”LNG var den mest oplagte mulighed som erstatning for diesel.”

Jens Andersen, CEO

Fragtfirmaet Kaj Madsen Fjelstrup har satset stort. De har nemlig investeret et større millionbeløb i 30 nye ret specielle lastbiler. Det specielle ved de nye biler er, at de kører på LNG (Liquified Natural Gas), fremfor diesel, hvilket gør at de udleder 20% mindre CO2 end en traditionel diesel lastbil. Derved har de gjort deres vognpark grønnere.

I en konkurrencepræget sektor, hvor mange venter på at andre skubber til udviklingen, er sådan et sats imponerende og Green Network tog derfor en snak med Jens Andersen fra vores partnervirksomhed Kaj Madsen Fjelstrup. Vi ville nemlig gerne blive klogere på hvad satsningen har betydet. Både de positive effekter samt hvilke udfordringer de har mødt på vejen.

”LNG var den mest oplagte mulighed som erstatning for diesel.”

Jens Andersen, CEO

Hvordan spiser man en CO2-elefant? Man inviterer både kunder og leverandører til middag
Da vi spurgte Jens Andersen, hvorfor valget var faldet på LNG-lastbilerne var bevæggrunden ikke udelukkende økonomisk, men også miljømæssigt:

”Det er helt naturligt for os at tænke på miljøskånsomme løsninger, da vores virke har et betydeligt klimaaftryk. Gennem langvarigt samarbejde med både kunder og leverandører har vi en fælles ambition om at spise CO2-elefanten. Til det, er der behov for investeringsvillighed i nye teknologier.”

Det er med andre ord langvarige samarbejder, hvor hvert led i værdikæden fra kunder til leverandører spiser hver deres del af elefanten, som skal lede til at transportsektoren kan nedbringe sit CO2-udslip. Og nu har Kaj Madsen altså serveret første ret.

Dyrere at købe, men billigere at køre
Udover at lastbilerne er skånsomme for miljøet, støjer de også mindre, hvilket specielt chaufførerne sætter pris på. Indkøbet var dog dyrere end tilsvarende konventionelle lastbiler, men ved at inddrage andre faktorer end blot indkøbsprisen, opnår man en rentabel investering. Jens Andersen uddyber regnestykket:

”De var væsentlig dyrere end sammenlignelige diesellastbiler i både indkøb og service, men kilometerproduktionen er tilsvarende billigere grundet lavere afgiftssatser på LNG. Ligeledes har vi hævet løbetiden med 1 år for at få en rentabel investering.”

Infrastrukturen vokser og interessen stiger
Investeringsvilligheden har allerede ledt til stor interesse fra både kunder og kollegaer i sektoren. Kunderne vil se miljørigtige løsninger og kollegerne er interesseret i det operationelle samt effekten på miljø og service. Men som Jens også bemærker: ”om det har givet øget omsætning er umiddelbart ikke konstateret, men vi har dog ikke mistet noget.”

Hvorfor man netop valgte LNG hos Kaj Madsen Fjelstrup og om de største udfordringer i forbindelse med indkøbet fortæller Jens bl.a. at: ”LNG var den mest oplagte mulighed som erstatning for diesel. De største udfordringer har været det manglende netværk af tankstationer i Tyskland. Dette er dog blevet væsentligt udbygget i indeværende år.” Der er altså allerede gang i udviklingen af infrastruktur som kan lede til endnu større brug af LNG-lastbiler.

Til slut spurgte vi Jens Andersen til de vigtigste erfaringer de har opnået og hvordan partnerskabet med Green Network giver værdi i deres videre arbejde:

”Al den bekymring vi havde, da vi underskrev købsaftalen, har vist sig grundløs, og det har helt sikkert givet os mod på mere beredvillighed når nye produktionsmetoder byder sig. Det er også super vigtigt for os, at vi har en ressourcebank, hvor vi kan ‘hæve’ hjælp, erfaringer og ideer samt muligheden for at netværke med andre brancher.

Svaret afhænger helt sikkert af hvem man spørger og forudsætningerne er lige så forskellige.

BC Hospitality Group, som driver Bella Center Copenhagen og tre store københavnske hoteller, valgte at stable en intern jobmesse, BCHG Future Job Fair, på benene i slutningen af september. Der var et eneste mål med dagen, og det var at hjælpe de mange opsagte medarbejdere videre bedst muligt.

Udover at være et konstruktivt initiativ, var jobmessen også helt i virksomhedens Responsible Hospitality ånd da definitionen af bæredygtighed er et vidt begreb som favner alt fra miljø til samfundsansvar.

Elisabeth Richard Bach, Director of Learning & Development hos BC Hospitality Group og idékvinde til messen.” Vi har en hel branche som er meget udfordret, og det kræver ganske enkelt anden til gang til tingene. Hvordan skifter man spor? Måske oveni købet efter adskillige års ansættelse i hospitality branchen. Det kan være ret uoverskueligt og føles umuligt.”

BC Hospitality Group har opsagt i alt ca 400 medarbejdere, som direkte konsekvens af coronakrisen, og opsigelserne er spredt i hele organisationen, på de tre hoteller, i Bella Center Copenhagen, og på alle niveauer.

Målet med dagen var helt enkelt, at deltagerne skulle gå herfra med et konkret tilbud, en samtale i kalenderen eller en udviklingsplan/værktøjer til videre-/efteruddannelse.

Adgangsbilletten, som udstiller, var reelle jobtilbud, et uddannelsesforløb/sparring, med andre ord, konkrete tiltag og ikke ”bare” hensigtserklæringer og ”vi ringer til dig”. Det skulle være en dag fyldt med inspiration, samtaler, workshops, sparring, indspark, og så var der mere end 100 konkrete jobtilbud”.

De deltagende virksomheder, både offentlige og private, der sagde ja til at investere tid og ressourcer, stillede op ganske gratis. Tre førende bureauer, inden for vikarer og rekruttering, deltog med konkrete jobmuligheder, to store dagligvarevirksomheder på udkig efter nye medarbejdere og en fotograf, der tager professionelle billeder til f.eks. LinkedInprofilen, var bare en del af dagens konkrete indhold.

”Vi skal tænke kreativt og utraditionelt og vi er heldigvis ikke alene. Jobcenter København deltog også, og det samme gjorde Københavns Erhvervshus og International House. Det handler om samarbejde og at forene kræfterne: Vi, som initiativtagere, de deltagende virksomheder og det statslige hjælpeapparat.” fortsætter Elisabeth Ricard Bach.

Stor succes

Dagen forløb som håbet og blev hurtigt fyldt op med gode og konstruktive snakke, stillinger som blev besat, aftaler om konkrete jobsamtaler, formidling af kandidater til andre virksomheder, som mangler arbejdskraft her og nu, gode råd om CV, og meget mere. Inden dagen var omme, havde over 80 medarbejdere været i dialog med BC Hospitality Groups samarbejdspartnere og flere var forbi.

”Et par afledte og meget positive sideeffekter er, at vi efterfølgende er blevet kontaktet af virksomheder, som faktisk mangler medarbejdere, og så er det jo intet mindre end fantastisk at vi kan formidle vores dygtige folk videre.

En anden ting er at vi har inspireret andre virksomheder til at tænke i samme baner, det er vi både selvfølgelig utroligt glade for. Alle gode kneb og kreativ tænkning gælder, og det kræver i virkeligheden bare en tom gymnastiksal, en telefon med strøm og gode samarbejdspartnere, så er man i gang” afslutter Elisabeth Ricard Bach.

En ny undersøgelse viser, at investorer med sparsom erfaring har en større tendens til at fravælge bæredygtige investeringer.

Ifølge den årlige investorundersøgelse blandt 23.000 personer fra den britiske kapitalforvalter Schroders, ser man en gruppe investorer, der går udenom de bæredygtige investeringer. Det skriver Finans. 

Læs også: 300 mio. til grønne og bæredygtige investeringer

Tydeligst ser man tendensen hos de mindst erfarne investorer, hvor 15 procent mener at de grønne investeringer er for økonomisk risikable. I gruppen af mere erfarne investorer er tallet nede på 9 procent.

Hos Schroders er man dog ikke enig i denne antagelse.

»Det er vores erfaring, at det ene ikke udelukker det andet. Det står mere og mere klart, at bæredygtige investeringer kan føre til bedre langsigtede resultater,« lyder fra Carolina Minio-Paluello, global head of product, solutions & quant hos Schroders.

Læs også: Coronakrisen får interessen for ESG-investeringer til at stige

Undersøgelsen viser dog også tydeligt at investorerne generelt godt tør satse på de grønne investeringer. Det svarer 44 procent af de erfarne investorer ja til sammenlignet med 35 procent iblandt de mindst erfarne.

- MT

Handling der batter kræver overblik. Et klimaregnskab er et oplagt første skridt til at identificere virksomhedens største klima-påvirkning. Danske virksomheder har en unik chance for at genindtage den grønne førertrøje og eksportere bæredygtige løsninger

Af Nadia Sander Strange, Strategic Communication & CSR, Christensen & Co
& Mette Fjording, sekretariatschef i Ledelsessekretariatet, Diakonissestiftelsen

Skal virksomheder konkurrere på deres grønne løsninger på en overbevisende måde, skal de kunne fremvise konkrete resultater og metoder. Strategisk arbejde med klima bliver stadig mere afgørende for virksomheders Licence to Operate. Grundstenen i strategisk og systematisk arbejde med klima er et klimaregnskab, der fremviser sammenlignelige resultater fra år til år. Det skaber gennemsigtighed i praksis og øger virksomhedens troværdighed. Ved at følge retningslinjerne for klimaregnskabet, som det er defineret i Greenhouse Gas Protocol får virksomhedernes klimaregnskab et fælles fokus, som kan drive den grønne omstilling. Derfor lancerede Dansk Erhverv, Global Compact Network Denmark og EY i mandags ”Nem Guide til Klimaregskabet” – et let tilgængeligt værktøj, der kan være fundament for en klimaregnskabspraksis, der redegør for CO2-reduktion i et format, der går på tværs af sektorer og giver license to operate både i en dansk og i internationale sammenhænge. Vi var begge på scenen til lanceringen for at give vores inputs.

Christensen & Co Arkitekter: byggerier bør have et klimabudget
Hos arkitektvirksomheden Christensen & Co Arkitekter betragter vi CO2-regnskabet som et vigtigt pejlemærke for den grønne omstilling. I forlængelse af vores eget klimaregnskab håber vi, at regeringen vil vedtage et lovpligtigt klimabudget for hvert nyt byggeri der sættes i gang – både nybyg og renoveringer. Et klimabudget, på linje med det økonomiske budget for et projekt, bør udgøre rammevilkårene for et byggeprojekt. Det vil skabe incitament og fokus hos bygherrerne, så alle byggeriets aktører på tværs af kan løfte bæredygtighedsniveauet bredt.

Vi kan som rådgivende arkitektvirksomhed vejlede omkring, hvordan et projekt i designstrategier, materialevalg og udformning kan trække byggeriet i en bæredygtig retning, men vi har også brug for ambitiøse bygherrer, ingeniører og entreprenører, så vi skaber helhedsorienterede løsninger, der minimerer byggeriets samlede CO2-udledning, siger Nadia Sander Strange, SDG og CSR rådgiver, fra Christensen & Co Arkitekter.

Diakonissestiftelsen: Byg videre på det, I gør
Hos Diakonissestiftelsen er bæredygtighed en del af vores DNA og vi har lagt en overordnet strategi for, hvordan man kan bidrage til verdensmålene. Et konkret indsatsområde er netop klimaregnskabet, som er kommet godt fra start i vores første Bæredygtighedsrapport for 2019. Her er bæredygtighedsstrategien blevet integreret med den overordnede virksomhedsstrategi for at bidrage til den grønne omstilling. Vi har lagt vægt på at kortlægge og rapportere på de aktiviteter, vi i forvejen har sat i gang. Det handler om omfattende bygningsrenovering, affaldssortering, genbrug og upcycling.

Vores gode råd til andre er at starte med at kortlægge de igangværende aktiviteter og så bygge videre der fra. Som en af Danmarks førende velfærdsaktører er Diakonissestiftelsens styrke det medmenneskelige og sociale. Vi arbejder derfor på at skærpe vores rapportering på klima og miljømæssig bæredygtighed og her er den nye klimaguide et kærkomment redskab, siger Mette Fjording, sekretariatschef i Diakonissestiftelsen.

De små og mellemstore virksomheder skal være med
Den nye klimaguide er et vigtigt tiltag, som også skal hjælpe de små og mellemstore virksomheder med at komme i gang med klimaregnskabet. Det kræver, at man på tværs af afrapportering kan sammenligne resultater og gennemskue udviklingen fra år til år – præcis som man kan med økonomiske regnskaber. Hos både Dansk Erhverv og Global Compact Network Denmark er en øget efterspørgsel fra medlemmerne til retningslinjer for, hvordan man kommer i gang med det gode klimaregnskab.

”Vi har i Dansk Erhverv den vision, at Danmark skal være verdens bedste til at indfri potentialet i den grønne omstilling og for at komme i mål med den ambition er klimaregnskabet en blandt flere vigtige byggesten” siger Malene Thiele CSR-chef hos Dansk Erhverv, og Joachim Marc Christensen, Network Manager i Global Compact Network Denmark, supplerer:

”Det er vores ambition i Global Compact Network Denmark at styrke særligt de små og mellemstore virksomheders arbejde med klima. Den nye guide skal vise, at det er nemt at komme i gang med at måle og rapportere på drivhusgas-udledninger og sætte reduktionsmål, hvis man går systematisk til værks. Og den skal vise, at klimarapporteringen skaber værdi – både for forretningen og vores fælles fremtid.”

Drawn front and center and exacerbated by the many crises the world faces today—the COVID-19 pandemic, climate impacts, economic inequality, and the racial justice movement—it is clear that the current social contract is not fit for purpose. The ways in which institutions and individuals interact, including the way we do business, do not reflect reality, and they do not take into account the fundamental systemic inequalities, inequities, and discrimination that many across the globe face today. As Sharan Burrow, the General Secretary of the International Trade Union Confederation, wrote earlier this year: “The social contract is broken! Workers want a New Social Contract that delivers decent work for all.”

In June 2020, BSR released its report, The Business Role in Creating a 21st-Century Social Contract, which presents clear principles and actions business can take. One of the principles discussed in the report is: A Just Transition to Net-Zero Greenhouse Gas (GHG) Emissions.

Put simply, we need to enact large-scale systemic changes to combat global climate change—and as the transition to a net-zero GHG emissions economy takes place, we need a social contract that addresses the impact on workers and their communities, especially those facing systemic inequities. Achieving the decarbonization targets must be done in a way that creates decent work and supports broad prosperity by maintaining strong economies and thriving communities.

Social contracts

Social contracts are the accepted roles and responsibilities of societal actors, including people, government, business, workers, and their representatives, and civil society organizations.

We know that addressing the climate crisis will require a massive shift across systems in the ways we operate, physically, economically, and socially to reach net-zero GHG emissions by 2050. The necessary change will simultaneously create new jobs and opportunities; it is estimated that up to 65 million jobs and US$26 trillion in economic opportunities could be created by the transition to a net-zero GHG emissions economy in the next ten years. At the same time, the transition will unfortunately also spur significant job displacement and new migration patterns. In the U.K. alone, more than 2.2 million workers may need retraining and/or reskilling in order to meet the Paris Agreement goals. While the greatest impacts of this transition will be felt widely, the localized impacts on people and communities, if not managed justly and fairly, will be great for those that already face systemic inequities.

What can business do?
Business action, supported by government action through regulation, investment, and incentives, is needed to create high-quality green jobs and to procure renewable energy in order to drive the transition to a low-carbon economy. Business will need to consider other factors in this process, including upholding human rights, achieving racial and gender equity, and adhering to global labor standards through appropriate due diligence.

In addition, partnerships will be key to successfully bringing those most affected along in a just transition—business and government should partner to ensure that the shift to a net-zero GHG emissions economy can be a powerful engine for job creation, business innovation, and strong and resilient economies.

As we build recovery plans to address the current COVID-19 crisis, business and governments alike must include elements that address the multiple crises we face today holistically. This includes tackling the many systemic inequities that specific populations face today, including access to green, healthy jobs, access to healthcare, and ending structural racial and gender discrimination.

Businesses can specifically do the following:

Act: Generate inclusive low-carbon employment opportunities and manage the impacts on workers transitioning from high-carbon roles.

Enable: Advocate for policies that enable the generation of high-quality low-carbon jobs and that enable for those displaced from high-carbon roles to shift to new livelihoods.

Influence: Work toward a just transition for people and communities through social dialogue and stakeholder engagement.

The 2020s are the decisive decade in which we can change the way we do business, fundamentally transforming it to address the embedded systemic and structural flaws, including how we have been and will address the climate crisis. The urgency we face is now. The essential role that business must play in shaping and implementing this new 21st-century social contract starts now.

Now is the time to build a better, safer, and truly inclusive future that protects those most affected by crises, including through the tools of the necessary transition to a low-carbon economy.

Denne artikel er en del af temaet I fokus: Klima som risiko

Er du interesseret i spændende nyheder, attraktive tilbud og eksklusive events om kvalitetsledelse (ISO 9001, IATF 16949, APQP4Wind)?

Som modtager af vores nyhedsbrev får du mulighed for at til- og fravælge mellem forskellige interesser som for eksempel kvalitet, arbejdsmijø, miljø, fødevaresikkerhed, farligt gods, enterprise risk og bæredygtighed.

Dermed sørger vi for, at du kun modtager nyheder, tilbud og invitationer, som skaber værdi for dig - og vigtigst af alt, at du ikke går glip af nyheder, der har betydning for din virksomhed.

Skulle dine interesser eller fagområder udvikle sig senere, har du altid mulighed for at opdatere dine interesser eller afmelde dig helt - men vi lover, vi vil gøre alt for at holde vores nyhedsmails interessante og relevante for dig.

Ja tak, jeg vil gerne holdes opdateret om kvalitetsledelse...

Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar lancerer nu en omfattende database, der kortlægger institutionelle investorers kontroversielle investeringer: www.xklude.com

Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar lancerer nu en omfattende database, der kortlægger institutionelle investorers kontroversielle investeringer. www.xklude.com giver overblik over de kontroversielle investeringer på 26 investorers aktielister. Målet er at dække de største investorer i hele Europa over det næste halve år.

Xklude.com rangerer både nordiske storinvestorer og globale børsnoterede selskaber efter en ny kontroversielscore, der giver mulighed for at sammenligne investorer og selskaber på en række kontroversielle parametre.

Databasen tilbydes både i en gratis (freemium) og en betalings (premium) version, som giver mere avancerede søgemuligheder og viser dybere og flere søgeresultater.

"Vi har har gennem flere år fulgt de største institutionelle investorers investeringer tæt. Som et dybdeborende erhvervs- og finansmedie med en samfundsansvarlig sektion er vi naturligt interesserede i at undersøge og videreformidle til vores læsere og andre interesserede, hvordan pensionskasser og andre store investorer forvalter deres mandater på en etisk målestok," siger Redaktør på Økonomisk Ugebrev, Joachim Kattrup.

Det gælder grønne aktier såvel som investeringer i børsnoterede selskaber, som af forskellige årsager kan identificeres som kontroversielle. Kortlægningen af investorernes investeringer har vi løbende foretaget gennem de seneste år, oplyser han. 

"Det nye er, at vi har systematiseret indsigten over de kontroversielle investeringer i en database, som vi har døbt Xklude. Nu kan mange flere får indsigt i bl.a. danske og udenlandske pensionskassers mere etiske betændte investeringer," siger Joachim Kattrup. 

Databasen giver brugerne et overblik over, hvilke børsnoterede selskaber, som er forbundet til et eller flere kontroversielle emner, og hvilke institutionelle investorer, som har investeret i selskaberne.

Med andre ord viser databasen, hvem der bidrager til den finansielle værdikæde i for eksempel kulindustrien, eller til selskaber der ikke lever op til formelle krav til menneskerettigheder – for blot at nævne to ud af de i alt 28 kontroversielle temaer, som er indeholdt i databasen.

Databasen findes på www.xklude.com

From the health and economic impacts of COVID-19 to extreme weather events like the wildfires in Australia and the Amazon, 2020 severely tests the resilience of Indigenous Peoples across the globe. On the commemoration of the UN Declaration on the Rights of Indigenous Peoples (UNDRIP), we recognize that there is still much to be done to prevent, mitigate, and remedy the current and forthcoming adverse impacts of climate change to which Indigenous Peoples are particularly vulnerable.

Meeting the Sustainable Development Goals and the Paris Agreement targets requires a just transition to a net-zero greenhouse gas (GHG) emissions economy—with the involvement of all stakeholders. To align with those goals and the corporate responsibility to respect the rights of Indigenous Peoples stated in the UN Guiding Principles on Business and Human Rights, all companies have a role to play in achieving climate justice by embracing a human-centered approach and safeguarding the rights of Indigenous Peoples that are now particularly threatened. Resilience to future shocks can only be achieved by putting people, in particular Indigenous Peoples, at the core of long-term COVID recovery strategies.

Climate Impacts on Indigenous Peoples’ Rights Are Exacerbated by COVID-19
Climate change and Indigenous Peoples’ rights are inextricably linked. Depending on geography and location of living (i.e. small islands, high altitudes, coastal regions, deserts, polar areas etc.), they are vulnerable to climate change because they sit on the frontlines of the physical effects of the climate-driven extreme weather. Rising global temperatures create a series of impacts (i.e. wildfires, heatwaves, storms, flooding and drought and sea level rise) felt disproportionately by Indigenous Peoples, magnifying the systemic inequalities they already face.

Indigenous Peoples’ fundamental rights to life, health, water, food, adequate standard of living, land, cultures, and traditions are undermined both by the climate crisis and by the COVID-19 pandemic:

To Build Resilient and Inclusive Business Strategies to Address the Climate Crisis in Post-COVID Planning, Put Indigenous Peoples at the Center.
Business contribution to climate justice can only be achieved through the implementation of inclusive mitigation and resilience measures in post-COVID- planning. These measures should aim to reduce GHG emissions, while minimizing vulnerabilities of Indigenous Peoples to the adverse effects of climate change by building on their traditional knowledge and practices.

  1. Ensure protecting Indigenous Peoples’ rights in times of crises when building post-COVID recovery plans
    Climate change and COVID-19 crises exacerbate the underlying systemic injustice faced by Indigenous Peoples. The vulnerability of Indigenous Peoples to social, economic, and environmental shocks linked to climate change can be significantly reduced by recognizing and securing Indigenous Peoples’ collective rights to lands, natural resources, culture heritage, and free, prior, and informed consent to prevent land grabbing. Companies should consider conducting human rights due diligence to identify potential adverse impacts of climate change mitigation projects on Indigenous Peoples’ rights, in particular in the context of renewable energy expansion, biofuel production, large-scale agriculture, or construction of hydroelectric dams.
  2. Support the active and meaningful participation of Indigenous Peoples
    To ensure respect for Indigenous Peoples’ rights and protection of their already fragile livelihoods, business strategies and programs to mitigate climate change impacts across their value chains should be designed and implemented following a strong and inclusive consultation process with the affected Indigenous communities and need to consider including them in the decision-making of climate change solutions. Companies can play a key role in setting up permanent dialogue spaces and strengthening the access to mechanisms for participation that take into consideration Indigenous Peoples’ languages and traditions as well as equitable gender representation. 
  3. Consider Indigenous Peoples as key partners and agents of change
    Companies should consider Indigenous Peoples not simply as victims of climate change but also as active partners and agents of change who are able to offer effective solutions for the climate crisis thanks to their specific knowledge and techniques.  Their traditional lands guard over 80 percent of the planet's biodiversity and their capacity to adapt to environmental change is rooted in traditional knowledge and in-depth understanding of the land. Indigenous Peoples may therefore be uniquely positioned to help enhance the resilience of biodiversity and soil quality in some regions while at the same time contribute limiting material climate risks to businesses. This is particularly important for climate change mitigation and adaptation for which companies can build on Indigenous Peoples’ knowledge and climate-smart agriculture techniques to increase the effectiveness of the corporate solutions to major environmental changes.

Looking Ahead
As the UNDRIP turns 13 and the virus continues to wreak havoc worldwide, it is clear that for companies, the pandemic can be a turning point to better prepare for crises—including climate change and future pandemics. Business can use this inflection point as an opportunity to build back better by securing Indigenous Peoples’ collective rights and strengthening indigenous traditional knowledge and ecosystems, further contributing to building inclusive business strategies that are more resilient in the face of an uncertain future.

Denne artikel er en del af temaet I fokus: Klima som risiko

InfinIT og Alexandra Instituttet har fornøjelsen at invitere dig til virtuel SummIT 2020 den 21. oktober. Bliv klogere på, hvordan du kan skabe bæredygtig forretning med digitalisering og FN's verdensmål.

SummIT 2020 Grønt digitalt lederskab

SummIT 2020 – grønt digitalt lederskab er en virtuel konference, der henvender sig til virksomhedsledere og beslutningstagere i små og mellemstore virksomheder.

Du skal deltage, hvis du er nysgerrig på bæredygtig forretningsudvikling gennem teknologi og digitalisering – og ønsker inspiration og værktøjer hertil.

Det er gratis at deltage!

Dagen byder på virksomhedscases og paneldebatter, hvor vi får et kig ind i den bæredygtige, digitale fremtid.

Du kan bl.a. høre oplæg af Steen Hildebrandt og Nikolaj Sonne og møde virksomheder som Coop, Microsoft, Rejoose og Dell Technologies. Tech-journalist Anders Høgh Nissen sørger for den røde tråd dagen igennem.

Du kan gå til og fra programmet, som du har lyst, alt efter hvad der har din interesse. 

Læs mere og tilmeld dig SummIT 2020 – grønt digitalt lederskab den 21. oktober

Sider

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere