Selvom vi sidder hver for sig under møder og konferencer, så kan vi stadig samles om en dejlig kop kaffe og lækker chokolade, der skaber arbejde og ordentlige arbejdsforhold i Afrika.

Nye tider kræver nye løsninger. Derfor har NGUVU og Social Foodies udviklet en mødepakke, der bliver sendt ud til alle deltagerne inden mødet eller konferencen.

Mødepakken er ikke blot med til at skabe den gode, fælles stemning, vi kender fra eftermiddagspauserne i mødelokalet. Den er også med til at sikre arbejde og ordentlige arbejdsforhold i Kenya og Sydafrika.

Kaffebønnerne fra NGUVU styrker kvindelige kaffebønders arbejde i Kenya. NGUVU køber kaffebønnerne direkte fra de kvindelige småbønder, så kvinderne får mest muligt ud af deres indtjening uden fordyrende mellemmænd. NGUVU sikrer kvinderne en ordentlig betaling til tiden og faglig udvikling, så kvinderne hele tiden bliver dygtigere til at dyrke deres kaffebønner. Derudover får kvinderne doneret flere kaffetræer og vandtanke til farmene, så de kan styrke deres små kaffeforretninger yderligere. NGUVU’s arbejde hjælper således kvinderne med at skabe en bedre fremtid for dem selv og deres børn.

Chokolade, nødder og barer er fra Social Foodies, der har sin egen chokoladefabrik i Cape Town. Fabrikken er Afrikas største bean-to-bar chokoladefabrik og er baseret på 100 % socialt iværksætteri. Her skaber de arbejde i lokalområdet, med særligt fokus på byens slumkvarterer, hvor indbyggerne har hårdt brug for en indkomst.

Skriv til Rune Sandholt, der står bag NGUVU, hvis du ønsker et oplæg på mødepakken.

EU’s medlemsstater outsourcer miljømæssige ødelæggelser til andre lande, mens man tager æren for grønne tiltag hjemme, konkluderer ekspert.

Der er skudt vindmøller og solceller op i den rige del af verden i stor stil siden 90’erne. Det har betydet en reduktion i drivhusgasser lokalt, men globalt set er det langt fra den overordnede tendens.

Det skriver Globalnyt.

Det ser nemlig ud til at mange af udledningerne blot er flyttet til andre dele af verden. En undersøgelse foretaget af Carbon Brief fra 2017 viste at fx Storbritanniens udledninger var faldet med 27 procent fra 1990 til 2014, men hvis man regnede udledninger med fra importerede varer var reduktionen kun på 11 procent.

En stor del af stigningen i udviklingslandene kan tilskrives en øget vareefterspørgsel fra de velstående lande.

USA er den største importør af klimaskadelige udledninger efterfulgt af Japan og flere europæiske lande. Kina er til gengæld den største eksportør af selvsamme efterfulgt af lande som Indien, Rusland og Sydafrika.

Kinas udmelding om CO2-neutralitet i 2060 tidligere på året er derfor i særdelshed interessant også i denne sammenhæng.

Læs også: Kina vil være CO2-neutral i 2060

Den samme tendens gør sig gældende i forbindelse med problematikken omkring ødelæggelse af natur, herunder afskovning, til fordel for produktion af varer.

Richard Fuchs fra Karlsruhe Institute of Technology har kigget på EU’s import af produkter, som har en skadelige effekt på natur og miljø i andre lande.

”Nettoresultatet? EU’s medlemsstater outsourcer miljømæssige ødelæggelser til andre lande, mens man tager æren for grønne tiltag hjemme,” konkluderer han.

Ifølge Richard Fuchs’ tal er skovarealet i Europa steget med 13 millioner hektar mellem 1990 og 2014. Men i samme periode er afskovningen uden for kontinentet tilsvarende steget med 11 millioner hektar på grund produktionen af varer, der er importeret af EU-lande.

EU-landene er afhængige af import af særligt raps, palmeolie og soya, som i særlig grad sættes i forbindelse med afskovning.

- MTN

Er der tips og tricks til at få forbrugere til at gøre mere af det, de tænker? Forskning i bæredygtighedspsykologi har nogle bud på, hvad der driver kunder, når det handler om bæredygtighed.

Bliv medlem og vær en del af fremtidens forretning – prøv 30 dage gratis

Opret medlemskab

Der hersker nulspilds-politik af PVC-råmateriale på samtlige Forbo-fabrikker verden over. Derfor var det også nærliggende, at medarbejdere udpejede netop Plastic Change som den NGO, Forbo skulle støtte op om i 2020.

Plastic Change kæmper for en verden uden plastikforurening, og Forbo er derfor stolte af at kunne bidrage til at reducere mængden af plastik-spild.  

Hvert år støtter Forbo et velgørende formål, som medarbejderne bestemmer, og i år stod valget mellem Børns Vilkår, Plastic Change og WeFood. 

- Vi har gjort det her mange år efterhånden, og alle medarbejdere fortsætter med at være enormt engagerede i afstemningen. Det gør mig stolt, at vi i fælleskab kan udpege en sag som Plastic Change, som også falder i tråd med Forbos profil, siger Christian Iversen, direktør i Forbo Flooring Danmark. 

Plastflasker bliver til tekstilmåtter

Ud over at producere verdens mest bæredygtige gulv i linoleum, er det en dybt forankret del af Forbos DNA at få det bedste ud af det plastik, der allerede er i omløb. Det kommer særligt til udtryk i Forbos nulspilds-politik i forhold til PVC-råmateriale. Alt spild, rester, fejl osv. bliver genbrugt som bagsidematerialer, hvilket betyder, at der er op til 70 procent genbrugt materiale i bagsiden af mange af Forbos produkter.

Et godt eksempel er tekstilmåtterne Coral, hvor luven i de fleste produkter består af 100 procent genanvendt nylon. Dvs. at en stor del af bagsiden af Coral-måtterne består af det, der engang var retur plastflasker. 

- Det, jeg særligt bider mærke i hos den danske organisation Plastic Change, er deres ukuelige engagement og forsøg på at råbe EU-instanser, industrier og politikere op. Det er den slags seriøsitet, der virkelig kan gøre en forskel, fortæller Christian Iversen.

Om Plastic Change

Plastic Change arbejder for at reducere verdens enorme plastikproduktion ved blandt andet at eliminere unødvendig engangsplastik, sætte bedre rammer for, hvordan vi designer produkter til mere genbrug, og hvordan det plastik, vi ikke kan genbruge, skal kunne genanvendes. Plastic Change arbejder både på politisk niveau, sammen med befolkningen, i samarbejde med innovationspartnere, på internationalt niveau, sammen med forskere og med at uddanne fremtidige generationer om problemet.

Forbo har i år støttet Plastic Change med 10.000 kr. 

For 1 måned siden startede Brødrene Dahl med at køre Kvikleveringer ud på cykel fra to butikker i København. Allerede nu er cykelleveringen så stort et hit hos kunderne, at det bliver rullet ud i flere butikker.

”Kundernes respons på at modtage deres Kvikleveringer på cykel har udelukkende være positive. Og samtidig kan vi se at leveringstiden i mange tilfælde er blevet kortere. Derfor føler vi os trygge ved at rulle cykellevering ud i flere af vores butikker, som er placeret i København” fortæller Lasse Halliday, Logistikdirektør for Brødrene Dahl. Lasse fortsætter: ”Samtidig er det endnu et skridt i den rejse vi er på i Brødrene Dahl – hen mod at blive en mere bæredygtig virksomhed.”

At kunderne er glade for cykelleveringen, kan også ses på den undersøgelse, som Brødrene Dahl har lavet, blandt kunder, som har modtaget Kvikleveringer med cykel. Her scorer cykelleveringen et 5-tal ift. kundernes tilfredshed, på en skala fra 1 til 5. Og det samme gør hastigheden – altså hvor lang tid der går fra kunden har tastet deres bestilling, til cykelbuddet er der med produkterne. Kunderne kalder tiltaget for ”genialt”, ”super smart” og et ”godt grønt tiltag”.

”Hos Brødrene Dahl arbejder vi på at gøre det nemmere for kunderne at træffe et bæredygtigt valg. Det er vores cykellevering med til. Samtidig ved vi, at mange håndværkere er pressede på tiden, så derfor giver det fantastisk god mening, at vi nu kan sikre kunderne deres varer endnu hurtigere.” slutter Lasse.

Brødrene Dahl glæder sig til at kunne levere endnu flere varer på cykel til deres kunder fremover.

Brødrene Dahl er Danmarks største grossist på VVS og Vand & Kloak med 53 butikker fordelt over hele Danmark. Brødrene Dahl har strategisk fokus på bæredygtighed og er på en rejse mod at blive mere bæredygtige.

En ny biodiversitetsrapport fra FN roser MSC-certificeret fiskeri.

I denne uge fremlagde FN sin globale rapport om biodiversitet. Rapporten fremhæver det stigende antal MSC certificerede fiskerier og peger på, at bæredygtigt fiskeri hjælper med at bevare biodiversiteten i havene.

FN's globale rapport om biodiversitet ser på udviklingen fra 2010 til 2020. Rapporten peger blandt andet på, at livet i havet kan opretholdes eller opbygges i områder, hvor der er indført en god fiskeriforvaltning. Det konstateres endvidere, at bæredygtigt fiskeri er afhængigt af sunde økosystemer, og fremhæver, at stigningen i MSC-certificerede fiskerier er et klart skridt i retning af at nå både biodiversitetsmålene og Verdensmål nr. 14 om ’livet under vand’.

I dag er lidt over 15 procent af den globale fangst MSC-certificeret. Men MSC har sat sig et mål om, at dette tal skal være fordoblet i 2030.

For at læse mere om FN-rapporten, hvad der skal til for at nå målene og hvordan det hænger sammen med MSCs arbejde kan du læse denne blog af MSCs ekspert på området, Matt Gummery.

Hvordan bidrager svanemærket byggeri til cirkulær økonomi? Det kan du høre mere om ved et gratis webinar torsdag den 19. november kl. 11-12.30.

Den 19. november kan du høre mere om, hvordan svanemærket byggeri bidrager til cirkulær økonomi gennem arbejdet med materialepas, bygningspas samt en række andre relevante kravområder som fx kvalitet og vedligeholdelse.

Svanemærket byggeri har arbejdet med materialekrav/materialepas siden 2005 og har opnået god erfaring med, hvilke materialedata der kan indhentes, og hvilken indflydelse det har på byggeprocessen. På webinaret bliver dette sat i sammenhæng med, hvordan en typisk certificeringsproces fungerer. Du kan ligeledes høre Arkitema Architects fortælle om deres erfaringer med at komme igennem processen. 

Til sidst sætter vi fokus på det igangværende arbejde med revisionen af Svanemærkets eksisterende kriterier for byggeri. Her kan du både høre om, hvilke områder der arbejdes med, og hvordan man kan involvere sig i projektet.

Webinaret finder sted i direkte forlængelse af en morgenbriefing, hvor Miljømærkning Danmark sammen med Dansk Standard sætter fokus på, hvordan vi kommer skridtet videre med omstillingen til et mere cirkulært og bæredygtigt byggeri.

Tid, sted og tilmelding:

Det får du ud af mødet:

Målgruppe:

Alle, der interesserer sig for certificeret bæredygtigt byggeri og byggematerialer – og som gerne vil have et indblik i, hvordan Svanemærket arbejder for at opnå miljømæssig effekt og fremme cirkulær økonomi i byggeriet.

Dagens program:

Læs mere om arrangementet og tilmelding på Miljømærkning Danmarks hjemmeside

De mere end 250 virksomheder der har forpligtet sig til at arbejde intenst med plastikproblematikken, har endnu ikke skabt overbevisende resultater, viser rapport.

Ellen Macarthur Foundation har netop udgivet deres anden årlige rapport, der opsummerer status på deres Plastics Economy Global Commitment initiativ.

Det skriver edie. 

Mere end 250 virksomheder har forpligtet sig til initiativets indhold, der bygger på følgende fire løfter inden 2025:

1. Eliminering af al plastemballage til engangsbrug, som er problematisk eller unødvendig
2. At sikre at al plastemballage kan genbruges, er genanvendelig eller komposterbar
3. At sikre at 50% af plastemballagen effektivt genbruges eller komposteres
4. At min. 30% indhold i emballagen er genanvendt eller biobaseret materiale.

Rapportens resultater er ikke just prangende.

I forhold til genbrugelig emballage er andelen blot steget med 0,1 procent sammenlignet med 2018. 17 procent af plastemballage til engangsbrug er blevet reduceret, hvilket er en 25 procents forbedring sammenlignet med året før, men stadig dog en alt for langsom udvikling set i forhold til de endelige mål. Ligeledes fremgår det af rapporten, at der i detailleddet af de deltagende virksomheder, er opnået et gennemsnitligt indhold på 6,2 procent genanvendt indhold i deres emballage, hvilket er 22 procent højere end i 2018, men stadig meget langt fra målet på 30 procent.

Sander Defruyt, projektleder for Plastics Economy Global Commitment initiativet opfordrer alle virksomheder til at arbejde langt hurtigere.

Læs også: Unilever har plastik- problematikken højt på dagsordenen

"Vi opfordrer industrien til hurtigt at øge indsatsen for at reducere engangsemballage og eliminere emballagetyper, der ikke har nogen troværdig vej til at få genbrug til at fungere i praksis og i stor skala. Vi ved, at industrien ikke kan levere transformationen alene, og vi opfordrer derfor politikere til at indføre de nødvendige betingelser, incitamenter og internationale rammer for at fremskynde overgangen", udtaler han.

Rapporten opfordrer virksomhederne til at udvikle og implementere en troværdig strategi for deres visioner på plastikområdet. Samtidig opfordres regeringer til at samarbejde om global retningslinjer og skabe en international ramme gennem FNs Environment Assembly.

Politikere opfordres også til at udbrede udvidede ordninger for producentansvar og indføre strengere regler, samtidig med at investeringerne i genanvendelseskapacitet skal øges.

- MTN

Spande, fællesløsninger, sorteringsanlæg, transport, priser, udenlandske erfaringer - og meget andet.

De 10 fraktioner skal husstandsindsamles, og vi skal have etableret løsninger, der spiller sammen med modtageanlæg til behandling og genanvendelse af de indsamlede mængder. Hvordan kan de løsninger se ud, og kan de fungere såvel nu som fremover?

Høringsfristen for den reviderede affaldsbekendtgørelse vil være overstået. Alle ved, hvad der er på vej og har haft mulighed for at kommentere på rammerne. Medarbejdere i kommuner og affaldsselskaber er i fuld sving med at orientere sig om mulige løsninger til at husstandsindsamle de 10 affaldsfraktioner som krævet i affaldsbekendtgørelsen.

For flertallet af kommuner betyder det husstandsindsamling af flere nye fraktioner, og for mange er der ønske om kombineret indsamling i videst mulige omfang. Samtidig overvejes nye samarbejder og løsninger – men hvilke og hvordan?

Konferencen vil give konkrete input til det videre arbejde med etablering og udrulning. Vi skal høre om spandeløsninger, indsamlingsmateriel både over og under jorden, særskilt og kombineret indsamling, biler, afsætning og samarbejder.

På dagen inddrager vi både udenlandske og danske erfaringer og undersøgelser. Hvad kan vi lære af Sverige, som i mange år har indsamlet flere kildesorterede affaldsfraktioner end Danmark? Hvad er erfaringerne med blandinger af pap og papir? Hvad siger de velkendte sorteringsanlæg i Holland, Belgien og Tyskland, som i flere år har håndteret blandinger af plast, metal og drikkevarekartoner? Og hvor og hvordan afsættes kombineret indsamlet affald, indtil der eventuelt står danske sorteringsanlæg klar? Hvad koster denne, måske midlertidige, afsætning? Endelig vil konferencen give et bud på den mulige klimaeffekt af løsningerne - og hvordan kan denne effekt optimeres?

Se program og tilmeld dig her

Sider

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere