har taget klimadagsordenen til sig:

- Odense skal være på forkant, når det gælder den grønne omstilling, og vi prioriterer klimaet højt her i byen. Som borgmester glæder det mig meget, når virksomheder som exodraft får vækst og klimaløsninger til at gå hånd i hånd, for kun i fællesskab kan vi løfte klimaansvaret. Som kommune kan vi selvfølgelig komme et stykke vej selv – vi har for eksempel besluttet at udfase kul på Fynsværket hurtigere end planlagt – men vi er også afhængige af, at byens virksomheder byder ind, hvis vi for alvor skal rykke på klimadagsordenen, siger Peter Rahbæk Juel.

Den løsning exodraft har udviklet omdanner varm røggas i en skorsten til varmt vand. Det varme vand kan bruges til mange formål som f.eks. i produktionsprocesser, til opvarmning eller det kan sendes videre til fjernvarmesystemet.  Virksomheden oplever stor interesse for de nye løsninger fortæller Jørgen Andersen:

- Interessen for vores løsninger er stor og stigende. Vi har installeret industriel varmegenvinding i Danmark men også i resten af Europa. På blot seks år har vi installeret over 300 anlæg, som hver dag omdanner spildvarme til brugsvarme, fortæller Jørgen Andersen.

Fire verdensmålspriser uddeles
Klimaprisen uddeles d. 29. august 2019 af Peer Locher, formand for Verdensmål Udvalget i Odense. Udover Klimaprisen uddeler Odense Bæredygtighedsråd de tre andre verdensmålspriser Odense Verdensmålspris, Ungeprisen og Hverdagsaktivisten. Læs mere om arrangementet og alle de 12 nominerede til de fire verdensmålspriser: www.odense.dk/Baeredygtighedsraad.

Young SDG Innovators Programme (YSIP) klæder unge medarbejdere på med værktøjer til at forretningsudvikle og innovere med afsæt i verdensmålene. Programmet er gratis at deltage for Global Compact medlemsvirksomheder. Ansøgningsfrist d. 31. august 2019.

Der er behov for innovative løsninger, hvis vi skal nå verdensmålene i 2030, og særligt de unge kan og bør spille en stor rolle i at udvikle dem. Det er afsættet i Young SDG Innovators Programme, som over de næste 10 måneder skal føre 20-30 dygtige, unge medarbejdere gennem et helt unikt innovations- og udviklingsforløb.

Med verdensmålene som omdrejningspunkt bliver deltagerne rustet med værktøjer til at innovere og forretningsudvikle, bliver introduceret til banebrydende nye teknologier, og får mulighed for at arbejde med konkrete forretningsideer- og løsninger på vegne af deres virksomhed.

Programmet har dermed ikke blot til formål at styrke de unge medarbejderes faglige udvikling, men er også en unik mulighed for de deltagende virksomheder til at opnå og videreudvikle konkrete forretningsideer- og løsninger, som kan have en positiv indflydelse på både omverden og bundlinje.  

Forløbet er understøttet af en lang række førende nationale og internationale eksperter, som blandt andre John Elkington, ophavsmanden til den tredelte bundlinje ”People, Planet, Profit”.

Sara Krüger Falk, direktør i Global Compact Network Denmark udtaler:

”Bag verdens største udfordringer ligger et hav af forretningsmuligheder, som virksomhederne skal blive bedre til at høste, og her er verdensmålene en fantastisk ramme. Unge mennesker kan være ambassadører for denne tankegang, og være med til at sætte et bæredygtigt, strategisk aftryk i deres virksomheder. Det er blandt andet det Young SDG Innovators Programme handler om.”

Young SDG Innovators Programme bliver udrullet i 12 lande, heriblandt Libanon, USA og Brasilien, og som deltager bliver man en del af et stort internationalt netværk af andre ligesindede unge med passion for bæredygtige løsninger. Kulminationen på programmet bliver en showcase i New York i juni 2020, hvor deltagerne får mulighed for at præsentere deres løsninger.

Programmet for de danske medlemsvirksomheder er støttet af Tuborgfondet.

Hvem kan deltage?

Alle medlemsvirksomheder af Global Compact Network Denmark har mulighed for at nominere op til tre medarbejdere på 35 år eller derunder til Young SDG Innovators Programme, og Global Compact Network Denmark opfordrer til, at virksomhederne indstiller mindst to kandidater.

Det er desværre ikke muligt for repræsentanter fra medlemsorganisationer at blive en del af programmet.

Hvordan ansøger man?

Man kan anmode om at ansøge eller nominere en medarbejder til programmet via Global Compacts globale hjemmeside.

Når man er blevet godkendt som ansøger får man tilsendt et unikt ansøgningslink til udfyldelse.

Ansøgningsfrist er d. 31. august 2019.

Du kan læse mere på Global Compact Network Denmarks hjemmeside.

Fakta om Young SDG Innovators Programme

Sider

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere