Bioenergi fra landbruget er fremtiden, sådan lyder det fra Institut for Jordbrugs- og Fødevareinnovation, AgroTech, der er samme grund har holdt et kursus i anvendelse af biomasse til energiformål.

Bioenergi fra landbruget er fremtiden, sådan lyder det fra Institut for Jordbrugs- og Fødevareinnovation, AgroTech, der af samme grund har holdt et kursus i anvendelse af biomasse til energiformål.

"Det seneste energiforlig viser, at Danmark satser på bioenergi fra landbruget. Bidraget fra jordbruget er allerede ret højt, idet 12 % af vores energiforbrug i dag dækkes af biomasse fra skov– og landbrug i form af træ, halm og gylle. En rapport fra Fødevareministeriet skønner, at det vil være muligt at 4-5 doble landbrugets produktion af biomasse til bioenergi. Der er allerede stigende efterspørgsel på halm og flis, og vi forventer, at der inden for en overskuelig periode vil komme efterspørgsel på biomasse til biobrændstoffer og biogas," hedder det fra AgroTech.

Kurset henvendte sig, ifølge AgroTech, til "alle rådgivere og aktører inden for jordbrug, agro-industri og energisektoren samt myndighedspersoner, som ønsker en bredere indsigt i bioenergi baseret på plantebiomasse".
Læs mere på AgroTechs hjemmeside, www.agrotech.dk.

Vi har allerede gennem de seneste år fået en forsmag på fremtidens regnvejr, og går det som Spildevandskomiteen forudsiger i sin seneste rapport vil det kræve at kommunerne kan håndtere 30 procent mere end de vandmængder, vi kender i dag. Noget tyder dog på, at det bliver endnu voldsommere.

Af Kristina Øby Pedersen

Investeringer for et trecifret milliardbeløb venter lige om hjørnet, Det fremgår af Spildevandskomiteens rapport om håndtering af fremtidens regnmængder, som blev udsendt i midten af august. Ansvaret for investeringerne ligger imidlertid alene på landets kommuner.

Allerede i dag er voldsomme regnskyl, som oversvømmer kældre og lavtliggende haver og veje, ved at være et velkendt fænomen, og ifølge Spildevandskomiteens rapport, er det ikke et forbigående fænomen, det bliver kun værre. Såkaldt monsterregn, som i dag forekommer én gang hvert 100. år, kan vi måske fremover forvente ti gange så ofte. Ifølge rapporten vil klimaforandringerne alt i alt føre til, at mængden af nedbør vil stige med 30 procent i løbet af de kommende 30-50 år.

Allerede i dag er voldsomme regnskyl, som oversvømmer kældre og lavtliggende haver og veje, ved at være et velkendt fænomen, og ifølge Spildevandskomiteens rapport er det ikke et forbigående fænomen, det bliver kun værre. Såkaldt monsterregn, som i dag forekommer én gang hvert 100. år, kan vi måske fremover forvente ti gange så ofte. Ifølge rapporten vil klimaforandringerne alt i alt føre til, at mængden af nedbør vil stige med 30 procent i løbet af de kommende 30-50 år.

”Det er i nogle medier blevet fortolket sådan, at samtlige kloakker i landets kommuner skal udvides med 30 procent, men det er ikke det, der står i rapporten,” siger Kristian Friis, funktionschef i DANVA og tidligere medlem af spildevandskomiteens forretningsudvalg. Han peger på, at der findes adskillige løsninger, som kan aflaste kloaksystemerne, og at man i en del byer har opereret med forskellige muligheder.

Ikke altid nødvendigt at udvide kloaksystemer
Københavns kommune satser på at klare hovedparten af afledningen ved alternative løsninger - herunder naturlig nedsivning. Det indebærer blandt andet en genåbning af vandløb, som i dag er skjult under asfalt og beton.

I Århus planlægger man såkaldte sparebassiner under jorden, de vil kunne opsamle det meste af regnvandet, som så ledes tilbage til kloaksystemet, når der igen er plads.

I Odense har man valgt en kombineret model, som allerede er sat i værk. Kloaksystemet er under kraftig udvidelse, ifølge Kristian Friis er det ikke alene klimaforandringer, der har gjort det nødvendigt.

”Der er jo ikke noget, der er stationært. Dels bygges, der nye huse og dels ændres der på byernes udseende. Når fru Hansen for eksempel lægger flere fliser i sin have, så nedsives der mindre regnvand, og systemet belastes yderligere,” siger han.
Odense har desuden opkøbt en del huse i et lavtliggende område og vil rive dem ned. På den måde vil man skabe et rekreativt areal, som samtidig kan bruges til nedsivning og opmagasinering af regnvand. Den slags initiativer duer imidlertid ikke i for eksempel bymidter, som man gerne vil bevare, så her skal findes andre løsninger.

Derfor har Kristian Friis heller ingen præferencer, hvad angår det ene eller det andet system. ”Det afhænger helt af de enkelte byers topologi.

”Mange steder har kloaksystemerne en betydelig overkapacitet, så de indtil videre er helt på højde med regnmængderne, men andre steder vil det selvfølgelig være nødvendigt med udbygning,” siger han og nævner separering af vandafledningssystemerne, så regnvand ledes uden om det egentlige kloaksystem bliver. Han skønner, at omkring halvdelen af de gamle kloaksystemer ikke er separeret.

Endnu en mulighed er egentlig afkobling af regnvand fra systemet. Det kræver ikke alene en stor planlægningsindsats, men også teknologier til rensning af regnvand.

Et trecifret milliardbeløb
Hvad enten man vælger betonrør eller andre løsninger, så bliver det dyrt - rigtig dyrt. Ifølge Kristian Friis handler det om et trecifret milliardbeløb.

”Vores nuværende system har en samlet værdi af 130 milliarder kr., og det er beregnet på at holde i 100 år. Systemerne skal selvfølgelig renoveres efterhånden, men vi kan ikke lade det hele vente, til det alligevel skal fornys, og vores beregninger viser, at systemer, der skal håndtere 30 procent mere vand, også er væsentlig dyrere.”

Den økonomiske side af sagen vil formodentlig få mange kommuner til at tøve med nødvendige investeringer, og Spildevandskomiteen, som er mere eller mindre selvbestaltet, har ikke beføjelser til at gennemtvinge noget som helst, og der findes heller ingen lovgivning, der forpligter til en opfølgning.

Brug for lovgivning
På trods af sin status som selvstændig komite har Spildevandskomiteen en hævdvunden autoritet som normgivende, så dens retningslinier blandt andet er afgørende for kommunernes forpligtelser, herunder om borgere kan anlægge sag mod kommunen for oversvømmede kældre. Det er således Spildevandskomiteen, der har fastlagt grænser for, hvor ofte man må acceptere oversvømmelser. Grænsen ligger på henholdsvis hvert andet, hvert femte og hvert tiende år alt efter, hvilken type vandafledning, der er tale om. Den tilladelige hyppighed er dog blevet opjusteret med 20 procent i 2005, og i 2007 med yderligere ti procent under hensyntagen til klimafaktoren. Opjusteringen vender dog også den anden vej, fordi den forpligter kommunen til at foretage udvidelser.

Kristian Friis mener dog, at der er brug for egentlig lovgivning.
”Vi mangler udmeldinger fra politikerne. Det er deres opgave at sætte rammer for hvilke klimatilpasninger, vi skal foretage. Vi burde have en fælles lov for drikkevand og spildevand, hvor der politisk tages stilling til den kvalitet der leveres til borgeren,” slutter han.

Hvis er ansvaret
Der er langt mellem de politiske partiers holdning til Folketingets rolle i forbindelse med klimatilpasning.
Den radikale miljøordfører, Johannes Poulsen, er ikke et øjeblik i tvivl om, at man burde have en politisk styring af klimatilpasningen.

”Det er en regeringsopgave, og den manglende styring har flere gange været oppe i Folketinget, for det er et stort problem, at vi ikke ved, hvad der sker, fordi man bare skubber opgaven over på kommunerne. På den måde har vi jo ingen mulighed for at prioritere vores indsats,” siger han.

Den konservative miljøordfører, Per Ørum Jørgensen vil gerne have tid til at sætte sig nærmere ind i sagen, før han udtaler sig meget håndfast. Han siger dog, at hans principielle standpunkt er, at politikerne skal sætte rammerne, mens Spildevandskomiteen skal levere ekspertbistand i forbindelse med politiske beslutninger.

Dansk Folkepartis miljø- og fødevareordfører, Jørn Dohrmann, mener ikke, at klimatilpasning i forbindelse med spildevandsmængder er et emne, Folketinget skal beskæftige sig med.

”Det er kommunalpolitikernes opgave, og så er det op til borgerne at vælge de rigtige politikere,” siger han og tilføjer, at Miljøstyrelsen kan sætte nogle rammer.

Elsparefonden opfordrer Ritt Bjerrregaard til at investere et rådighedsbeløb på 395 millioner kr. i at gøre skolerne energieffektive.

"Gør skolerne energieffektive og få de investerede penge igen, så de kan bruges til nye projekter." Det er Elsparefondens forslag til Ritt Bjerregaard, der har efterlyst ideer til, hvordan hun skal bruge 395 millioner kroner, som kommunen har i overskud til byggeprojekter i 2008.

Københavns Kommune har 395 millioner kroner i overskud til byggeprojekter i 2008, hvilket har fået overborgmester Ritt Bjerregaard til at efterlyse ideer til, hvordan pengene bedst kan bruges. Det skrev Berlingske Tidende i tirsdags. Som reaktion herpå har Elsparefonden nu foreslået Ritt Bjerregaard, at hun anvender en del af pengene på energibesparende belysning og it-udstyr til kommunens skoler. Med investeringer i energibesparende udstyr kan kommunen nemlig reducere sin elregning og derved skabe økonomisk råderum til andre investeringer i årene fremover.

”Vi synes, det ville være en klog beslutning at investere nogle af de overskydende millioner i energieffektivt udstyr, der letter kommunens økonomi. Derved kan man jo på en måde bruge pengene to gange – nemlig når der investeres i energieffektiv belysning og it, og når de sparede penge derefter investeres i f.eks. skolebøger eller sund skolemad. At det samtidig gavner både skoleelever og miljø kan næppe skade,” siger Christian Jarby, kundechef, Elsparefonden.

Elbesparelser for fem millioner kr.
Elsparefonden vurderer, at de 31.674 elever på kommunens folke- og specialskoler bruger for omkring 17 millioner kroner strøm hvert år. Denne elregning vil ifølge Elsparefondens estimat kunne mindskes med omkring 28 procent svarende til ca. fem millioner kroner om året. Det største besparelsespotentiale ligger i lys- og it-udstyr, hvor Elsparefonden vurderer, at elforbruget kan reduceres med op til 30-35 procent.

Udskiftning af belysningsanlæg koster typisk 20.000 per klasselokale. Og energivenlige pc’er koster typisk 4.500 kroner pr. styk. Med forholdsvis få midler kan Københavns Kommune således opnå et stort afkast og gode elbesparelser. I mange tilfælde vil investeringerne være tjent hjem på elregningen inden for få år.

1.500 ton mindre CO2-udslip
Ud over de økonomiske fordele vil investeringer i elbesparende belysning og it desuden gavne både skoleeleverne og miljøet. Skoleeleverne vil nyde godt af bedre belysning og nyere it-udstyr med det samme. Og miljøet vil på sigt nyde godt af, at de københavnske skoler hvert år kan spare strøm svarende til udledningen af mere end 1.500 ton CO2. Dertil kommer, at en sådan investering vil gavne Københavns profil som miljøby og vært for klimatopmødet næste år.

Det skal handle om, hvordan energiforbruget i de europæiske hjem kan blive sænket, når København den 1. oktober er vært for Europas første konference om intelligente hjem og om energibesparelser.

Det skal handle om, hvordan energiforbruget i de europæiske hjem kan blive sænket, når København den 1. oktober er vært for Europas første konference om intelligente hjem og om energibesparelser.

Klimaforandringer og stadigt stigende energipriser tvinger energiselskaber og forbrugere til at gentænke tilgangen til energiforbrug. Derfor vil mere end 200 toneangivende producenter, importører, forhandlerkæder og energiselskabsfolk på konferencen udveksle erfaringer og høre om de seneste markedstrends. Målet er, at endnu flere forbrugere i Europa bliver interesserede i at gøre deres hjem mere intelligente og dermed udvide markedet for intelligente løsninger og udstyr – og i sidste ende spare på energien.

Elsparefonden har skabt Min Bolig for at gøre det nemt for danskerne at spare el:
”Et typisk dansk hjem vil kunne skære op til en tredjedel af energiregningen væk uden at give køb på komforten med vores program Min Bolig og de trådløse systemer. Dermed sparer de både penge og skåner miljøet”, siger Anders Hjorth Jensen, der er projektleder i Elsparefonden.

Udover energibesparelser, vil Konferencen også handle om markedspotentialet for udstyr og løsninger, der understøtter intelligent overvågning og styring af hjemmet.

Konferencen finder sted på Hotel Hilton i Københavns Lufthavn, og det er Elsparefonden og Z-Wave-alliancen, der står bag. Læs mere om konferencen, eller tilmeld dig på www.hces-conference.com.

Ren luft, rent vand og mindre larm fra trafikken, det vil københavnerne gerne have. Det viser en ny undersøgelse, som Københavns Kommune har fået lavet.

Ren luft, rent vand og mindre larm fra trafikken, det vil københavnerne gerne have. Det viser en ny undersøgelse, som Københavns Kommune har fået lavet.

Undersøgelsen viser dog også, at københavnerne ikke er så tilfredse med kommunens indsats på netop områderne renholdelse af byen og begrænsning af støj og luftforurening. Men hvis der skal gøres indhug i især luftforureningen, er der brug for skrappe midler, mener teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam.

"Selv om luftforureningen er blevet reduceret de senere år, er der fortsat brug for enorme forbedringer. Det kræver bl.a., at vi har en velfungerende kollektiv trafik og gode cykelforhold, og at vi får lov til at nedbringe trafikken ved at indføre trængselsafgifter,” siger han.

Gunnar Tholstrup er ansat til at varetage rådgivning og salg af produkter til renseanlæg, vandværker og industrielle...

Gunnar Tholstrup er ansat til at varetage rådgivning og salg af produkter til renseanlæg, vandværker og industrielle kunder. Gunnar har et godt kendskab til produkterne fra sit tidligere virke gennem 18 år i Århus kommunes spildevandsafdeling. Her har Gunnar primært beskæftiget sig med laboratorie- og procesoptimering af alle Århus renseanlæg. De sidste 3 år har Gunnar solgt polymer til kommunale og industrielle renseanlæg.

Finn Christiansen er ansat til at udføre on-site serviceopgaver på renseanlæg, vandværker og i industrien. Finn har mange års erfaring med udekørende servicearbejde.

Margret Øland er ansat til at varetage rådgivning og salg af Radiometer Analytical produktprogrammet. Margret har gennemført en uddannelse som biolog (cand. scient) fra Københavns universitet. Efter endt uddannelse har hun arbejdet i forskningslaboratoriet på Retsmedicinsk Institut.

Hvis du er en miljøvenlig IT-leder, er der penge at spare

Hvis du er en miljøvenlig IT-leder, er der penge at spare. Det norske firma Tandberg Data offentliggjorde nemlig i august et nyt program, der hedder Rebates for Recycling. Programmet fungerer på den måde, at en IT-leder melder sig til at erstatte gamle, ineffektive båndlagringsenheder med nye enheder, som der så er rabat på. På den måde kan en leder spare mellem 50 og 150 dollars.
Ifølge Tandberg Data står IT-udstyr for 2 procent af verdens CO2-udslip, da mange servere altid er tændte. Derfor bruger de ikke bare masser af strøm, men de generere også varme, og derfor skal der samtidig bruges strøm på nedkøling.
"Når IT- og lagringsadministratorer skal opgradere deres løsninger for databeskyttelse, ønsker vi at give dem et miljøincitament til at genbruge de gamle lagringsenheder til fordel for nye med mindre formfaktor, højere kapacitet og bedre energieffektivitet, siger Kjell Øyvind Aasene, viseadministrerende direktør for EMEA, Tandberg Data.
Tilbuddet gælder til og med den 30. september. Der er mere information at få på www.tandbergdata.com/emea/promotions.

www.miljohorisont.dk/forskning

Den anden internationale konference om energi fra biomasse og affald finder sted i Venedig fra den 17. til den 20. november 2008.

Den anden internationale konference om energi fra biomasse og affald finder sted i Venedig fra den 17. til den 20. november 2008.
"Produktionen af energi fra alternative kilder og dens indflydelse på klimaændringer er nogle af de primære strategiske værktøjer, der er en del af den bæredygtige udvikling af vores samfund. Eksisterende biomasse- og affald-til-energi-teknologier undergår for tiden en voldsom udvikling ... Til trods for den voksende interesse i de teknologier, så forbliver deres implementering i mange lande begrænset, for en stor dels vedkommende på grund af befolkningens manglende accept, dårlige tidligere efaringer eller manglende viden frem for tekniske og økonomiske årsager," hedder det i konferencematerialet.
Derfor vil konferencens fokus være udviklingen i anvendelsesmulighederne af teknologier, der kan danne energi fra biomasse og affald og diskussion af flere relevante emner, blandt andre teknologisk og økonomisk optimering, information og uddannelse og tilpasning af teknologier til forskellige geografiske og kulturelle situationer.
Det er IWWG (International Waste Working Group), der sammen med universiteterne i Dresden, Hamburg og Padua har arrangeret konferencen.
Se mere på www.venicesymposium.it.

North Sensor A/S er navnet på den nystartede virksomhed, som, ifølge dem selv, satser på at blive den førende virksomhed indenfor sit felt, sensorteknologi indefor højenergi lyn-, strøm- og spændingsmålinger.

North Sensor A/S er navnet på den nystartede virksomhed, som, ifølge dem selv, satser på at blive den førende virksomhed indenfor sit felt, sensorteknologi indefor højenergi lyn-, strøm- og spændingsmålinger.
Ifølge virksomheden har det indtil nu ikke været muligt at få det fulde kendskab til et lyns elektriske parametre og derved få det fulde billede af lynets komposition. Men med en ny teknologi skulle det nu være muligt, nemlig en teknologi, der er baseret på Faraday-effekten, hvor selve det felt, lynstrømmen forårsager, er i stand til at påvirke lys, som sendes gennem et diamagnetisk materiale. Påvirkningen kan omformes til en variabel spænding gennem en fotodiode, så spændingskurven er ækvivalent med lynstrømmen.
Produktet, som bliver det første i en række af produkter, alle baseret på den samme grundlæggende teknologi, vil blive lanceret i slutningen af 2008.
North Sensor A/S vil i tillæg til egne produkter, markedsføre beslægtede produkter fra andre producenter af optiske sensorer.

En stor del af den danske industriproduktion er flyttet ud af landet – fx til Kina, mens en større del af beskæftigelsen er flyttet over i serviceerhvervene. Det betyder, at de kommer til at veje tungt, når vi skal opfylde vores CO2-reduktionsmål.

Dansk erhverv er for øjeblikket i gang med et større analysearbejde blandt sine medlemsvirksomheder. Analysen skal dels kortlægge, hvordan servicevirksomhederne på det ledelsesmæssige plan arbejder med yderligere nedbringelse af CO2-udslip i egne virksomheder og dels, hvilke forretningsmæssige muligheder, reduktionsmålene åbner op for. En stor del af analysearbejdet foregår i dialog med virksomhederne.

Udgangspunktet for arbejdet er, at beskæftigelsen i Danmark i stigende grad har bevæget sig over i serviceerhvervene. Ser man på udviklingen i beskæftigelsen i de sidste fem år, så har antallet af arbejdspladser i serviceerhvervene overhalet antallet af arbejdspladser i industrien.

Serviceerhvervenes klimapåvirkning er langt mindre end industriens, så Klima- og energiministeriets fortælling om, at Danmarks økonomi vokser, samtidig med at energiforbruget er konstant, skyldes ifølge politisk konsulent Marie Louise Rasmussen fra Dansk Erhverv ikke kun, at ”vi er verdensmestre i energieffektivitet.”

En gennemsnitlig arbejdsplads i serviceerhvervene bruger ifølge Elsparefondens beregninger 1.994 kilowatttimer pr. ansat på årsbasis. Det tilsvarende tal for produktion er 11.107 kilowatttimer per ansat om året. Det viser, at en hel del af faldet i CO2-udledningen er forårsaget af strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet.

Det ændrer imidlertid ikke ved Danmarks reduktionsmål frem til 2020, så der bliver hårdt brug for serviceerhvervenes aktive deltagelse.

”Der har været stor fokus på industriproduktion og på nye produkter, det vil især sige clean-tech samt de helt store industrivirksomheder, mens serviceerhvervene i høj grad er blevet glemt, selvom de i dobbelt forstand er vigtige. De skal selv bidrage til at nedbringe til CO2-udslippet ved reduktion i deres egne virksomheder, og samtidig kan mange af dem spille en vigtig rolle i opnåelsen af det samlede mål – fx i form af rådgivning og konkret arbejde med energiforbrugende installationer,” siger Marie Louise Rasmussen fra Dansk Erhverv.

Energibesparelser i praksis
”Analysen skal vise, hvilke redskaber og metoder, der virker bedst, uden samtidig at give virksomhederne stort besvær. Det er også vigtigt at finde ud af, hvilke eksisterende teknologier vi skal anvende. Det er ikke nok, at det er effektivt, tilbagebetalingstiden må ikke være for lang. Der er stor forskel på om den ligger på fem eller ti år – ikke mindst for en mindre virksomhed, så alt, der kan bidrage til en kortere tilbagebetalingstid er velkomment,” siger hun.

Med hensyn til initiativer fra politisk hold nævner hun, at man bør se på, om afgiftssystemet kan gøres mere effektivt. Øvrige kommentarer vil hun helst gemme til analysearbejdet er afsluttet.

Sider

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere