En gruppe studerende har vundet en konkurrence om at udtænke et bæredygtigt koncept til øen Danmark i Dubai.

Øen Danmark ud for Dubai skal udstykkes til bæredygtige kolonihavegrunde designet til at kunne opholde sig udendørs i solen. Kolonihavegrundene skal formes som en blomst; det tørre ørkenklima skal forvandles til en frodig oase med bæredygtige træer, den høje luftfugtighed og varmen skal nedbringes ved at udnytte luften og sandet til afkøling og affugtning, og så skal de lokale arabere tage ud til øen for at slappe af på dansk manér omgivet af frugttræer, køkkenhaver og blomsterbede.
Det er nogle af hovedpunkterne i det koncept for et bæredygtigt bydesign, som vandt gruppekonkurrencen i en Summer School, hvor 22 udvalgte studerende brugte sidste uge af deres sommerferie på at udtænke et bæredygtigt koncept til øen Danmark i Dubai. Projektet skal profilere Danmark i forbindelse med Klimatopmødet i 2009. Det var ingeniørfirmaet Grontmij | Carl Bro, der havde inviteret de studerende til at give deres bud på, hvordan vi i Danmark bedst muligt udnytter vores viden inden for bæredygtighed i byggeriet.
De konkurrerende projekter bød blandt andet på danske årstider med en stor klimakuppel over hele øen Danmark, et bæredygtigt universitet og et klimatisk bymiljø.
Det er anden gang, at Grontmij | Carl Bro afholder Summer School. Sidste år lød opgaven på at udtænke en trafikvision for København 2030.

Dansk energi er blevet grønnere. Det gælder dog ikke transporten, som trækker udviklingen i den forkerte retning.

Den andel af danskernes energi, der kommer fra vedvarende energikilder som vindmøller og biomasse, er steget med knap ti procent på blot ét år. Det viser Energistyrelsens energistatistik for 2008. I 2007 udgjorde vedvarende energi 17 procent af det samlede korrigerede energiforbrug, imod 15,6 procent i 2006.

”Det er en markant forbedring af vores andel af vedvarende energi. Det er et vigtigt skridt på vejen mod vores mål om, at 20 procent af vores energiforbrug skal komme fra vedvarende energi i 2011,” siger klima- og energiminister Connie Hedegaard, der understreger, at tallene er for 2007, altså inden energiaftalen i februar.

Det er den endelige energistatistik for 2007, der netop er udkommet. I modsætning til den foreløbige statistik fra foråret kan man her se, hvordan energiforbruget og CO2-udslippet fordeler sig på de enkelte sektorer i samfundet. Tendensen er klar, men ikke overraskende: Det er transportsektoren, der i begge tilfælde skiller sig markant negativt ud.

Transport gør det samlede resultat negativt
Ser man på alle andre områder tilsammen (dvs. ekskl. transportsektoren) er det samlede energiforbrug faldet. Det gælder for eksempel produktionserhvervene, som bruger 1,6 procent mindre energi og handels- og serviceerhvervene, hvor energiforbruget er faldet 1,5 procent. Samtidig stiger energieffektiviteten fortsat.

Transportsektoren trækker imidlertid forbrug og udslip op. Her er energiforbruget steget fire procent, og dermed ender det samlede bruttoenergiforbrug med en stigning på 1,4 procent. Det samme gælder CO2-udslippet, hvor de faktiske udledninger faldt knap otte procent. Men transporten trækker op i regnskabet.

Det viser med al tydelighed, hvor vigtigt det er at gøre en indsats på transportområdet. Trafikken er vores akilleshæl. Derfor arbejder regeringen også netop nu på en strategi for, hvordan CO2-udledningen fra transportsektoren kan begrænses, siger Connie Hedegaard.

Grøn strøm
Energistatistikken viser samtidig, at næsten en tredjedel af den danske strøm er blevet grøn. I 2007 udgjorde vedvarende energi 29,3 procent af den danske el-forsyning. Den gode udvikling kommer til at fortsætte:

”Det er jo derfor, at vi i foråret har lavet en bred energiaftale med ambitiøse mål for vedvarende energi og energibesparelser. Vi sætter nye vindmølleparker mellem Anholt og Djursland, som skal levere 400 MW fra 2012. Om godt et år vil møllerne snurre på Horns Rev II, og senest i 2011 skal Rødsand II levere strøm. Danmark skal fortsat være i front. Nu er det vigtigt, at vi også får styr på transportens CO2-udledning,” siger Connie Hedegaard.

Se graf over udviklingen i vedvarende energi i Danmark på Klima- og Energiministeriets hjemmeside: www.kemin.dk.

En ny rapport fra Sveriges Landbruksuniversitet sammenligner, hvor meget kvælstof landbruget lukker ud i det sårbare...

En ny rapport fra Sveriges Landbruksuniversitet sammenligner, hvor meget kvælstof landbruget lukker ud i det sårbare havområde. Heri afsløres Danmark som langt den største synder.

Mens de danske landmænd udleder i gennemsnit 57 kilo kvælstof per hektar til Østersøen, står tyskerne for 40 kilo, svenskerne for 16, og Letlands og Litauens forurening kan knap nok måles.

Danmark har også den højeste såkaldte 'kvælstofbalance' - det kvælstof, afgrøderne ikke omsætter, og som risikerer at lække ud før eller siden. Her står vores landmænd for 127 kg per hektar, mens Tyskland som nummer to har 59.
Ifølge Sveriges Landbruksuniversitet er hovedårsagen til Danmarks førsteplads, at vi har så mange husdyr, primært den årlige produktion af godt 22 millioner svin.

Oven i udledningerne til Østersøen kommer, at dunsten fra vores grise er stærkt medvirkende til forurening i svenske naturområder.

Klima- og Energiminister Connie Hedegaard (K) besøgte 10-19. september 2008 Sydamerika.

Klima- og Energiminister Connie Hedegaard (K) besøgte 10-19. september 2008 Sydamerika. Turen havde to formål: At deltage i årets møde i den såkaldte Grønlandsdialog 15-18. september i Argentina og at mødes med repræsentanter for politikere, erhvervsliv og civilsamfund i Brasilien og Argentina for at diskutere vækstøkonomiernes rolle i en fremtidig, global klimaaftale.

Argentina er vært for årets grønlandsdialogmøde under navnet ”El Calafate Southern Light Dialogue”. Danmark lancerede grønlandsdialogen i sommeren 2005. Dialogen samler miljøministre fra nøglelandene i de internationale forhandlinger for under uformelle former at indgå i en uforpligtende dialog om, hvordan vi takler klimaproblemet. Dialogens koncept er begrænset deltagerantal, uformelle diskussioner og ofte helt særlige, isolerede omgivelser. Dialogen har indtil nu været et vigtigt input til de formelle klimaforhandlinger.

I Argentina deltog Connie Hedegaard også i et dansk-argentinsk energiseminar.

Pris og udseende kan være grunden til at solcelleanlæg ikke er mere udbredte, end de er i dag, mener energiselskab.

Prisen skal ned, og solcelleanlæggene skal designmæssigt passe til den bygning, de sidder på, hedder det fra det midtjyske energi- og bredbåndsselskab EnergiMidt, der netop har deltaget i verdens største konference for solcellebranche. Ifølge firmaet er en lavere pris og bedre udseende anlæg nogle af de hindringer, der står i vejen for solenergiens totale, globale sejr.
”Hvert år kommer der nye virksomheder med på konferencen. I år er der blandt andet skudt nye designfirmaer op sammen med tag- og facadeproducenter. Det er aktører, som specialiserer sig i at få solcelleanlæg til at gå op i en højere designmæssig helhed med både eksisterende og nye bygninger,” fortæller Jacob Vestersager Engdal, som er projektleder inden for solenergi i EnergiMidt.
Han mener, at branchen i for lang tid har fokuseret på teknikken herunder anlæggenes ydeevne, hvilket ikke er nok, hvis energiformen skal brede sig. Anlæggene skal også se godt ud. Men derudover er prisen også vigtig, hvis flere skal overgive sig til solenergien.
EnergiMidt oplyser, at de får mange henvendelser fra potentielle kunder, som synes, at en tilbagebetalingstid på 30 år er for meget, også selvom de gerne vil investere i en ren energiform.
Ifølge selskabet skal strøm fra solceller i første omgang nå en pris, som kan konkurrere med det, en privat kunde betaler for strømmen. Takket være en nettomålingsordning kan strømmen fra solcellerne blive fratrukket el-regningen, så solcelleejerne får samme pris for den el, de selv producerer, som den de henter fra el-nettet.

Vivi Nør Jacobsen tiltrådte den 1. september stillingen som kommunikationschef på I/S Amagerforbrænding.

Vivi Nør Jacobsen tiltrådte den 1. september stillingen som kommunikationschef på I/S Amagerforbrænding.
Vivi Nør Jacobsen er 32 år, uddannet cand.comm. fra RUC og har senest været ansat som kommunikationsrådgiver i Communiqué A/S. Hun har tidligere været projektmedarbejder i brancheorganisationen Arbejdsmiljørådgiverne, stagiaire i Europa-Parlamentet og akademisk medarbejder i Sundhedsstyrelsen.
Kerneopgaverne for Vivi Nør Jacobsen bliver at sikre, at Amagerforbrændings centrale budskaber om god affaldsadfærd kommer frem til de 536.000 borgere og de 36.000 virksomheder, som virksomheden betjener.
Vivi Nør Jacobsen afløser Amagerforbrændings hidtidige kommunikationschef Peter Roulund, der fra samme dato er tiltrådt en stilling som chef for et nyoprettet direktionssekretariat.

ladsaxe Byråd har besluttet at revidere sin kun halvandet år gammel Spildevandsplan 2006.

Gladsaxe Byråd har besluttet at revidere sin kun halvandet år gammel Spildevandsplan 2006. Det sker som resultat af de kraftige regnskyl, vi har været vidne til de seneste år, som kulminerede i sommeren 2007 og som resulterede i store oversvømmelser i blandt andre mange gladsaxeborgeres kældre.
Byrådet havde allerede bevilget en halv milliard kroner til at forbedre blandt andet kloakker og regnvandsbassiner de kommende år, men lægger op til at skyde yderligere en kvart milliard kroner oven i projektet.
For nylig bevilgede Byrådet godt 25 millioner kroner, så arbejdet med at udvide kloakkerne kan sættes i værk de første syv steder i kommunen, hvor årsagerne til oversvømmelser er kendte, allerede inden kommunens spildevandsplan er færdigrevideret.
”Vi prioriterer udvidelse af vores kloakker meget højt, så borgerne kan gå tørskoede i deres kældre. Det koster mange penge, og det kan selvfølgelig ses på den samlede vandpris i kommunen. Men vi vil gerne i gang så hurtigt som muligt, efterhånden som vi kender årsagerne til de mange oversvømmelser, vi har været vidne til de senere år. Derfor går vi i gang nu i stedet for at vente til den endelige revision af spildevandsplanen er klar”, siger Gladsaxe Kommunes borgmester Karin Søjberg Holst (A).

Der er 7500 universiteter i verden og 10.000 forskningscentre. Alligevel har disse viden-centre aldrig haft deres eget udstillingsvindue, som det ellers er så almindeligt i mange andre brancher i form af messer, konferencer og udstillinger. Copenmind er tænkt som et unikt mødested mellem universiteter og virksomheder. Med Copenmind håber initiativtagerne, at København i fremtiden bliver kendt som ”The capital of knowledge.”

Verdens førende markedsplads for videnskab og teknologi. Sådan beskrives idéen bag Copenmind, som åbnede sine døre til Bella Center for allerførste gang i dagene 1-3. september.

Copenmind er tænkt som et globalt, målrettet forum, der muliggør matchmaking mellem ledende universiteter og forskningsinstitutter og virksomheder.

Mere end 125 førende universiteter og forskningsinstitutter fra 52 lande deltog i event’en. Samt omkring 1000 repræsentationer fra industrien. Desuden var 150 talere og 80 journalister tilmeldt.

Temaet for Copenmind anno 2008 var ”cleantech” og i 2009 bliver temaet ”energi”. Målet er at skabe nye partnerskaber mellem forskning og videnskab sådan, at både nye teknologier og kommercielle mål kan skabes – ”do business – solve energy”, som bagmændene formulerer det.

Kort sagt kan problemet beskrives med, at universiteterne ikke ved, hvilke produkter, der efterspørges og virksomhederne ikke ved, hvilke projekter der knokles med på universiteterne. Her skal Copenmind være den platform, hvor de to verdener mødes og nye partnerskaber ser dagens lys.

Initiativtager er først og fremmest Steffen Moldov med økonomisk backing fra Jørgen Mads Clausen fra Danfoss, som har skudt 3 millioner Euro efter realiseringen af messen:

”Universiteterne har været vant til at betragte sig selv som uddannelses-steder med add on forskning. Men sådan fungerer det ikke. Der er så meget teknologi derude – at det mere er et spørgsmål for virksomhederne om at søge efter og finde den helt rigtige løsning for dem. Det er første gang, at universiteterne rigtigt prøver denne form for mødested, hvor der er mere fokus på markedsføring. Og det er selvfølgelig en læringsproces. Det kan man jo også se, hvis man går rundt herinde – nogle er professionelle – andre skal lige lære det. Men om et par år skal det nok blive bedre”, siger Jørgen Mads Clausen, som også kommenterer på forventningen om afkastet af sin investering: ”Dette er en langsigtet investering for os. Og på længere sigt håber vi selvfølgelig, at der kommer en first mover advantage for os.”

Idémanden bag
Idémanden bag Copenmind, Steffen Moldows ambition er at bygge bro mellem forskere og erhvervsliv: ”Der eksisterer i dag et uudnyttet potentiale mellem forskningsmiljøets innovation og erhvervslivets omsætning til nye produkter og patenter. Der har indtil nu ikke været et forum, hvor de to verdener har kunnet mødes.” Steffen Moldow fortæller, at han blev inspireret, da han hørte om Anders Fogh’s Globaliseringsråd og derfra begyndte idéen at tage form: ”Universiteter har ikke et sted, hvor de kan møde deres kunder. Og så begyndte vi at udvikle på den idé og i dag er det nøjagtigt et år siden, at vi for alvor gik i gang med planlægningen.”

Et vigtigt øjeblik i historien
”Dette er et vigtigt øjeblik i historien. Naturen har fortalt os, at det er på høje tid, at vi tager action. ”Buisness as usual” får os ingen vegne. Det er simpelthen et spørgsmål om ”sustainability or collapse”. Sådan indledte Johan Rockström, Ph.D. og professor ved Stockholms Universitet, Copenminds åbningsseance. Han mindede også deltagerne om, at vi står overfor et globalt problem. Det nytter ikke noget, at det kun er Europa, der går i front:

”Vi europæere begynder måske at indse alvoren og tage action nu, men jordkloden er ligeglad med, hvor forureningen kommer fra. Prognoser viser, at klimaforandringerne kommer til at ramme Afrika hårdt, selvom de nærmest ikke har været med til at skabe dem.”

Johan Rockström havde også den pointe, at mens europæerne har de økonomiske midler og dermed overskuddet til at bekymre sig om miljøet, så er der mange lande i verden, hvor indbyggerne først nu begynder at få acceptable økonomiske levevilkår med hvad dertil hører af ønsker om materielle goder. ”Jeg kan da blot nævne, at der i Indien er ligeså mange indbyggere, som lever for under 1 dollar om dagen end der bor i hele USA.”

Connie Hedegaard var i afslutningsdebatten på Copenmind inde på det samme: "Mange siger stadig, at klimaforandringerne måske ikke er menneskeskabte, men selv da har vi et påtrængende behov for at finde nye energikilder. Om få år vil vi være ni milliarder mennesker på jorden, og alle ønsker at leve et godt liv."

Nødvendigt med bæredygtige virksomheder
Konferencen havde også inviteret amerikaneren Michael Goguen, som er partner i venture kapital-virksomheden Sequoia Capital. Sequoia Capital var første-investorer i virksomheder som Google, Yahoo, YouTube, PayPal, Cisco, Oracle, og Apple Computer. Michael Goguen leder Sequoia’s cleantech investeringsafdeling.

Hvis den nye clean tech teknologi skal have en chance på markedet, er den første forudsætning ifølge Goguen, at den er integreret i ”sustainable companies”: ”Det er absolut ikke altid de bedste teknologier, som vinder i det lange løb. Det afhænger i høj grad af, om de er integreret i en solid levedygtig virksomhed.” Herefter viderebringer han både positive og negative nyheder til clean-tech-udviklere. ”Det positive er, at tiden er helt rigtig. Teknologierne er modne og der er et marked. Den triste nyhed er, at markedet netop nu er lidt nede. Men det går jo som bekendt i bølger, og de levedygtige virksomheder er ofte dem, som også overlever et marked i nedgang.”

For nye og kommende clean tech virksomheder, er det ikke altid kun et spørgsmål om en kæmpe startkapital. Et godt råd fra Goguen er at komme ”hurtigt på markedet”: ”Start med enkle produkter. Sørg for, at de kommer hurtigt ud på markedet. Så kan man altid udvikle videre undervejs. Så spiller det en mindre rolle, at det første produkt, man kom ud med, måske ikke ender med at være det helt rigtige eller det man tjener penge på på lang sigt.”

Smerten er der
”Customers pain” er et begreb, som Goguen taler om som værende helt essentielt for opstarten af en succesfuld forretning. Goguen er ikke i tvivl om, at den nødvendige ”pain” er til stede nu. Og dermed er mulighederne gode for spirende clean-tech-virksomheder. De høje oliepriser gør ondt og virksomhederne efterspørger generelt energioptimerende løsninger. Desuden hjælper ”the goverment-forced pain” – i form af afgifter og lovkrav - også efterspørgslen godt på vej.

Ifølge Guguen eksisterer der nu en ”perfect storm”-situation for clean tech og han ser mange paralleler til den tidlige bølge af internet-virksomheder i 1996-97. Tiden er kort sagt inde til clean tech. Og konferencen Copenmind skulle så gerne skubbe virksomheder og forskningsinstitutioner det sidste stykke og blive begyndelsen på mange nye og frugtbare partnerskaber.

Preem Petroleum AB, det største olieselskab I Sverige, har valgt Haldor Topsøes teknologi til produktion af biodiesel på Preems raffinaderi i Göteborg.

Preem Petroleum AB, det største olieselskab I Sverige, har valgt Haldor Topsøes teknologi til produktion af biodiesel på Preems raffinaderi i Göteborg. Ved at vælge Haldor Topsøes teknologi kan Preem Petroleum AB producere diesel baseret på tallolie og animalsk fedt allerede fra 2009.
“Co-produktionen af biodiesel baseret på tallolie. Animalsk fedt betyder en effektiv minimering af kulforbruget og giver vores kunder et mere bæredygtigt produkt”, siger Stefan Nystöm, chef for forretningsudvikling hos Preem. Også Rasmus Breivik, salg- og marketing manager for raffinaderiteknologi hos Haldor Topsøe, er positiv:
“Haldor Topsøes teknologi til bæredygtig dieselproduktion er en innovativ katalytisk teknologi, som løser udfordringerne i forhold til produktion af biodiesel. Samtidig minimeres investeringsomkostningerne, idet man genbruger eksisterende udstyr,” siger Rasmus Brejvik.
Valget af Haldor Topsøe til projektet cementerer et årelangt samarbejde mellem Preem Petroleum og Haldor Topsøe.

Topsøe skal være med til at bygge verdens første anlæg til produktion af DME ud fra biobrændstof.

Topsøe skal være med til at bygge verdens første anlæg til produktion af DME ud fra biobrændstof. Inden for 18 måneder vil anlægget kunne levere fire til fem ton DME om dagen.
Anlægget bygges som en del af det europæiske projekt “BioDME”, der koordineres af Volvo. BioDME-projektet skal demonstrere hele teknologikæden fra biomasse til lastbiler, som kører på DME, herunder også distribution af brændstof via tankstationer. Projektet blev skudt i gang den 8. september med aktiviteter i Stockholm og Piteå.
Topsøe og Chemrec designer og bygger det nye DME-anlæg, som skal ligge ved Smurfit Kappa-papirmøllen i Piteå, Sverige. Anlægget er baseret på gasifikation af sortlud – et affaldsprodukt fra papirproduktion – og på Topsøes DME-synteseteknologi.
Projektets partnere repræsenterer de nødvendige industrielle sektorer for introduktion af et nyt brændstof. Udover Topsøe er også Volvo, Chemrec, Delphi, ETC, Preem og Total med i projektet.

Sider

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere