Aksel Gruelund Sørensen har mere end 30 års erfaring fra energisektoren.

Aksel Gruelund Sørensen tiltræder pr. 1. januar 2021 som Executive Vice President, Engineering, Procurement & Construction hos Better Energy.

Aksel har de sidste mange år været hos Netselskabet N1 og Energinet, hvor han har arbejdet med infrastrukturprojekter og håndteret en bred projektportefølje.

Better Energy er i en rivende udvikling. Better Energy er en af Europas hurtigst voksende bæredygtige energiselskaber med en projektportefølje på over 6 GW ny solcellekapacitet. Aksel får ansvaret for at drive Better Energys EPC-afdeling (engineering, procurement and construction), som varetager alle opgaver indenfor design, indkøb, konstruktion og idriftsættelse frem til nettilslutning af en solcellepark.

”De sidste 30 år har jeg arbejdet med den grønne omstilling i energisektoren. I den nye stilling hos Better Energy kommer jeg til at bevæge mig i samme værdikæde, men får lov til at gå skridtet videre og gøre en mærkbar forskel i den forreste del af kæden. Før i tiden var det netselskaberne som var pionererne, i dag er det energiselskaber som Better Energy der er pionererne, og netselskaberne, der støtter op. Begge dele er lige vigtige for resultatet. Better Energy har et solidt værdigrundlag og klare mål for hvordan vi bedst muligt bidrager i pionerrollen. Personligt afspejler det mine egne ambitioner for fremtiden. Jeg glæder mig til at kunne blive en del af rejsen og bidrage til at få struktureret porteføljerne og bidrage til at få de rette kompetencer til at samarbejde bedst muligt,” siger Aksel Gruelund Sørensen.

”Vi har en stor portefølje af projekter der rulles ud de næste par år. Det er helt afgørende for os, at vi kan levere løsninger der fremmer den grønne omstilling i Danmark. Derfor er vi enormt glade for at få Aksel med om bord på rejsen, som får ansvaret for vores omfattende projektportefølje der skal bidrage til en større elektrificering af samfundet og hjælpe danske virksomheder og byer med at overgå til vedvarende energi,” siger Mikkel Dau Jacobsen, Chief Technology Officer i Better Energy.

Til januar 2021 skifter Berendsen i Danmark navn til Elis. Navneskiftet sker som et naturligt led i, at Berendsen i 2017 blev opkøbt af Elis – og blev en del af den førende europæiske tekstil-, hygiejne- og facility services partner.

Fra starten af det nye år vil Berendsen markedsføre sig under deres nye navn, som allerede er velkendt i medierne og af samarbejdspartnerne på det danske marked.

"Siden 2018 har vi i Danmark markedsført os med et logo med teksten: "Berendsen - Part of Elis" for at vise, at vi og vores landsdækkende vaskerier nu er en del af den stærke, internationale koncern Elis. Med navneskiftet vil det naturligvis kun være "Elis", der optræder i vores kommunikation fremover – og det navn og logo kender vi og vores kunder allerede, da det længe har stået på vores produkter som f.eks. de nyindkøbte måtter, hygiejnedispensere og det arbejdstøj, som vi udlejer og vasker på vores svanemærkede vaskerier. Så det har været en glidende og naturlig overgang til vores nye navn", siger Anna-Sofie Plougmand, Head of Marketing and Business Development hos Berendsen.

En stabil og agil virksomhed

I maj offentliggjorde Berendsen Danmark sit årsregnskab for 2019, der viser, at virksomheden fortsat øger sine markedsandele. I de ca. 3 år, hvor Berendsen har været en del af den franske koncern Elis, har de investeret målrettet og kontinuerligt i at fastholde virksomhedens førende markedsposition og kunderelationer i Danmark.

"Vi er ikke længere en del af Elis – vi ER Elis med alle de synergifordele, som det har givet os, vores medarbejdere og vores samarbejdspartnere, og det skal vores navn naturligvis afspejle. Sammenlægningen med Elis har gjort det muligt for os at udvide vores bæredygtige produktsortiment, imødekomme vores kunders behov internationalt og dele vores interne knowhow og brancheindsigt fra koncernens 45.000 medarbejdere, der hver dag servicerer omkring 400.000 kunder. Selvom vi er blevet mere internationale, har vi samtidig stor frihed til selv at forhandle kontrakter på det danske marked, og det gør os mere agile, effektive og handlekraftige. Vores forretningsstrategiske fokus vil fortsat være, at vi skal samarbejde på tværs om at udvikle vores danske kunder og skabe mest muligt værdi for dem", siger Berendsens administrerende direktør Henrik Luxhøj.

Nyt navn med samme stærke værdier

Berendsens vision er at drive CSR-agendaen på det danske marked, og i 2019 lancerede Berendsen i Danmark en ambitiøs CSR-strategi med 3 ledestjerner, som sætter retningen for virksomhedens bæredygtighedsarbejde frem mod 2030: 1) At opnå et 100 % cirkulært tekstil-flow; 2) At skabe et fleksibelt og rummeligt arbejdsmiljø og blive kåret som Danmarks bedste arbejdsplads; 3) At få en 100 % grøn bilpark. De målsætninger bliver der ikke rokket ved – tværtimod er koncernen kun blevet styrket af det fælles CSR-arbejde.

"I 2019 blev Berendsen i Danmark verdensmålcertificeret af Bureau Veritas Certification som den første virksomhed i verden. Og Elis-koncernen har også vist imponerende CSR-resultater ved både i 2019 og 2020 at opnå guldcertifikatet fra EcoVadis CSR Rating. Ønsket om at gå forrest for en bæredygtig udvikling deler vi internt og med vores kunder på tværs af landegrænser, og det ser vi som en stor force – vores cirkulære forretningsmodel og pionerrolle indenfor CSR skaber sammenhold, stolthed og trivsel blandt vores medarbejdere og styrker vores evne til at tiltrække, udvikle og fastholde vores kunder. CSR vil vi fortsat have målrettet fokus på – nu vil kommunikationen om vores danske CSR-initiativer bare blive publiceret i medierne under vores fælles navn: Elis", siger Henrik Luxhøj.

Du kan læse mere om virksomhedens CSR-resultater og -strategi i Danmark i CSR-rapporten for 2019, som findes på virksomhedens CSR-side.

Standarder og miljømærker kan være med til at understøtte omstillingen til en mere bæredygtig fremtid og indfri FN’s verdensmål. Derfor foreslår Dansk Standard konkrete initiativer som indspil til regeringens kommende handlingsplan for verdensmålene.

Standarder og miljømærker giver konkrete redskaber, som kan bruges af både erhvervsliv og politisk til at opnå FN’s målsætninger om en verden i balance. Standarder og miljømærker kan nemlig hjælpe med at sætte retning og skabe en fælles ramme om arbejdet med verdensmålene. Dansk Standard giver derfor input til, hvordan regeringen med den danske handlingsplan kan hjælpe virksomheder og organisationer med at styrke deres verdensmålsindsats.

”De initiativer, vi her foreslår, er først og fremmest målrettet regeringen, som kan finde inspiration til deres politiske arbejde med, hvordan Danmark skal arbejde med FN’s verdensmål. Samtidigt ved vi af erfaring, at mange virksomheder efterspørger konkrete redskaber til at strukturere og dokumentere deres arbejde med verdensmålene, og de og mange andre kan derfor også finde hjælp her,” siger Martin Fabiansen, direktør for Miljømærkning Danmark og Public Affairs hos Dansk Standard.

Der findes standarder, der kan hjælpe med samtlige verdensmål, og Dansk Standard har derfor udviklet et værktøj, der kobler hvert verdensmål med eksempler på den eller de standarder, man kan arbejde med på det pågældende område. De konkrete forslag til regeringen er tænkt som inspiration til initiativer til at opnå nogle af verdensmålene, nemlig mål 5, 12 og 16, og er således ikke en udtømmende oversigt.

Øget fokus på ligestilling

Blandt forslagene til initiativer er, at regeringen som minimum anbefaler den eksisterende standard for samfundsmæssigt ansvar til virksomheder og organisationer, der ønsker at arbejde systematisk med verdensmål 5, og fremme ligestilling i deres organisation

”Én af de eksisterende standarder, som alle virksomheder kunne have gavn af at bruge i deres arbejde med verdensmålene, er ledelsesstandarden for samfundsmæssig ansvarlighed , som giver virksomheden et systematisk grundlag for at arbejde med CSR og herunder ligestilling,” siger Maibritt Agger, afdelingschef i Dansk Standard med ansvar for standardisering inden for bl.a. CSR og bæredygtighed og fortæller, at der desuden netop nu bliver udviklet en ny, national standard specifikt rettet mod ligestilling og diversitet. Netop med denne standard kunne regeringen og resten af Folketinget gå forrest, når det gælder håndtering af køns-, diskriminations- og ligestillingsproblematikker i Danmark, nemlig ved selv at implementere standarden.

Mere bæredygtigt byggeri

Også indenfor Verdensmål 12 er der en række forslag til at bruge standarder og miljømærker til at gøre offentlige indkøb bæredygtige, herunder fx at mere end halvdelen af det offentliges nybyggeri og større renoveringer inden 2030 skal være miljøcertificeret med fx Svanemærket.

”Byggeriet en af de største klimabelastere og derfor er det et oplagt sted at sætte ind for at rykke Danmark i en grønnere retning. Vi har mange gode certificerede byggerier allerede og flere kommer til, men vi mangler at se, at hele den offentlige sektor også stiller krav, når de bygger. Regeringen har netop præsenteret en strategi, som gør det obligatorisk for statens indkøbere at vælge miljømærkede produkter.

Tilsvarende kunne man forestille sig krav om certificering inden for nybyggeri og større renoveringer”, siger Martin Fabiansen.

Styrk cybersikkerheden

Et andet sted, hvor der findes en lang række standarder, der kan være med til at give Danmark førertrøjen i arbejdet med at komme i mål med FN’s verdensmål er indenfor mål nr. 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner.

Cybertruslen er blandt de mest alvorlige trusler mod Danmark og danske interesser. Derfor foreslår Dansk Standard, at regeringen fokuserer på at øge informationssikkerhed og Danmarks digitale robusthed via standarder, eksempelvis ved at regeringen anbefaler virksomheder at efterleve kravene i standarderne for informationssikkerhed, ligesom alle statslige myndigheder allerede i dag skal følge principperne i informationssikkerhedsledelsesstandarden ISO/IEC 27001.

”Ledelsesstandarden for informationssikkerhed er et styringsværktøj, som hjælper til at beskytte værdifulde informationer og persondata på en sikker og troværdig måde. Standarden er et oplagt redskab i en digitaliseret verden, hvor mennesker, virksomheder og organisationer er mere forbundne og dermed også mere sårbare overfor digitale trusler end nogensinde før”, siger Anne Holm Sjøberg, afdelingschef i Dansk Standard med ansvar for standardisering inden for bl.a. bæredygtighed og digitalisering.

Et fælles værktøj på tværs af verdensmålene

Udover en række konkrete initiativer for de enkelte verdensmål, foreslår Dansk Standard desuden et partnerskab med regeringen om at udvikle en ny, international standard for verdensmålene, som er bredt forankret blandt danske interessenter og som kan give virksomheder og organisationer verden over et fælles værktøj til at strukturere og dokumentere deres arbejde med de 17 verdensmål.

Gennem udviklingen af en verdensmålsstandard kan Danmark sætte sig for bordenden og stå i spidsen for at udvikle de fælles spilleregler for, hvordan aktører på tværs af sektorer, brancher og virksomheder kan lære af hinandens erfaringer og arbejder strategisk, målrettet og struktureret med at opnå verificerbare mål. Det vil samtidigt give Danmark mulighed for at kunne brande sig som en bæredygtig nation og gode muligheder for at udbrede danske løsninger til resten af verden.

De samlede forslag til regeringens kommende danske handlingsplan for verdensmålene er sendt til Finansministeriet og kan også læses her:

Sådan løfter bestyrelsen sit bæredygtighedsansvar

Helle Bank Jørgensen opfordrer alle bestyrelser til at stille og søge svar på disse 10 spørgsmål:

  1. Har bestyrelsen den nødvendige indsigt og viden om strategiske bæredygtighedsområder som fx klima, ESG, skat osv.
  2. Kender bestyrelsen virksomhedens vigtigste interessenter, og forstår de deres risici og den måde, de bliver påvirket af fx klimaforandringer på?
  3. Har bestyrelsen kortlagt virksomhedens vigtigste risici og muligheder, når det handler om miljømæssige og sociale forhold samt god selskabsledelse?
  4. Er der tilstrækkelig fokus på bæredygtighed og samfundsansvar i bestyrelsens årshjul og mødestruktur?
  5. Har virksomheden en tydelig ansvarsfordeling for bæredygtighedsindsatsen?
  6. Er bæredygtighed, inkl. ESG-rapportering, integreret i alle strategiske forretningsområder på tværs af virksomheden?
  7. Er bæredygtighed en del af medarbejderes og ledelsens KPI’er?
  8. Er virksomhedens bæredygtighedsrapportering konsistens og gennemsigtig?
  9. Ved virksomheden hvilke bæredygtighedskrav, der er de vigtigste og mest væsentlige for forretningen?
  10. Har virksomheden en proaktiv og kontinuerlig dialog med dens centrale interessenter?

Investorerne vil se resultater, en integreret forretningsstrategi og tydelig forankring af ansvaret for bæredygtighed. Bestyrelserne begynder at handle på det pres, men mangler kompetencer og erfaring.

Bliv medlem og vær en del af fremtidens forretning – prøv 30 dage gratis

Opret medlemskab

Hvordan kommer din virksomhed godt fra start med de 17 verdensmål?

Samfundets dedikation til en bæredygtig udvikling betyder, at et stigende antal danske virksomheder og organisationer ønsker at inkorporere FN's 17 Verdensmål i deres forretning, strategier og værdier, men hvordan gør du det i praksis?

Vær med online den 30. november, hvor Ole Overgaard, Lead Auditor på verdensmålcertificeringen, giver dig viden om teorierne bag verdensmålene samt værktøjerne til efterfølgende at arbejde med indsatserne i din virksomhed.

Som deltager får du...

Du bør deltage, hvis du...

Læs mere om verdensmålskurset...

Vil du lære at klassificere farligt affald helt efter reglerne, og vil du vide, hvad implementering af Miljøfarekriterierne "HP 14 Økotoksisitet" betyder? Så kom med på vores kursus om klassificering af farligt affald.

Kurset er et ”hands-on” kursus, hvor vi arbejder med konkrete eksempler, og deltagerne lærer at anvende hele klassificeringssystemet - også summeringsreglerne.

Kurset er delt i 2 moduler. Det første modul er et E-learning modul, som skal være taget inden live-modulet. Link til E-learning modulet vil blive sendt til deltagerne i god tid inden det fysiske modul og kan tages på valgfrit tidspunkt.

Klassificering af farligt affald er en særlig disciplin, som kræver god indsigt i de konkrete regler og metoder samt  forståelse for konsekvenserne af klassificering som farligt affald for den efterfølgende håndtering af affaldet. Reglerne for klassificering af farligt affald blev harmoniseret med CLP-forordningen tilbage i juni 2015, efter den seneste ændring skal miljøfarekriterierne (HP 14 - økotoksisitet) også anvendes ved klassificering af farligt affald. På dette kursus lærer du, hvordan hele regelsættet hænger sammen og anvendes. 

Kurset vil indeholde:

Kurset veksler mellem oplæg, øvelser, værktøjer og erfaringsudveksling.

Det vil du opnå:

Kurset henvender sig til:

Alle, der arbejder med farligt affald, og som har behov for at forholde sig til klassificeringen. Kurset er således relevant for både kommuner, rådgivere og virksomheder, herunder modtagestationer og affaldsselskaber. 

På kurset bruger vi nogle hjælpeværktøjer:

Deltagerne på kurset opfordres til inden kurset at indsende gode eksempler eller eksempler, som har voldt særlige udfordringer. Eksemplerne vil blive brugt i undervisningen. Eksemplerne skal være os i hænde senest 14 dage inden kursets start.

Undervisere:

Henrik Wejdling, AffaldPlus
Lotte Wammen Rahbek, Helsingør Kommune
Med flere...

Spørgsmål vedrørende kurset kan rettes til kursusansvarlig Anders Gideon på ag@dakofa.dk.

Se det fulde program og tilmeld dig her

Hvad har en energi-ø på Bornholm til fælles med filmbyen i Aarhus, og hvilke ligheder er der mellem lystfiskeri i Limfjorden og byggeriet ved Femern Bælt på Sjælland? Alle udgør unikke erhvervspotentialer for dansk erhvervsliv, og derfor modtager 11 lokale initiativer nu i alt 53 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Ti af initiativerne kommer fra de to ansøgningsrunder med fokus på lokale erhvervspotentialer, som bestyrelsen lancerede i juni. Formålet er at styrke lokalområders erhvervsliv med udgangspunkt i stedbundne udfordringer og potentialer.

Projektet ”Gennemgribende forandringer på Sjælland og øerne” får 30 mio. kr. fra EU’s Regionalfond og 5 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler. Målet er at styrke omstillingspotentialet hos virksomheder ramt af COVID-19, øge antallet af vækstvirksomheder og skabe gennemgribende forandringer i erhvervslivet på Sjælland og øerne. Bag projektet står et bredt partnerskab af sjællandske uddannelsesinstitutioner og erhvervsråd med aktører fra bl.a. Knowledge Hub Zealand, Kalundborg Symbiose og Femern Belt Development.

De øvrige ni projekter spreder sig over hele landet. På Bornholm får projektet ”Klar til Energi-ø” støtte til at undersøge den betydning, en kommende havvindmøllepark kan få for erhvervsliv og beskæftigelse på øen. På Fyn får to projekter midler til at øge skaleringspotentialet hos robotvirksomheder og til at styrke Fyns position inden for produktion af medicinsk cannabis. I Aarhus modtager Filmbyen midler til at udnytte den nyeste teknologi inden for Extended Reality, og ved Limfjorden vil et projekt fremover kunne styrke bæredygtigt fiskeri ved at tiltrække turister uden for sommersæsonen.

Udover de ti projekter fra de to ansøgningsrunder har bestyrelsen valgt at støtte og styrke det lokale arbejde hos Femern Belt Development med to millioner kroner.

Læs også: Danskerne bør placere deres pensionsinvesteringer grønnere, mener professor

Borgmester i Sorø Kommune og medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Gert Jørgensen glæder sig over, at de sjællandske aktører har skabt et stærkt projekt for regionen:

”Med dette projekt ser vi i den grad vilje til at løfte udviklingen for det lokale erhvervsliv. Sjælland har unikke potentialer og udfordringer – og jeg er stolt over at se, at så stærkt et partnerskab går sammen om projektet. Projektet har både fokus på bygge- og anlægsindustrien til Femern-korridoren, bioproduktion og fødevarer samt generel skalering af vores virksomheder. Det er på alle måder en helhedsorienteret og lokal forankret indsats.”

Erhvervsminister Simon Kollerup er begejstret for bestyrelsens støtte til de lokale projekter over hele landet:

”Vores landdistrikter og øer er fyldt med virksomheder og ildsjæle med gode innovative ideer. Det er godt, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse støtter projekter på tværs af landet, som har potentiale til at skabe vækst og arbejdspladser. Virksomhederne kender deres nærområde bedst. Med deres lokalkendskab og vores støtte kan vi i fællesskab udvikle det lokale erhvervsliv, så vi skaber en bedre balance mellem land og by.”

Fakta om indsatserne
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse lancerede i juni de to indsatser Lokale Erhvervspotentialer og Lokale Erhvervspotentialer: Stærkere SMV’er på Sjælland og øerne.
Bestyrelsen har på sit møde den 5. november besluttet at støtte 11 lokale initiativer.

Projekterne modtager hver mellem 750.000 kr. og 35 mio. kr.

I alt modtager projekterne 53 mio. kr., hvoraf 30 mio. kr. kommer fra EU’s Regionalfond, mens 23 mio. kr. er fra de decentrale erhvervsfremmemidler, der er afsat via finansloven.

- MTN

Er du nysgerrig på, eller har du spørgsmål til standarden for informationssikkerhed?

Så har du nu mulighed for at få 30 minutters gratis sparring om ISO 27001, når vores ekspert på området, Jens Bertelsen, tilbyder en online sparringssamtale den 8. december.

Jens er Lead Auditor og underviser inden for informationssikkerhed, og har et indgående kendskab til ISO 27001, ISO 27701 og GDPR. Han er derfor den helt rette til at guide dig i forhold til implementering af standarden, certificeringsprocessen, kurser - eller hvad du end søger svar på.

Book en online sparringssamtale...

Sider

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere